Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.‐ forskningsprojektet ”Social differentiering og mobilitet i gymnasiet – kulturel praksis, sociale positioner og mulighed for inklusion.” Undersøgelsen bygger på observationer og interviews med elever i to hhx‐klasser og tre stx‐klasser fordelt på fem forskellige skoler – to på Sjælland og tre i københavnsområdet. Forskeren har fulgt eleverne i hver enkelt klasse en uge ad gangen i september og oktober 2009 ‐ fra de startede i 1.g. og frem til efterårsferien. Der er desuden gennemført interviews med i alt 47 elever; 8 enkeltinterviews og 9 gruppeinterviews med tre til fem elever ad gangen. Projektet er udviklet af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) i samarbejde med Center for Ungdomsforskning (CeFU). Projektet bygger videre på forskningsprojektet ”Når gymnasiet er en fremmed verden”, som Samfundslitteratur tidligere har udgivet. I 2013 bliver den endelig forskningsrapport med mere grundig gennemgang af metode, teoretisk perspektiv og analyser præsenteret.

Download PDF → Eksternt link →

Fakta

Titel: Klassen spiller ind ‐ klasserumskultur, fællesskaber og deltagelse i gymnasiet
Forfatter: Susanne Murning
Institution: Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet
Genre: Forskningsartikel
Omfang: 28
Årstal: 2013