Lærerseminarier. Og friskoler spredt ud over hele landet. Med sine tanker om livsoplysning frem for udenadslære satte Grundtvig i begyndelsen af 1800-tallet et stærkt præg på den danske grundskole. Gymnasiet med latinlæsning, mente han derimod, var ikke til meget gavn. Den holdning har, ifølge lektor på SDU, Peter Henrik Raae, sat sine spor. Det er nemlig en af årsagerne til, at det almene gymnasium har kunnet gå hele vejen op igennem det 20. århundrede med en særstatus som borgerligt dannelsesprojekt.
Først fra begyndelsen af nullerne er gymnasiet for alvor blevet reformeret. Og mens gymnasierne i vores nabolande, Sverige og Norge, længe har været præget af en socialdemokratisk uddannelsesstrategi, er det danske gymnasium netop for første gang blevet mødt med krav om større social lighed.
Gennem de seneste 20 år er politikernes vilje til at styre gymnasiet vokset støt. Og med det seneste skud på stammen, en ny fordelingsmodel for elever, rammes gymnasiet for første gang af krav om større social lighed. Tiden, hvor gymnasiet havde helle som borgerligt dannelsesprojekt, er forbi.