Podcast / Lærerværelset

Gymnasieforskning har indledt et samarbejde med podcasten Lærerværelset, der er skabt af Morten Gundel, underviser i Samfundsfag og Kommunikation & it på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Gennem samtaler med forskere, undervisere og elever forsøger han at blive klogere på både de pædagogiske og didaktiske udfordringer, han møder i sin hverdag som gymnasielærer og på de store spørgsmål, der præger diskussionerne omkring gymnasiesektoren. Gå på opdagelse i de mange gode episoder nedenfor. God fornøjelse. 

#19 LÆRERVÆRELSET LÆSER: Hvordan udnytter vi kunstig intelligens i undervisningen uden at falde i fælderne?

Sammen med tre gymnasielærere fra Københavns åbne Gymnasium undersøger værten Morten Gundel, hvordan vi kan bruge kunstig intelligens i undervisningen på en måde, der høster frugterne og undgår fælderne. Samtalen tager udgangspunkt i en aktuel artikel fra vores tema om AI i undervisningen i Magasinet Gymnasieforskning, der handler om seks østjyske gymnasier, der i løbet af det sidste skoleår har samarbejdet om at udforske, hvordan kunstig intelligens kan (og ikke kan) bruges i undervisningen. Vi diskuterer blandt, hvordan man kan bruge ChatGPT som hjælpelærer, og hvordan vi håndterer de særlige udfordringer i sprogfagene, hvor skriftlighed spiller en stor rolle.

Medvirkende:

  • Laura Bjørnholdt Bertelsen, lektor i dansk og engelsk på Københavns åbne Gymnasium.
  • Sune de Montgomery Nørgård, lektor i matematik og fysik på Københavns åbne Gymnasium.
  • Simon Gerts Larsen, lektor i samfundsfag og idræt på Københavns åbne Gymnasium.

#18 Steen Beck: Hvad kan 50 års gymnasiehistorie lære os om den kommende reform?

Steen Beck har beskæftiget sig med gymnasieskolen hele sit arbejdsliv, og ligesom de fleste andre i sektoren venter han i spænding på regeringens udspil til en ny gymnasiereform. For at forstå nutiden, er det som bekendt en god idé at kende fortiden, så mens vi venter på regeringen, kigger vi tilbage på de samfundsforandringer og politiske tovtrækkerier, der har formet den moderne gymnasieskole.

Medvirkede:
Steen Beck, forfatter og lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet.

 

#17 Hvordan får vi flere gymnasieelever til at vælge en professionsuddannelse?

Hvad vil du være, når du bliver stor? Hvis du spørger en gennemsnitlig student, er der ikke mange, der svarer pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer eller socialrådgiver. For andet år i træk er søgningen til de store professionsuddannelser dalende, og samlet set er optaget faldet med 14 procent siden 2015.

Det forsøger projektet ”Faglig bro fra gymnasier til professionsuddannelser” at ændre på. I samarbejde med Københavns Professionshøjskole har fire gymnasier udviklet og testet en række undervisningsforløb, der anlægger en praksisfaglig vinkel på fagenes kernestof. Formålet med projektet er ikke overraskende at åbne elevernes øjne for professionsuddannelserne, men målgruppen er i høj grad også gymnasielærerne, som mere eller mindre ubevidst skubber eleverne i retning af de universiteter, som de selv er formet af.

Du kan læse mere om projektet i denne rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, og på hjemmeside kan du downloade undervisningsplaner og materialer til alle forløbene.

Medvirkende:

  • Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium.
  • Louis Emil Clausen, studievejleder og lektor i idræt og psykolog på Frederiksberg Gymnasium.

#16  Skal vi droppe udfyldningsøvelserne og genopfinde grammatikundervisningen?

