Med angst, stress og sved kæmper gymnasieelever for at huske fakta og formler, når eksamen nærmer sig. Men i fremtiden skal de måske også anstrenge sig for at blive gode til at arbejde sammen og bruge de forskellige fags viden til at løse praktiske problemer til gavn for andre.

Et nyt skema skal nemlig gøre det muligt at måle gymnasieelevers innovative evner, forklarer forskeren bag et nyt projekt, Jan Alexis Nielsen, som er postdoc ved Københavns Universitets Institut for Naturfagenes Didaktik: »Vi står nu med et redskab, der på sigt kan bruges til at vurdere gymnasieelevers innovationskompetence inden for de traditionelle fag. Redskabet kan bruges til at skabe undervisning, der fremmer elevernes evne til at arbejde innovativt og til at give karakterer.«

Interviewet er foretaget af Peter Andreas Aagaard Poulsen for Videnskab.dk

Eksternt link →

Fakta

Titel: Skal gymnasieelever have karakterer for at være innovative?
Forfatter: Jan Alexis Nielsen
Institution: Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Udgivelse: Videnskab.dk
Genre: Interview
Årstal: 2013