I computerspil gøres der brug af forskelligartede genrer, der repræsenterer kvaliteter, som potentielt kan støtte og udvikle forskellige læreprocesser. For at vurdere læringspotentialet ved forskellige computerspil må spillenes egenskaber og kvaliteter betragtes i relation til en læringsteoretisk tilgang. En beskrivelse af læringsmiljøer, der baserer sig på læringsteoretiske tilgange, viser de konkrete processer, computerspillet skal understøtte. Der opstilles et begrebsapparat i form af otte læringsteoretiske temaer, der gør det muligt at foretage en kobling mellem spilgenrernes virkemidler og læringsmiljøets metoder. Ud fra et rent teoretisk perspektiv besidder rollespil i virtuelle 3D-verdener et umiddelbart læringspotentiale i relation til en socialkonstruktivistisk tilgang. Den socialkonstruktivistiske tilgang gør op med en objektivistisk filosofi, ifølge hvilken mennesket passivt modtager en objektiv viden. I et socialkonstruktivistisk læringsmiljø tages der udgangspunkt i elevernes intentionalitet og aktive interaktion. Læringsmiljøet er åbent, og viden er situeret i en autentisk og multiperspektivistisk kontekst. Læreren fungerer som facilitator eller vejleder og besidder et refleksivt fokus

Download PDF → Eksternt link →

Fakta

Titel: Læringspotentialet ved anvendelse af spil- og rollemetaforer i virtuelle 3D-verdener
Forfatter: Jørgen Bang, Christian Dalsgaard, Arne Kjær & Danni Veng
Institution: Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet
Genre: Forskningsrapport
Omfang: 78
Årstal: 2004