Der er aktuelt set – reformmæssigt og forskningsmæssigt – en tiltagende interesse for den pædagogiske del af ledelsens rolle på grundskoleniveau og begyndende i ungdomsuddannelsesregi. Skoleledelsen knyttes tæt til kerneopgaven: undervisningen og elevens læring, og hermed er didaktikken i centrum. Lederne skal lede læreres læreprocesser, som igen leder læring for eleverne. Som Ledelseskommissionen i 2018 pointerede, skal offentlige ledere være i kontakt med det, de leder. Artiklen tager afsæt i ledelsesteamets pædagogisk-didaktiske opgave. Artiklen henvender sig til den daglige og faglige pædagogiske ledelse, dvs.: skolens ledelsesteam, afdelingsledere, souschefer, viceskoleledere, teamledere både i grundskolen, på FGU og EUD og hele gymnasiesektoren.

Artiklen her giver bud på, hvordan lederne kan være medreflekterende i læreres didaktiske overvejelser ved at beskrive baggrunden for brugen af didaktiske belæg. Det skitseres, hvordan man på skolen kan arbejde med at inkorporere didaktiske overvejelser under didaktiske samtaler, der fokuserer på didaktiske belæg. Som et lærerteam fra EUD har udtalt: ”denne analysemetode gjorde os klar, skarp og parat”.

Vi ønsker med denne artikel at støtte op, om hvordan man som skoleledelsesteam kan udføre faglig ledelse, som vi her kalder ’didaktisk skoleledelse’, dvs. et perspektiv på skoleledelsens faglige, direkte ledelse.

Download PDF → Eksternt link →

Fakta

Titel: Pædagogisk ledelse handler om didaktisk refleksion. Spørg til lærernes begrundelser for undervisningen
Forfatter: Lea Lund, Christel Aulkær Moll, Micki K. Sunesen
Institution: Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet & UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Udgivelse: UCViden, d. 15. november 2020
Genre: forskningsartikel
Omfang: 23
Årstal: 2020