Hvordan bedømmer vi elevernes praktiske arbejde i billedkunst til daglig? Hvordan bedømmer vi til eksamen? Lærer og censor siger ofte: ”Vi var forbavsende enige om de fleste præstationer” – og dette indgår i vores opfattelse af, at eksamen er rigtig og retfærdig. Men er der ikke i høj grad tale om en ubevidst konsensus? Kan vi som lærere formulere præcist, hvad vi forventer, eleverne skal kunne vise i deres udstilling? Kan vi som censorer sige os fri for at justere vores bedømmelse efter, hvad vores indtryk er af undervisningens niveau og krav? Bogen er skrevet på baggrund af et udviklingsarbejde i faget, hvor en arbejdsgruppe valgte at behandle det bekendtgørelsesfastsatte billedkunstprojekt. Projektet er placeret centralt i vurderingen af elevens udstilling til eksamen, og på obligatoriske hold spiller projektet ofte en vigtig rolle i karaktergivningen. Arbejdsgruppen har afprøvet forskellige projektarbejdsformer og skriver om deres erfaringer, og i materialet er der flere eksempler på opgaveformuleringer, kravslister og evalueringsformer, som lægger vægt på, at kravet til processen og produktet skal være gennemsigtigt for eleverne. Endvidere indeholder bogen internationale eksempler på evaluering af praktisk arbejde i billedkunstundervisning.

Download PDF → Eksternt link →

Fakta

Titel: Projektarbejde og evaluering i billedkunst i gymnasiet og hf
Forfatter: Lisa Laursen (fagkonsulent)
Institution: Undervisningsministeriet
Udgivelse: Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie 2001 (39)
Genre: Rapport
Omfang: 76
Årstal: 2001