I efteråret 2009 søgte Randers HF & VUC om en større bevilling hos Region Midtjylland til et udviklingsprojekt, der skulle strække sig fra 2010 til 2011. Ansøgningen var et resultat af samtaler og møder mellem repræsentanter for skolen og denne rapports forfattere. Projektets overordnede formål var – med udgangspunkt i en konkret skoles aktiviteter – at bidrage til udviklingen af en hf-pædagogik, der er meningsfuld for kursisterne, og som samtidig bibringer dem de kompetencer, der er brug for i nutidens samfund. Udgangspunktet var, at tre grupper kan bidrage med viden til en sådan proces. Den ene gruppe er hf- og avu-kursisterne selv, som kan fortælle om deres erfaringer med skolelivet, forskellige former for undervisning, forsøgsaktiviteter osv. Den anden gruppe er hf- og avu-lærerne, som i kraft af deres daglige interaktion med kursisterne ved, hvor skoen trykker, og hvor nye muligheder åbner sig. Den tredje gruppe er uddannelsesforskerne, hvis undersøgelser kan medvirke til at skabe ny viden om kursisters tilgange til undervisning og læring. Til grund for projektet lå en omfattende organisatorisk vision på Randers HF & VUC, som strækker sig flere år tilbage. Overordnet vil vi definere samarbejdet mellem os og Randers HF & VUC som etnodidaktisk aktionsforskning.

Download PDF → Eksternt link →

Fakta

Titel: Mangfoldighed og fællesskab – en etnodidaktisk analyse af kursisttilgange og klasserumskultur på HF og VUC
Forfatter: Steen Beck & Michael Paulsen
Institution: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet
Udgivelse: Gymnasiepædagogik, Nr. 80, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet
Genre: Rapport
Omfang: 295
Årstal: 2011