De færreste lærere og elever eksploderer af glæde, når de hører ordet grammatikundervisning. Ofte består undervisningen af udfyldningsøvelser, hvor eleverne træner nutids-r og bøjninger isoleret fra den øvrige undervisning. Kristine Kabel har et bud på, hvordan vi kan genopfinde grammatikundervisningen, så den bliver mere vedkommende og faktisk hjælper eleverne med at udvikle deres kommunikative kompetencer. Hun er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på DPU, og sammen med fire kollegaer fra har hun skrevet bogen Grammatikdidaktik. Bogen bygger på resultaterne fra forskningsprojektet Gramma3, hvor de undersøgte grammatikundervisningen på syv danske skoler. Anne-Marie Bach er danskvejleder og udskolingslærer på Trongårdsskolen, og hun var en af de undervisere, som Kristine og hendes kollegaer fulgte i deres forskningsprojekt. I denne episode giver Kristine og Anne-Marie deres bud på, hvordan vi hjælper grammatikundervisningen ud af skammekrogen og giver den en hårdt tiltrængt overhaling.

#15 LÆRERVÆRELSET LÆSER:
Hvad er trivsel egentlig, og har de unge pludselig fået det bedre? 

I ‘Lærerværelset læser’ diskuterer et panel af gymnasielærere en aktuel artikel fra Magasinet Gymnasieforskning, og forskerne bag artiklen får også lov at blande sig. I den første udgave af ‘Lærerværelset læser’ udforsker værten Morten Gundel sammen  med en håndfuld garvede gymnasielærere fra Frederiksberg Gymnasium resultaterne af en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet, der viser, at langt de fleste unge i gymnasiet faktisk har det ret godt. Det kan umiddelbart lyde som en mærkelig konklusion oven på et hav af undersøgelser, artikler og tv-programmer, der tegner det samme dystre billede af en presset ungdom, hvor alt for mange mistrives. Har de unge pludselig fået det bedre, og hvordan kan vi overhovedet forstå trivsel?

Medvirkende:

  • Heidi Larsen, lektor i matematik og fysik på Frederiksberg Gymnasium.
  • Jonas Kyhnæb, lektor i matematik og spansk på Frederiksberg Gymnasium.
  • Kim Vedel Pedersen, lektor i matematik og fysik på Frederiksberg Gymnasium.
  • Ane Qvortrup, professor og leder af Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet.  

Har du lyst til at medvirke i ‘Lærerværelset læser’?
Hvis du har lyst til at være med i panelet og diskutere en artikel fra Magasinet Gymnasieforskning, kan du skrive til Lærerværelset på laerervaerelset [at] gmail [dot] com. Det eneste krav for at medvirke er, at du underviser i gymnasieskolen.

#14 Har vi glemt, hvordan man husker?

Jan og Sten er på en mission! De vil reformere vores undervisningsbegreb, som I deres øjne mangler et blik for den intraindividuelle læreproces. Man kan nemlig sagtens have undervisning uden læring, og det sker desværre alt for ofte i nutidens gymnasieskole. Ifølge de to herrer har alt for mange undervisere glemt, hvad hukommelse betyder for læring, og det betyder, at vores elever glemmer alt for meget af det, vi forsøger at lære dem.

Medvirkende

  • Jan Ivan Hansen, lektor på Herlufsholm Gymnasium, hvor han underviser i biologi, kemi, bioteknologi samt studieteknik og mnemoteknik.
  • Sten Clod Poulsen, psykolog og tidligere pædagogisk forsker og selvstændig udviklingskonsulent i uddannelsessektoren.

Links

#13 Skal vi lade eleverne stille spørgsmålene?

Undervisere stiller typisk utrolig mange spørgsmål i løbet af en arbejdsdag. Spørgsmål har mange forskellige funktioner, og måske glemmer vi nogle gange at overveje, hvad vi egentlig vil med vores spørgsmål. Måske er det også værd at overveje, om det overhovedet er os undervisere, der skal stille spørgsmålene. Måske kunne eleverne lære mere – og måske kunne vi lære mere om eleverne – hvis vi i højere grad lod dem stille spørgsmålene.

Det mener Pia Lauritzen. Hun er filosof, forfatter og ejer af techvirksomheden Qvest, hvor hun hjælper virksomheder med at blive bedre til at stille sig selv spørgsmål. Hun har desuden udviklet onlineværktøjet Question Jam, der skal vække elevernes spørgelyst og gøre det nemmere for undervisere at uddellegere spørgemagten, for måske er det på tide at udfordre skolens monopol på at stille spørgsmål.

#12  Er sproglig korrekthed danskfagets forsømte stedbarn?

