Der er ingen tvivl om at der kan være store vanskeligheder i matematik for eleverne ved skiftet fra folkeskole til en gymnasial ungdomsuddannelse. Der står stadig Matematik på skemaet, men både indhold og metoder kan føles vældigt anderledes for eleverne. Som angivet i artiklen er en af grundene at hvor der i folkeskolen er særligt fokus på udviklingen af elevernes problemløsningskompetence, efterspørger lærerne i gymnasiet elevernes symbol- og ræsonnementskompetencer. I rapporten fra marts 2006 om “Fremtidens matematik i folkeskolen” er et af forslagene til indsatsområder netop også denne overgang. Det kan der uden tvivl angives mange mulige løsninger på, og en af dem er den artiklen handler om. Heri beskrives forsøget på at fokusere på behandlingen af symbolbehandlingskompetence i folkeskolen for på den måde at gøre eleverne mere parate til undervisningen på en gymnasial ungdomsuddannelse. Og det kan der fint argumenteres for. Tomas Højgaard & Jensen Morten Blomhøjs oprindelige artikel kan læses her.

Download PDF → Eksternt link →

Fakta

Titel: SOS – der er måske en redningskrans på vej
Forfatter: Per Nygaard Thomsen & Mikael Skånstrøm
Institution: VIA University College
Udgivelse: MONA 2007 (3), s. 82-85, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Genre: Kommentar
Omfang: 4
Årstal: 2007