Med EU-projektet Creative Learning and Students Perspectives (CLASP) som fælles ramme, blev det danske feltstudie koncentreret om gymnasiet og om strategier for skole- og pædagogikudvikling. IT-baserede strategier står centralt i projektet. De empiriske og teoretiske tilgange til studier i læringsstrategier stammer fra mine gennemgående forskningsprojekter, Borgnakke 2003, 2004a, og er tillige beskrevet i bogen Læringsdiskurser og praktikker, Borgnakke 2005.
De forskningsspørgsmål, som de danske CLASP-projekter koncentrerer, drejer sig for det første om at identificere hvordan gymnasieskolen bruger IT-læring og projektorienterede strategier som en aktiv del af den samlede skole- og pædagogikudvikling. For det andet drejer det sig om at karakterisere lærere og elevers handlerepertoire i IT-klassernes undervisnings- og læringssituationer. Endeligt, og for det tredje, drejer forskningsspørgsmålet sig om hvordan læringssituationen og dens kontekst ses fra elevernes synspunkt.
Feltarbejdets undersøgelser blev desuden relateret til de tre skoleniveauer:
- Ledelsesniveau. På dette niveau er der indsamlet skrevne materialer om skolen, samt ført samtaler og interview med ledelsesgruppen.
- Kolleganiveau, lærer/lærer-relationer. På dette niveau er der indsamlet planlægnings- og evalueringsmaterialer relateret til undervisningsprogrammer, samt ført samtaler og interview med lærere knyttet til de observerede klasser.
- Undervisnings- og læringspraktisk niveau, lærer/elev-relationer, elev/elev-relationer. På dette niveau er der foretaget observation af undervisningsforløb og foretaget samtaler og interview med elever fra de observerede klasser.
De karakteristiske forskningsstrategier dækker flere praksisfelter og skoleniveauer, samtidig med at de refererer til hele uddannelsessystemet og dets makro- og mikroniveauer.
Forskningsstrategierne og modellerne har jeg udviklet over en årrække og beskrevet i Pædagogisk Feltforskning (Borgnakke 1996c).
Jeg har tillige ved flere lejligheder diskuteret strategiernes relationer til den øvrige empiriske uddannelsesforskning og til de klassiske etnografiske fremgangsmåder (Borgnakke 1996a, 1996c, 2000, 2004b).
Gennemgående opfatter jeg det klassiske feltarbejde som et metodologisk godt svar når man skal udforske skole- og uddannelseskulturer og spørgsmål om skolens hverdagsliv og læring. Men feltarbejdet som metode skal også nytænkes i lyset af uddannelsespolitikken og det senmoderne uddannelsessystems nye størrelsesordener. På denne baggrund demonstrerer det danske CLASP-projekt de nye udfordringer og potentialer i det intensive og komparative feltarbejde. Feltarbejdet skal på en og samme gang komme tæt på it-klassernes indre arbejde og rumme spændingsfeltet mellem uddannelsespolitik og læring. Tilsvarende gælder den etnografiske angrebsvinkel, der spænder fra politisk etnografi til etnografi i læring (Borgnakke 2004b se i øvrigt bilag 1, s. 69).
CLASP-projektet og dets casestudier var planlagt som intensivt feltarbejdet gennemført i flere faser over et par år. Faserne med observationer på de respektive klassetrin indebar dag-til-dag observationer og komparative studier i to klasser, nemlig i hhv. 1.g og 3.g. Observationerne dækker såvel de daglige rutiner i undervisningen som særlige aktiviteter valgt af lærere og elever som
eksempler på nye undervisnings- og læringsstrategier. I faser med bredere studier i gymnasiefeltet blev forskningen relateret til den uddannelsesmæssige og politisk kontekst, med konsekvenser både for feltforskningens dækningsgrad og for inddragelse af evalueringsprojekter og udviklingsarbejde i de gymnasiale uddannelser (Borgnakke 2004a, 2005).