Noget tyder på, at det halter med den sproglige korrekthed i gymnasiet. Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man læser tilbagemeldingerne fra censorkorpset og de frustrerede og næsten opgivende kronikker fra dansklærere, der med jævne mellemrum fylder spalterne i aviser og fagblade. For eksempel har Marianne Rathje, der er seniorforsker i Dansk Sprognævn, udråbt sproglig korrekthed til danskundervisningens forsømte stedbarn i en debatartikel i Dansklærerforeningens blad Dansknoter.

Claus Petersen underviser i dansk og engelsk på HF Centret Efterslægten, han er bestyrelsesmedlem i dansklærerforeningen, medlem af repræsentantskabet for Dansk Sprognævn, og så er han forfatter til flere undervisningsbøger – bl.a. om grammatik. Han køber ikke ind på dommedagsfortællingen, og han føler sig heller ikke overbevist om, at eleverne overhovedet bliver bedre til at skrive, hvis vi i højere grad retter fokus mod hullerne i osten. I stedet skal vi arbejde på at fremme elevernes skrivelyst, og så bør vi fuldstændig skrotte kommareglerne.

# 11 Er vi ved at uddanne en generation af algebraiske analfabeter?

Matematik er et fag, der giver mange gymnasieelever sved på panden. Faget har en høj dumpeprocent, og mange undervisere oplever, at matematikfaget har en række grundlæggende udfordringer. For at blive klogere på, hvad matematikfaget fejler, og hvad der skal til for at fikse det, har Lærerværelset talt med to garvede matematiklærere: Anne Øhrstrøm, der er formand for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening og lærer ved Niels Brock, og Mikkel Rønne, der er formand for matematiklærerforeningen og lærer ved Gefion Gymnasium.

Anne og Mikkel var med i en ekspertgruppe, der har leveret en tyk rapport til Børne- og undervisningsministeriet, der sidste år satte gang i en matematikindsats for at styrke matematikundervisningen i grundskoler og på ungdomsuddannelser. Vi skal blandt meget andet tale om overgangsproblematikker, elevspredning, stoftrængsel og blackbox matematik.

Hvis du vil dykke mere ned i ekspertgruppens anbefalinger til at styrke matematikfaget, kan du læse mere i rapporten Fælles udvikling af matematik.

#10  Skal vi indføre senere mødetider for gymnasieelever?

Unge sover for lidt, og det går blandt meget andet ud over deres trivsel og udbytte af undervisningen.  I en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om gymnasieelevers sundhedsadfærd, trivsel og helbred svarede 34% af drengene og 41% af pigerne, at de aldrig eller næsten aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilet. Ifølge søvnforskere bør teenagere sover 8-10 timer i døgnet, men undersøgelsen viste, at danske gymnasieelever kun sover lidt over 7 timer i gennemsnit (Pisinger et al. 2019: UNG19. Syddansk Universitet).

NGO’en Just Human arbejder for at skabe bedre trivsel for børn og unge, og et af deres indsatsområder er netop søvn. I denne episode af Lærerværelset har jeg besøgt Eva Molin, der er projektleder for søvnindsatser i Just Human for at blive klogere på, hvorfor de unge sover så lidt, og hvad vi kan gøre ved det.

#9  Skal grundforløbet afskaffes?

Det 3 måneder lange grundforløbet på gymnasiet har fået mange knubs, siden det blev introduceret med Gymnasiereformen fra 2017. Forhenværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil var faktisk indstillet på at afskaffe grundforløbet, men hendes efterfølger Mattias Tesfaye har umiddelbart ingen planer om at pille ved det.

I denne episode kan du høre formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Tomas Kepler og direktør for Learnmark Horsens og medlem af bestyrelsen i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Niels Yde diskutere, hvad der skulle ske med grundforløbet, hvis de kunne få lov til at lege Mattias Tesfaye for en dag.

#8  Karakterkløften vokser! Er drengene dummere end pigerne?

Ane Qvortrup, der er professor og leder af Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet, har brugt flere år på at grave sig ned i karakterkløften. I denne episode forsøger hun at blotlægge nogle af de mekanismer, der kan forklare karakterforskellen mellem kønnene, og hun giver nogle bud på, hvad vi som undervisere kan gøre for at gøre gymnasiet mere relevant for drengene.

#7  Hvad har vi lært om kunstig intelligens i undervisningen efter et år med ChatGPT?

