Rapporten belyser lederrolle og ledelsesbegrebet på de gymnasiale uddannelser i forhold til såvel pædagogisk udvikling som de krav der følger af gymnasiereformen i 2005. Undersøgelsen fokuserer på ledelsen i det almene gymnasium, men med et tværgående perspektiv således at ledelsesmæssige erfaringer fra det erhvervsgymnasiale område også inddrages.
Rapporten bygger på et videnscenterprojekt om løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Der fokuseres på de treårige gymnasiale uddannelser (hhx, htx og stx).
Rapporten fremlægger en evaluering af engelskfaget i de treårige gymnasiale uddannelser (hhx, htx og stx) hvor afgangsniveauet er blevet vurderet i lyset af elevernes indgangsforudsætninger og af uddannelsernes særlige profil og rammer. Endvidere afdækker evalueringen hvordan skolerne arbejder med at sikre og udvikle kvaliteten i engelskundervisningen.
Gymnasiereformen stiller nye krav til gymnasielærerne, men også nye krav til de universiteter, der skal uddanne fremtidens gymnasielærere. Almen studieforberedelse er nok det mest nybrydende og perspektivrige element i reformen, og dette element stiller særlige krav om, at universiteterne styrker og koordinerer den undervisning i videnskabsteori, der allerede i princippet er gjort obligatorisk på alle fagstudier.
Den nye gymnasiereform lægger med faget almen studieforberedelse op til en nytænkning af perspektivet for almendannelsen. Artiklens forfatter beskriver almendannelsens historie og redegør for idéen bag den nye almendannelse, der ikke som tidligere alene tager afsæt i individets udvikling, men i højere grad medtænker faglighed og samspil mellem fagene
Artiklens forfatter beskriver i denne artikel, hvilke organisatoriske ændringer som er nødvendige for at realisere gymnasiereformens intentioner. Der skal etableres en ny balance mellem en stærk fagprofessionalisme og en ny skoleprofessionalisme, hvor helhedssynet præger både skolens læreplaner og undervisningen i fagene.
Historiefaget i gymnasieskolen har udviklet sig fra at være primært et fortidsfikseret fag til at være et fag der udvikler identitet og historisk bevidsthed på baggrund af metodiske redskaber. Kirsten Augustesen beskriver fagets udvikling som en konkurrence mellem synsvinklerne overblik- og sammenhængsforståelse, redskabsorientering og bevidsthedsdannelse.
I denne artikel belyse Karin Beyer, hvordan forskelle i fagopfattelse og pædagogikopfattelse prægede den fagdidaktiske debat og fysikundervisningens udvikling omkring 1900-tallets begyndelse og videre frem i tiden op til vor tid.
Hvordan modvirker vi negative konsekvenser af gymnasiereformen? I artiklen påpeger Karsten Albæk at reformen vil indskrænke studenternes muligheder for at bestå en videregående uddannelse med teknisk indhold, hvilket vil have en negativ indflydelse på nationalproduktets størrelse og den økonomiske vækst.
Claus Michelsens kommentar til artiklen Kjeld Bagger Laursens “Fødekæder i læreruddannelse” i MONA, 2008(3).
Rapporten redegør for 1. g. og 1. hf-elevers læse- og stavefærdigheder og fokuserer på, hvordan det senere gik eleverne. Rapporten dokumenterer sammenhængene mellem læsefærdighederne ved starten af den gymnasiale uddannelse og deltagernes succes.
Artiklen diskuterer mulighederne og udfordringerne for htx i forbindelse med gymnasiereformen. Htx har både erfaringer med væsentlige aspekter af reformen og skal samtidig finde en balance i landskabet mellem traditionerne i (især) det almene gymnasium og erhvervsuddannelserne.
Dette er en forskningsbaseret evaluering af DDN-projektet Pædagogisk brug af IT i gymnasiet og HF. Evalueringen tager afsæt i både teori og empiri og forsøger ud fra en kombination af begge at nå frem til en belysning af, hvordan nævnte DDN-projekt har gjort os alle klogere på brugen af IT i HF-/gymnasiesammenhæng og på begrebet ’virtuelt gymnasium’.
Den empiriske basis består i interviews med 26 nordjyske gymnasielærere.
Rapporten evaluerer Nordjyske gymnasiers og HFkurser fælles projekt under Det Digitale Nordjylland.
Afhandlingen stiller spørgsmålet, hvordan modstand mod forandringspresset efter gymnasiereformen i 2005 kan analyseres som et fænomen, der udspringer af særlige forhold omkring skoleorganisation og lærerarbejde.
Rapporten behandler læringspotentialet ved rollespil i virtuelle 3D-verdener med udgangspunkt i erfaringerne med computerspillet Mobildesignerne.
Rapporten undersøger følgende spørgsmål: Hvordan påvirker det undervisningen, at en del af den foregår via internettet? Hvordan påvirker det fagene og elevernes kompetenceudvikling, at det virtuelle kommer til at spille en større rolle? Hvordan administreres virtualiteten i praksis? Hvordan vil skolen undersøge og evaluere effekterne af forsøget?
Rapporten samler op på erfaringerne fra udviklingsprojektet ”Det virtuelle gymnasium” og spørger hvilke konsekvenser en højere grad af virtuel undervisning får for elevernes læring.
Rapporten undersøger forældrenes rolle i vejledningen i forbindelse med uddannelsesvalget efter folkeskolen, samt forældrenes værdier i forhold til valg af uddannelse og arbejde, forældrenes viden om uddannelser og hvilke informationskilder forældrene benytter.
Gennem interviews med ti studenter, undersøger afhandlingen hvad der har betydning for den måde de de unge bevæger sig videre i uddannelsessystemet.