Indledning
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2002 aftalte parterne – Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner og Gymnasieskolernes Lærerforening – et projekt, kaldet Den gode Skole.
Et tema i dette projekt er Fremtidens ledelse af gymnasieskolerne. Det hedder herom i notatet om projektet, at baggrunden er et
generelt behov for at sætte fokus på, hvordan ledelsen bedst kan sættes i stand til at følge med og også præge udviklingen i skolen, samt hvilke kompetencer ledelsen skal besidde for at kunne honorere kravene til personalemæssig, pædagogisk og administrativ ledelse.
Formålet, hedder det, er først og fremmest at fremsætte overvejelser om fremtidige ledelsesmæssige kompetencer. I forbindelse med dette arbejde foreslås en interviewbaseret undersøgelse blandt rektorer, forvaltningschefer, ansatte i Undervisningsministeriet og lærere. Denne undersøgelse blev rekvireret hos Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, Syddansk Universitet og gennemført i månederne fra december 2003 til april 2004.
I oplægget til undersøgelsen redegør vi for dens fokus (forståelse og afgrænsning af opgaven), tidligere undersøgelser af en vis relevans herfor samt undersøgelsens opbygning – se evt. bilaget, s. 119. Vi nævner, at opgaven om en undersøgelse af fremtidige ledelsesmæssige kompetencer specielt forstås i lyset af det udviklingspres, der i øjeblikket tegner sig i relation til gymnasieskolen, dels (og først og fremmest) udtrykt ved Gymnasiereform 2005, dels ved den generelle modernisering af den offentlige sektor gennem de senere år. Vi peger her på, at reform og de omtalte generelle tendenser i øvrigt
vil stille store og ændrede krav til skoleledelsernes kvalifikationer og kompetencer, og hvor evnen til at håndtere en tilpas (løsere eller fastere) sammenkædning af de omtalte ledelsesområder [pædagogisk ledelse, personaleledelse og administrativ ledelse] i et udviklingsstrategisk lys vil blive sat på prøve. Det gælder for såvel strategi ‘indad’, organisationsudvikling, som ‘udad’, beslutninger, der angår skolens position i omverdenen.
Vi skal tilføje, at der i rapporten ikke indgår overvejelser over den ledelsesmæssige situation i forbindelse med gymnasiernes eventuelle overgang til økonomisk selveje.
Rapporten er disponeret som følger:
Kapitel 1 redegør for hovedtendenser i forandringerne på gymnasieområdet, sådan som de tegnes i vigtige reformer på området. I forlængelse heraf introduceres kompetencebegrebet ud fra en antagelse om dets nøglestatus i disse års uddannelsestænkning.
Kapitel 2 indeholder en første, tekstnær analyse, nærmest en gennemgang, af de interviews, der indgår i undersøgelsen. I kapitlets indledning kan læses mere om hvem, der interviewes, hvad det er blevet interviewet om og hvordan interviewene er foregået.
Kapitel 3 diskuterer fire temaer, opstillet på baggrund af interviewene. Det er temaer, der først og fremmest søger at identificere arten og dybden af de forandringer, gymnasiet står overfor.
Kapitel 4 opsummerer og konkluderer for de foregående kapitler specielt med henblik på ledelsesopgaver – dels forstået som opgaver i henseende til at kunne indfri de forventninger, der stilles til ledelsen fra ministerium og amter, dels fra lærere i henseende til at kunne imødegå den usikkerhed og det pres, som større omstillinger indebærer.
Rekvirenterne ønskede tillige overvejet systematisk ledelsesevaluering som et konkret bud på et værktøj i skoleudvikling. Disse overvejelser indgår i kapitel 5.
Endelig skal vi tilføje, at af anonymiseringsgrunde er samtlige interviewpersoner omtalt som han, navne er slettet, titler generaliseret (alle forvaltningschefer omtales således som amtsskoledirektører), særlige udvalgsbetegnelser omdøbt til ordinære for udvalg med tilsvarende funktioner.
Tilbage står en tak til de 24 personer, der har sat tid af til at mødes med os.