Da OpenAI lancerede ChatGPT for et lille års tid siden, sendte det chokbølger gennem uddannelsessektoren. Den brugervenlige og let tilgængelig kunstige intelligens rejste en masse spørgsmål om uddannelse: Hvad skal vi lære eleverne, hvis kunstig intelligens kan skrive deres tekster og tænke deres tanker for dem? Skal vi droppe skriftlige hjemmeafleveringer? Hvordan undgår vi, at eleverne snyder? Har vi overhovedet et arbejde i fremtiden, hvis eleverne bare kan få sig en skræddersyet kunstig intelligens, der kan fodre dem med de helt rigtige opgaver på det helt rigtige niveau?

I denne episode vil jeg undersøge, om vi har fået svar på nogle af alle de spørgsmål. Til at hjælpe mig har jeg fået besøg af Claus Scheuer-Larsen og Per Størup Lauridsen, som begge underviser på Odense Tekniske Gymnasium, hvor de eksperimenterer flittigt med kunstig intelligens i undervisning.  I deres fritid driver de det meget ambitiøse hobbyprojekt Viden.AI, der er en hjemmeside pakket med spændende indhold om kunstig intelligens og undervisning.

#6  Hvorfor skal vi have seksualundervisning på gymnasiet – og hvordan gør vi?

I februar 2022 nedlagde over 2000 gymnasieelever deres undervisning for at følge en virtuel undervisningssession om sex og samtykke organiseret af Danske gymnasieelevers sammenslutning og Sex & Samfund. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mødte uanmeldt op til demonstrationen, og ni måneder efter vedtog folketinget, at seksualundervisning skal være obligatorisk på gymnasiale uddannelser fra 1. august 2023.

Lovteksten siger ikke så meget om, hvad eleverne skal undervises i, og det er i det hele taget meget op til det enkelte gymnasie at tilrettelægge den lovpligtige seksualundervisning. Jeg besøgt Sara Wondie, der er projektmedarbejder i Sex og samfund, for at få nogle indspark til, hvordan det kan foregå.

Hvis du vil læse videre

#5 Er gymnasielærere egocentrerede og ledelsesresistente primadonnaer?

Sammenligner med gymnasielærere med den samlede arbejdsstyrke, finder man en overrepræsentation af primadonnaer. De bliver ofte stemplet som barnlige, hysteriske, egocentrerede og ledelsesresistente. Det er de ikke, hvis man spørger Helle Hedegaard Hein, der i en årrække har forsket i ledelse af fagprofessionelle og højtspecialiserede medarbejde – men de bliver ofte misforstået af deres omgivelser.

Helle har på baggrund af dybdeborende feltstudier lavet en arketypemodel, hvor primadonnaen får selskab af den introverte præstationstripper, den ekstroverte præstationstripper og pragmatikeren. I denne episode møder du de fire arketyper, og du bliver klogere på, hvad der skal til for, at de trives, og hvad deres ledere kan gøre for, at de præsterer bedst muligt. Helle har lavet en e-bog, der introducerer dig til de fire arketyper, og her finder du også et oversigtsskema, så du kan holde styr på, hvem der er hvem. Hvis du vil grave et spadestik dybere, kan jeg på det varmeste anbefale Helles bog Primadonnaledelse – når arbejdet er et kald.

Helle omtaler undervejs bogen The Human Side of Enterprise som den bedste ledelsesbog, hun nogensinde har læst. Jeg nævner også et par bøger, nemlig Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingentingaf Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark samt Reaktionens tid – Konkurrencestaten mellem reform og reaktion af Ove Kaj Pedersen.

Jeg har lånt et klip fra Hele Danmarks Ghita fra 24Syv Dokumentar.

#4  Skal vi vinke farvel til den privatpraktiserende lærer?

En privatpraktiserende lærer er “en lærer som ikke samarbejder med andre og som primært er fokuseret på sit eget fag, egen gruppe elever og egne klasser” (Albrechtsen, 2013). Mange vil nok mene, at den privatpraktiserende lærer er svær at finde i praksis, men med kollegial supervision vinker man i hvert fald endegyldigt farvel til læreren, der lukker sin dør og passer sig selv.

