Den læsende ungdom… du ser den for dig op gennem århundrederne: Unge bøjet over Den Lille Katekismus ved bjælkebordet i stearinlysets skær i 1600-tallet. Siddende på bænke i grønne parker og på hårde træstole i halvkolde stuer dybt begravede i læderindbundne romaner af I.P Jacobsen, Johannes V. Jensen og Karen Blixen. Sidenhen liggende på skibsbriksen med ’De nøgne træer’, ’Den kroniske uskyld’ og Michael Strunge. Og wutsj, filmen klipper til 2023, hvor papirbogen godt nok stadig lever fint, men hvor mange unge får deres skud af fiktion på en skærm og gennem deres AirPods med streamede film, serier, stories på sociale medier, podcasts og lydbøger. Og hvad betyder det så for læsningen? Det ved Jeppe Bundsgaard heldigvis rigtig meget om.
Han er professor på DPU, Aarhus Universitet, forsker i læsning og danskfagets didaktik og har i mere end tyve år fulgt udviklingen i danske børn og unges læsning.
Artiklen en en del af et større tema om læsning i Magasinet Gymnasieforskning nr. 30.