I de seneste år har danske medier jævnligt bragt historier om den voksende udbredelse af privat lektiehjælp blandt danske skole- og gymnasieelever. For nylig kunne en af de førende udbydere på området, det svensk baserede MyAcademy, fortælle, at de på bare et år havde forøget antallet af kunder med 60 procent. Det er ikke en udvikling, der er blevet mødt med begejstring hverken af
skolefolk eller forældreorganisationer. Mette With Hagensen, formand for forældreorganisationen Skole og Forældre, advarede allerede sidste år om, at ’vi nærmer os koreanske tilstande, hvor man først går i skole, og så går man til lektiehjælp.’
Det er et globalt fænomen, der har meldt sin ankomst i Danmark. Og som udtrykket ’koreanske tilstande’ antyder, er det et
fænomen, der frem for alt er udbredt i Asien. I forskningen går dette felt under navnet ’shadow education’ – eller på dansk skyggeundervisning. Som Mark Bray, den førende internationale kapacitet på området, påpeger, er denne metafor rammende i flere henseender.
Den private undervisningssektor ’skygger’ det formelle uddannelsessystem. Den følger og tilpasser sig uddannelsessystemet med henblik på at gøre elever bedre til at opfylde de krav, det stiller − ikke mindst eksamenskrav. Derudover er sektoren karakteriseret ved at henligge i skygge. Som forskningsfelt er den stadig underbelyst, og også politisk er den i påfaldende grad ureguleret. De fleste regeringers holdning er, at privatundervisning netop er en privatsag, som stort set kan overlades til
markedsmekanismerne.
Hvorfor er denne udvikling problematisk? Det er den, fordi skyggeundervisning ikke kan reduceres til et spørgsmål om individuelle uddannelsesvalg. Fra H.C. Andersens eventyr Skyggen ved vi, at en skygge kan vokse sig stærk og blive til en dobbeltgænger, der truer sin tidligere herre. I samfund, hvor privatundervisning bliver meget udbredt, bliver skygge-industrien netop en sådan dobbeltgænger, som det ’officielle’ uddannelsessystem på én gang er afhængig af og trues af.