Gymnasiet kan forstås som en både traditionsbåren og dynamisk uddannelsesinstitution. Dynamikken viser sig i den konstante tilpasning, som er nødvendig for, at de gymnasiale uddannelser til enhver tid modsvarer både eksterne og interne behov for og krav om tilpasning. De seneste år er der fra eksternt hold stillet øgede krav om at forberede gymnasieelever til videregående uddannelse og fremtidig karriere i forbindelse med uddannelse og job. Dette viser sig på den måde, at gymnasiets traditionsbårne formål om at styrke fagligheden og almendannelsen er suppleret med et stærkt, studieforberedende fokus: “De gymnasiale uddannelser skal først og fremmest være studieforberedende uddannelser beregnet for unge, der har et ønske om at læse videre på erhvervsakademi, professionsbachelor og universitetsuddannelser”
Mere fokuserede studieretninger skal gøre det lettere for elever, vejledere, forældre og lærere at støtte op om elevernes valg i forhold til videre- gående uddannelse, og der skal være fokus på at understøtte elevernes “evne til refleksion over egen fremtid”, og på at sikre “en faglig afklaring” igennem det “daglige arbejde med fagene”
Hvad er det, der gør forskellen, når det kommer til valget af og overgangen til videregående uddannelse?Ane Qvortrup argumenterer for, at karrierevalg må forstås som et valg med tre dimensioner – der ikke bare er tale om et valg af karriere, men også et valg ift. identitet og faglighed. Forberedelsen hertil skal forstås som en samtidig dialog mellem elevens ønske om identitet, fag og faglighed samt videreuddannelse og karriere.