Baggrunden for denne ph.d-afhandling skal ses i lyset af den svigtende interesse for og rekruttering til tekniske og naturvidenskabelige fag. Det er en problemstilling, der har eksisteret i mere end 40 år, og i dansk sammenhæng begyndte der for alvor at komme fokus på problematikken i midten af 1990’erne.
Ph.d.-afhandlingen handler om, hvilken funktion rusmidlerne spiller i de unges liv og skolemiljøet, og om, hvad skoler kan gøre for at hjælpe eleverne til at udvikle rusmiddelvaner, som er hensigtsmæssige i et sundhedsmæssigt og læringsmæssigt perspektiv.
Ph.d.-afhandlingen undersøger, hvilke karakteristiske strategier gymnasielærere anvender i forbindelse med deres forpligtende tværfaglige samarbejde i grupper, og hvordan kan de forstås? Hvilken betydning vil disse strategier kunne få for gymnasieskolens arbejdsmiljø i fremtiden?
Ph.d.-afhandlingen belyser danske gymnasieelevers engagement og udbytte ved “sodavandsbesøg” på et science center med fokus på kønsforskelle. Hvilke temaer tiltrækkes eleverne af og hvilke betingelser (herunder opstillingskarakteristika) skal der til, for at oplevelsen bliver udbytterig henholdsvist affektivt og kognitivt?
Artiklen undersøger socialanalytisk vores samtids dannelsesideal “selvdannelse” og foreslår på denne baggrund otte nye og tidssvarende almendannende fag.
Denne evaluering er foretaget inden for de første seks måneder af ‘den ny hf’. Den betegner derved et øjebliksbillede af en implementeringsproces.
Evalueringen har fulgt det første gennemløb af Grundforløbet i efteråret 2005. Der spørges til, hvordan skolerne opfylder Grundforløbets intentioner; hvilke vanskeligheder og potentialer, der er; og hvorledes Grundforløbet som konstruktion lever op til sine intentioner, og hvilke resultater, der opnås.
Rapporten udspringer af et pilotprojekt, der undersøger problemerne med at leve op til kravet om progression i samspil mellem fag, som det formuleres i 2005-gymnasiereformen.
Rapporten er en del af et større forskningsprojekt, der stiller spørgsmålet: Hvordan kan vi spore konsekvenserne af 2005-reformen på gymnasierne? I rapporten besvares dette spørgsmål med fokus på lærernes positioner.
This paper describes a learning experiment in which eight Danish high schoolers were loosely instructed in how to make a ‘moblog’ (mobile weblog) using the photoblogging site Flickr. The students’ assignment was to take pictures of their everyday life for a week with their camera phones and then to incorporate some of the pictures into a Danish essay on a ‘good experience’.
This paper was presented at the DREAM Conference on Informal Learning, 21-23 september 2006. Conference Theme: Informal learning between creativity and competencies. In this paper, Thorkild Hanghøj presents the concept “scenario competence” and analyse how it is enacted by students playing an ICT-supported educational role-play.
Artiklen tager fat i den forandring der har fundet sted i skoleundervisningens formål. Kirsten Drotner sporer denne forandring fra 18tallets udenadslære til vor tids tanker om den selvstændigt lærende og omstillingsberedte elev.
Den øgede globalisering og teknologiske udvikling stiller stadig større krav til den danske arbejdsstyrke. For at ruste Danmark til den globale økonomi har Globaliseringsrådet lagt vægt på, at Danmark skal være et førende vidensamfund med uddannelser i verdensklasse. Det er derfor
interessant at undersøge, hvordan de unge bevæger sig i uddannelsessystemet.
I denne artikel vil jeg eksemplificere begrebet “den lokale naturfaglige kultur” og dets tre dimensioner med empirisk materiale fra et igangværende udviklingsprojekt kaldet Science Team K . Jeg vil i det følgende, af hensyn til artiklens omfang, koncentrere mig om problemstillinger der først og fremmest er aktuelle for grundskolen. Tankerne og begreberne præsenteret her er dog relevante på alle uddannelsesniveauer.
Publikationen indeholder en række udvalgte nøgletal fra folkeskoleområdet og ungdomsuddannelserne. Tal og figurer er kommenteret i korte tekster. (Afsnit 7 beskriver de gymnasiale uddannelser)
Evalueringsrapporten vurderer stærke og svage sider ved teoretisk og praktisk pædagogikum i det almene gymnasium, og den ser på hvordan tilrettelæggelsen og gennemførelsen af pædagogikum lever op til uddannelsens mål.
Rapporten undersøger, hvordan de treårige gymnasiale uddannelser, højere teknisk eksamen (htx), studentereksamen (stx) og højere handelseksamen (hhx), forholder sig til de tosprogede elever på skolen. Det undersøges hvilke strategier og tiltag der støtter de tosprogede elever i at gennemføre en gymnasial uddannelse med gode resultater samt hvordan skolerne kan skærpe deres strategier og tiltag yderligere så de tosprogede elever får den nødvendige støtte.
Rapporten er første delresultat af hvor Danmarks Evalueringsinstitut over tre år har fulgt hvordan tre stxskoler, to hhx- og to htx-skoler planlægger, tilrettelægger og evaluerer almen studieforberedelse og studieområdet.
Større rummelighed ville kunne mindske frafaldet i ungdomsuddannelserne. Men er den pædagogiske ledelse på uddannelsesinstitutionerne tilstrækkeligt klædt på til at realisere dette mål, spørger artiklens forfatter, forsker Torben Pilegaard Jensen. Han efterlyser rummeligheden for at forhindre en polarisering i samfundet.
Tanja Miller har skrevet ph.d.-afhandling om karakterer i gymnasiet. Hun mener, at karakterskalaer formidler konsensus om samfundets krav til en opvoksende generation, og derfor afspejler de samfundsudviklingen. Her skriver hun om, hvordan karakterer bliver til i praksis, og hvordan moderne unge modtager dem.