Artiklen undersøger individualiseringen som en af samtidens socialiseringsformer. Dette gøres med technofesten som eksempel.
Selvdannelse og nye former for socialitet – technofesten som eksempel
Lars Geer HammershøjLæs mere →
Artiklen undersøger individualiseringen som en af samtidens socialiseringsformer. Dette gøres med technofesten som eksempel.
På baggrund af et empirisk studie diskuterer denne rapport lærernes motivation til og oplevelser med forsøgsarbejde samt rammerne og potentialerne for forsøgsarbejde. Der argumenteres for, at systemændringer er ønskværdige, og at disse primært sker via ændringer i lærerpraksis.
Globaliseringen og videnssamfundets fremkomst har skabt opbrud i uddannelsesdiskurserne. I denne artikel diskuteres de problemer, dette opbrud har medført. Der fokuseres især på hhx, htx og stx. Spørgsmålet er, hvordan disse uddannelser kan tilpasse sig udviklingen?
Individets vilje er kilden til samfundets udvikling. Denne sociologiske antagelse underbygges af forskningsresultater, som viser, at de unge, som er mest fokuseret på deres personlige målsætninger, samtidig er dem, der er mest indstillet på at gøre noget for fællesskabet.
I artiklen tager Kjeld Rasmussen fat i forskellen mellem de “bløde” naturfag (biologi og geografi) og de “hårde” (fysik og kemi). Han forsøger at finde en løsning på rekrutteringsproblemerne i de hårde fag og foreslår tværfaglighed som en mulig strategi.
De sproglige uddannelser er ifølge artiklens forfatter ikke tilstrækkeligt professionelle, hvilket skyldes, at vi lider under en manglende sammenhæng mellem de forskellige niveauer fra folkeskole til universitet. Undervisningsministerens initiativ til at skabe klarhed og konsistens i de enkelte fag giver imidlertid håb om den nødvendige fornyelse og en klar sprogpolitik.
I skoleåret 1999-2000 arbejdede en gruppe billedkunstlærere med et udviklingsprojekt om projektarbejde og evaluering i billedkunst. Gruppen er sammensat, så den dækker over et så stort spektrum som muligt, og så alle niveauer i faget er repræsenteret: fællesfag på hf, tilvalg på hf, étårsforløb på VUC, obligatorisk niveau i gymnasiet og mellemniveau i gymnasiet – for til trods for næsten enslydende fagbilag er der stor forskel på ovenstående niveauer, fagligt og pædagogisk. Udgangspunktet for gruppens arbejde var fra begyndelsen evalueringen af elevernes praktiske arbejde i faget. Denne rapport er resultatet af deres arbejde.
“At lære fysik” er den afsluttende rapport for det projekt, mange kender under forkortelsen ALF. Rapporten indeholder en række studier af fysikundervisningen gennemført i to gymnasieklasser i perioden 1996-98. Kapitlerne spænder fra teoretiske overvejelser om undervisning i og læring af fysik til detaljerede case-studier og analyser af de holdninger, eleverne har til undervisning og til tilegnelse af fysikkens begreber og metoder.
“At lære fysik” er den afsluttende rapport for det projekt, mange kender under forkortelsen ALF. Rapporten indeholder en række studier af fysikundervisningen gennemført i to gymnasieklasser i perioden 1996-98. Kapitlerne spænder fra teoretiske overvejelser om undervisning i og læring af fysik til detaljerede case-studier og analyser af de holdninger, eleverne har til undervisning og til tilegnelse af fysikkens begreber og metoder.
Udsendelsen af “Kvalitetsudvikling i gymnasiet” (KIG) sker på baggrund af knap fem års udviklingsarbejde og debat om selvevaluering og skoleudvikling på gymnasie- og hf-området.
Rapporten er blevet til i forlængelse af en række på 38 forsøg i det 2årige hf, som blev igangsat i 1997. I rapporten fremlægger evalueringsgruppen de sidste enkeltevalueringer, sammenfatter sine analyser og konklusioner af det samlede forsøgsarbejde og kommer på grundlag heraf med
konkrete udspil og anbefalinger vedrørende hf’s fremtid.
Publikationen giver et overblik over uddannelsesniveauet og uddannelsesmønstrene for indvandrere/efterkommere og at sammenligne disse med den øvrige befolkning. Kapitel 6 præsenterer statistikkerne for ungdomsuddannelserne, herunder også de gymnasiale uddannelser.
Artiklen forkuserer på frafald på de videregående uddannelser, men har to indledende kapitler (kapitel 2 og 3) som redegør for frafald på ungdomsuddannelserne og i vejen til de videregående uddannelser
Hæftet formidler resultatet af en evaluering af overgange fra hhx og htx til videregående uddannelser og har særligt fokus på hvilke forhold der antages at have betydning når unge skal rustes til videregående uddannelse.
Rapporten fremlægger en evaluering af faget historie med samfundskundskab i det almene gymnasium. Evalueringen forsøger at sammenholde gymnasiebekendtgørelsens og fagbilagets mål og rammer med den virkelighed elever, lærere og ledelser beskriver i dokumentationsgrundlaget.
Rapporten indeholder den første nationale evaluering af faget fysik i det almene gymnasium. Evalueringen fokuserer på undervisningens faglige indhold, tilrettelæggelse og undervisningsformer, skriftligt arbejde samt fysikfaget og skolen.
Målet med pædagogisk forskning må være optimering af den enkeltes uddannelsesmuligheder og af samfundets vidensomsætning. Det kan kun nås, hvis den viden, som forskningen udvikler, vurderer og forvalter, indbygges i den undervisning, som foregår. Vi må kunne bruge resultaterne af de forsøg, der foregår, ligesom vi bør have adgang til at drage nytte af den forskning, som finder sted herhjemme og i de lande, vi kan lære mest af. Konkret stiller dette krav om, at undervisningen i øget grad bliver forskningsbaseret, også når det gælder den pædagogiske dimension.
Forskning i læremønstre påpeger at vi er biologisk disponerede til at lære en slags matematik og naturvidenskab. Men hvis det at lære naturvidenskab og matematik er noget, vi er født til, hvorfor i alverden går det så tit galt i skolen? Dette spørgsmål forsøger Kirsten Paludan at besvare.
Jeg vil i denne artikel overveje, hvad forskellene mellem de “hårde” og de “bløde” dele af naturvidenskaberne bunder i, samt hvordan et øget samspil mellem såvel disse som mellem naturvidenskaberne og de andre fag kan fremme en positiv holdning til og forbedret læring af naturvidenskab.
Målet med artiklen diskutere nogle af de mange forskellige mål der kan opstilles for laboratorieundervisning og se på hvordan mulighederne for at nå målene hænger sammen med den måde hvorpå elevernes arbejde tilrettelægges.