Artiklen beskæftiger sig med forståelsen af beviser i lærebøger og præsenterer et analyseværktøj der både kan bruges til at analysere en lærers gennemgang af et lærebogsbevis samt måden hvorpå studenterne selv konstruerer beviser.
Ph.d.-afhandlingens formål er at undersøge, hvad gymnasieelever finder interessant i biologi, både i skolen og i forbindelse med ekskursioner til zoologiske haver og akvarier.
Ph.d.-afhandlingen undersøger, hvordan elevernes mentale modeller påvirker deres evne til at stille eksperimentelle fysikspørgsmål og gennemføre eksperimentelle fysikundersøgelser?
Rapporten er en undersøgelse af brugen af tablets i undervisningen i en 1.g-klasse på et it-gymnasium. Der undersøges for det første, hvilken indflydelse tabletten har på undervisningen i fællesfagene. For det andet sammenlignes undervisning med og uden brug af tabletter, med inddragelse af undervisningen i valgfagene.
I rapporten evalueres det faglige samspil og nye arbejdsformer i stx, hhx og htx efter gymnasierformen. Dette gøres bl.a. med fagene matematik, engelsk og samfundsfag som prisme.
Rapporten er skrevet på baggrund af et dokumentationsprojekt, der havde til formål at skaffe større indsigt i, hvordan eleverne faktisk arbejder og udvikler viden og kompetencer i de forskellige former for projektarbejde. Projektet bestod både af en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse.
Dette empiriske studie omhandler brugen af IT-læring og projektorienterede strategier i gymnasieskolen, lærere og elevers handlerepertoire i IT-klassernes undervisnings- og læringssituationer, og hvordan læringssituationen og dens kontekst ses fra elevernes synspunkt.
På baggrund af interview med en række gymnasielærere, reflekterer rapporten, hvordan disse lærere har oplevet at arbejde i team i reformens første år.
Undersøgelsen søger at indkredse læring i relation til undervisning og portfolioevaluering. Det sker på baggrund at et empirisk studie af danskundervisning i en klasse på den københavnske vestegn.
I artiklen tager Mons Bissenbakker Frederiksen fat i skævheder i skolen. Disse skævheder ses når piger klarer sig bedre end til drenge, og etnisk danske elever klarer sig bedre end de tosprogede.
Teksten samler manuskripter fra to konferenceoplæg holdt for Undervisningsministeriet om formativ evaluering.
Rapporten undersøger hvordan hf-kurserne har udmøntet to nye regelsæt: læreplanen for den nye naturvidenskabelige faggruppe der består af fagene kemi, geografi og biologi, og kvalitetsbekendtgørelsen der stiller krav om procedurer for kvalitetsarbejdet på de gymnasiale uddannelser.
Baseret på klasserumsobservationer og interviews beskriver artiklen de problemer som opstår når fire fag og fire forskellige lærere skal spille sammen. Blandt udfordringerne nævnes især lærernes mangel på tværfaglige kompetencer, som betød at sammenknytningen af fagenes i høj grad blev overladt til eleverne.
Artiklen foreslår en model for brugen af geografiske informationssystemer (GIS) i gymnasiefaget naturgeografi. Med udgangspunkt i de officielle bekendtgørelser for faget, tilpasses modellen så den kan bruges som ramme for anvendelsen af GIS i undervisningen.
Hvordan stimulerer man pigers interesse i fysikfaget i slutningen af folkeskolen? Artiklen påpeger med udgangspunkt i et kvalitativt forskningsprojekt i 8.- og 9.-klasser, en ekskluderende kultur i fysiklokalet.
Jens Kristensens kommentar til artiklen “Udfordringer for det tværfaglige samspil i gymnasiet” i MONA, 2007, 1.
Kommentar til artiklen “Når kulturen ekskluderer – piger i fysikfaget” i MONA, 2007, 1.
Artiklen præsenterer resultaterne af en undersøgelse af forskellene på drenges og pigers motivation for at vælge htx. Undersøgelsen viser at drengenes valg af htx frem for alt er begrundet i en interesse for naturvidenskab, mens pigerne har flere begrundelser som vægter næsten lige meget. Samtidig viser undersøgelsen at hver 3. dreng og hver 5. pige enig i at “rigtige piger interesser sig ikke forteknik- og naturvidenskab”.
Artiklen behandler gymnasiereformens formål og vurderer om den er en passende redskab til at håndtere en mængde udfordringer. Fysikfaget anvendes som eksempel og de didaktiske udfordringer naturfagslærerne står overfor evalueres.
H.C. Thomsens kommentar til artiklen “Kursusundervisning og løsningsprocesser i universitetsmatematik: En kamp mellem ‘stort’ og ‘småt’” i MONA, 2007, (2).