Formål
Ledelse af et gymnasium er under radikal forandring. For en umiddelbar betragtning signaleres dette gennem ord som decentralisering, styring, management, administration, nye ledelsesstrukturer, selvledelse, værdiledelse, pædagogisk ledelse, team-ledelse, MUS, GRUS og TUS-samtaler[1]. Disse er blot nogle få af de begreber og løsninger, som i dag på forskellige måder forsøger at sige noget om, hvordan ledelse bør foregå såvel i den private som i den offentlige sektor, og om hvad der er ”rigtig” ledelse og ”forkert” ledelse.
Ledelse er et emne, der står højt på dagsordenen i samfundsdebatten, og ledelse ses som én af løsningerne på de omstillingsproblemer, der følger af de aktuelle ændringer i samfundet. Den offentlige sektor har med velfærdsstatens udvikling skullet omstille sig, og både brugere og ansatte stiller andre krav. Synet på viden og færdigheder er et andet, og uddannelserne har i takt hermed skullet finde andre pejlemærker. I disse år forekommer gymnasiet at være ramt af det hele på én gang: strukturreform, ny gymnasielov, selveje, ændrede krav til ledelse og ansatte, et personalegenerationsskifte og elever, der dels selv ændrer sig, men som også sorteres på en anden måde end tidligere, i og med at gymnasiets opgave ændrer sig.
Gymnasieledelse kan således i dag ikke foregå, som ”den plejer”.
Derfor er ledelse i gymnasiet et interessant emne for forskning. Ikke desto mindre, på trods af disse tegn på forandring som gør emnet aktuelt, har ledelse i den del af det offentlige system, som gymnasiet udgør, ikke været genstand for systematiske studier i Danmark, hvorimod der – til sammenligning – har været omfattende studier i de ledte (lærerne) og i den gruppe, som området er rettet imod, de unge, eleverne.[2]
Det er dette tomrum, som denne afhandling vil søge at udfylde, og målet med afhandlingen er at bidrage til en kvalificering af moderne gymnasieledelse ved årtusindskiftet og at belyse de ledelsesmuligheder, der kan ligge i gymnasiet i forbindelse med en forandringsproces. Intentionen er ikke at betragte ledelse i
gymnasiet som noget ”der er” eller som ”bør være” på en bestemt måde, men at se på gymnasieledelse under forandrede vilkår – hvordan disse vilkår har ændret sig, og hvordan gymnasieledelse har ændret sig. Kan gymnasieledelsen klare omstillingerne, har den udviklet sig tilstrækkeligt, hvad er ledelsens muligheder for at udøve ledelse succesfuldt på skolerne, dvs. at den resulterer i praksisændring, der gør det muligt at håndtere de nye krav, som gymnasiet står overfor?
—
[1] Betegnelserne står for henholdsvis Medarbejder-, gruppe- og teamudviklingssamtaler
[2] Her kan nævnes Gottlieb & Hornstrup (1998), Senger (2003), Raae (2005)