Teksten er kapitel 5 “At læse fysik” – Et studium i gymnasieelevers lærerprocesser i fysik. Projektets problemstilling blev fra starten formuleret således: Det er formålet at studere gymnasieelevers læreprocesser i fysik med henblik på en uddybet forståelse af: 1) Hvilke træk ved faget og undervisningstraditionen, der gør fysik til et vanskeligt fag for mange elever? 2) Hvilke former for pædagogisk indsats i bred forstand, der kan forbedre elevernes udbytte af fysikundervisningen. Det er altså eleverne og deres læreprocesser i fysik, der er i fokus i projektet, men formålet er at drage konsekvenser for lærerens rolle og undervisningstilrettelæggelsen.
Samtaler mellem en lærer og en klasse er en særdeles anvendt undervisningsmetode – ikke bare i fysik men også i en del andre fag. Af den grund kan man være tilbøjelig til at opfatte metoden dels som så almindelig, at det er uinteressant at beskæftige sig nærmere med den, dels at den på grund af sin udbredte almindelighed ikke fanger det ”særlige” ved fysik – og så er der en yderligere grund til ikke at beskæftige sig nærmere med den. Ud fra empiriske studier har det imidlertid vist sig, at selv om lærerens samtale med klassen forekommer i mange fag, så er der alligevel nogle karakteristiske træk ved den fysik-faglige samtale, som fortjener at blive belyst nærmere. Det er nogle af disse træk, artiklen vil belyse.