Før diskuterede vi, hvordan flest muligt kunne få en uddannelse. Nu snakker vi om, hvem der skal have adgang. Debatten om gymnasiet er ændret markant, siden politikerne begyndte at diskutere karakterkrav.
Problemet er, at skærpede krav vil ramme nogle af de unge, der i dag tager en videregående uddannelse på trods af dårlige resultater i folkeskolen, siger uddannelsesforsker Camilla Hutters.