I rapporten forfølger vi trivsel og mistrivsel gennem to spor: dels gennem de unges svar på spørgsmål, hvor de har haft mulighed for at give udtryk for, om de trives med sig selv og deres liv, og dels gennem deres svar på spørgsmål om deres adfærd og orienteringer i forskellige områder af hverdagslivet, hvor trivsels- og mistrivselsproblematikker analyseres frem.
De to spor spejler en dobbelthed i vores forståelse af, hvad det vil sige at trives og mistrives: På den ene side knyttes begreberne til de måder, hvorpå de unge subjektivt erfarer og oplever sig selv og deres liv. De fleste unge vil således kunne mærke, når de trives eller mistrives – nogle gange som en diffus fornemmelse, der kan være svær for dem at lokalisere og forklare, men som alligevel farver deres erfaringer og oplevelser af sig selv og deres liv. Andre gange vil de unge dog være i stand til selv at sætte ord på og komme med forklaringer på, hvad der får dem til at trives eller mistrives. Uanset om det ene eller det andet er tilfældet, forstås trivsel og mistrivsel i denne sammenhæng som noget, der rækker ud over de unges konkrete handlinger og orienteringer i hverdagslivet. Det forstås m.a.o. som noget, der kan gennemsyre store dele af deres tilværelse, uden at de nødvendigvis handler direkte på det.
På den anden side knyttes trivsel og mistrivsel også til de unges konkrete handlinger og orienteringer i forskellige områder af hverdagslivet. Trivsel og mistrivsel handler altså ikke bare om deres erfaringer og oplevelser af sig selv og deres liv, men antager også helt konkrete udtryk i hverdagslivet. Det er dog ikke altid lige let at finde ud af, hvilke konkrete handlinger og orienteringer der udtrykker trivsel, og hvilke der udtrykker mistrivsel. Et stort alkoholforbrug kan fx handle om, at man er en del af den populære festklike i gymnasiet, men det kan også være et udtryk for, at man er socialt marginaliseret og drikker for at kunne holde tilværelsen ud. Andre adfærds- og orienteringsformer er lettere at tolke, fx er det at sulte sig sjældent et udtryk for trivsel, men ofte må man sætte hverdagslivets konkrete handlinger og orienteringer ind i en større sammenhæng for at kunne afgøre, om de udtrykker trivsel eller mistrivsel.