Kollegial supervision er en metode, der går ud på at observere hinandens undervisning og gennem en fælles refleksion bliver klogere på, hvad der egentlig foregår i klasselokalet. Ifølge Lene Tortzen Bager, der i mere end 20 år har arbejdet med kollegial supervision som både forsker, forfatter og konsulent, kan metoden både skabe bedre undervisere, styrke fællesskabet i lærerkollegiet og afhjælpe alenehed.

Du kan læse mere om kollegial supervision og Lene Tortzen Bager på hendes hjemmeside. Hvis du vil have fingre i bogen “Kollegial supervision i gymnasiet – kompetencer til en styrket læringskultur”, kan du finde den på forlagets hjemmeside ved at følge linket.

I episoden nævner jeg en forsker, som sammenkæder stress og skam. Hun hedder Pernille Steen Pedersen, og du kan læse mere om hende og hendes arbejde på CBS’ hjemmeside.

#3 Skal vi droppe lektierne?

Man bliver ikke klogere af at læse lektier – tværtimod kan man argumentere for, at lektier gør mere skade end gavn. Det mener Flemming B. Olsen, der har en PhD i lektier og i mange år praktiseret lektieintegreret undervisning som gymnasielærer.

I denne episode kan du høre, hvorfor Flemming B. Olsen mener, at vi skal droppe traditionelle lektier, og du får et indblik i, hvordan man kan praktisere lektieintegreret undervisning.

Hvis du vil læse videre:
I episoden henviser jeg til forskellige kilder, som du kan finde her: 

Om Lærerværelset:
Lærerværelset er en podcast om undervisning skabt af Morten Gundel, der underviser i Samfundsfag og Kommunikation & it på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Gennem samtaler med forskere, undervisere og elever forsøger han at blive klogere på nogle af de pædagogiske og didaktiske udfordringer, han møder i sin hverdag som gymnasielærer.

#2  Hvordan gør vi eleverne bedre til at samarbejde?

Hvad laver eleverne egentlig, når de arbejder i grupper, og hvordan kan vi som undervisere klæde dem bedre på til gruppearbejdet? Det har Charlotte Kragh Rønstrup undersøgt som en del af sin master i gymnasiepædagogik og didaktik. Hun har fået lov til at filme en klasse, mens de lavede gruppearbejde, og det gav hende nogle indsigter, som hun har brugt til at designe forskellige interventioner, der skal hjælpe eleverne med at blive bedre til at lytte, give plads og udfordre hinanden.

Klik dig forbi Lærerværelsets Facebookside, hvor du kan downloade en bunke øvelser og handouts, som Charlotte har været så venlig at dele. Her er du også meget velkommen til at efterlade ris, ros og idéer til podcasten.

Lærerværelset er en podcast om undervisning skabt af Morten Gundel, der underviser i Samfundsfag og Kommunikation & it på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Gennem samtaler med forskere, undervisere og elever forsøger han at blive klogere på nogle af de pædagogiske og didaktiske udfordringer, han møder i sin hverdag som gymnasielærer.

#1  Hvad kommer ChatGPT til at betyde for undervisningen i gymnasiet?

Hvad er ChatGPT, og skal gymnasielærere være begejstrede eller bange for den nye chatrobot, som eleverne allerede bruger flittigt? For at blive klogere, har Lærerværelset været på besøg hos Johannes Bjerva, der er lektor i sprogteknologi på Institut for Datalogi på Aalborg Universitet i København.

Lærerværelset er en podcast om undervisning skabt af Morten Gundel, der underviser i Samfundsfag og Kommunikation & it på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Gennem samtaler med forskere, undervisere og elever forsøger han at blive klogere på nogle af de pædagogiske og didaktiske udfordringer, han møder i sin hverdag som gymnasielærer.

Følg Lærerværelset på Facebook, hvor du har mulighed for at grave et spadestik dybere i episoderne og komme med ris, ros og forslag til gæster.

Gymnasieforskning Podcast
Gymnasieforskning – i dine ører
Nu kan du også lytte til podcast fra Gymnasieforskning. I podcasten får du ny viden, nye ideer og nye perspektiver på din undervisning. I hvert afsnit af podcasten tager vi en udfordring fra praksis op og taler med både forskere og undervisere fra gymnasiet om deres perspektiver.

Podcasten er støttet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler.

Loading RSS Feed