En teoretisk og empirisk analyse af ‘forestillinger om organisation’ som håndtering af det væsentlige krydspres, der er en følge af de to reformer: indholdsreformen fra 2005 og strukturreformen fra 2007. På baggrund af rektorinterviews og af analyser af konkurrerende og konfliktuerende pres fra omverdenen, diskuteres forskellige modeller for organisation.
Gennem spørgeskemaundersøgelser, observation af undervisning og analyser af læreplaner stiller Birgitte Simonsen, Lars Ulriksen og Henriette Tolstrup Holmegaard spørgsmålet om hvad de almene gymnasier kan lære af htx efter gymnasiereformen, samt på hvilke område htx kan forbedres.
Mette Andresens kommentar til artiklen “En lommeregnerstøttet tilgang til grænseværdier og uendelighed i gymnasiets matematikundervisning” i MONA, 2007 (4).
Artiklen diskuterer matematikhistorie som en element i gymnasiets matematikundervisning med udgangspunkt i bekendtgørelsen fra 2007: Hvad er det historiske elements funktion? Hvilke forskellige måder er der at gå til den? Hvad er lærerens rolle? I konklusionen på disse spørgsmål fremfører Uffe Thomas Jankvist det synspunkt, at de mest udbredt lærebogsystemer ikke lever til kravet om en historisk dimension i undervisningen.
Kristian Hvidtfelt Nielsens kommentar til artiklen “Naturvidenskab som stofområde og som metode” i MONA, 2008 (1).
Claus Hviid Christensens kommentar til artiklen “Naturvidenskab som stofområde og som metode” i MONA, 2008, 1.
Allan L. Winthers kommentar til Marianne Foss Mortensens artikel “Kan opgaveark bygge bro mellem museum og skole?” i MONA, 2008, 1
Henrik Kragh Sørensens kommentar til de to artikler af Uffe T. Jankvist “Den matematikhistoriske dimension i undervisning – generelt set” i MONA, 2007(3), og “Den matematikhistoriske dimension i undervisning – gymnasialt set” i MONA, 2008, 1.
Marianne Kesselhahns kommentar til artiklen “Den matematikhistoriske dimension i undervisning– gymnasialt set” i MONA, 2008(1).
Kommentar til artiklen “En lommeregnerstøttet tilgang til grænseværdier og uendelighed i gymnasiets matematikundervisning” i MONA, 2007(4), og kommentaren til denne i MONA, 2008, 1.
I artiklen diskuterer vi på baggrund af interview med elever og lærere og observationer af undervisning de vanskeligheder eleverne møder med hensyn til gruppeprocesser på htx. Vanskelighederne diskuteres med fokus på projektarbejdet, og vi peger på handlemuligheder for lærerne i balancen mellem tydeligere struktur og fortsat stor elevindflydelse på proces og indhold.
Kresten Cæsar Torps kommentar til Lars Ulriksen og Henriette T. Holmegaards artikel “Projektarbejde på htx – erfaringer og udfordringer i projektvejledningen” i MONA, 2008(2).
Artiklen beskriver en cyklus gældende for alle fag, hvor gode undervisere motiverer elever til at uddanne sig til et så tilstrækkeligt højt niveau at de selv kan undervise. Der inddrages et amerikansk projekt hvis formål har været at reparere en (næsten)
knækket fødekæde. Initiativets overførselsmuligheder til danske forhold diskuteres.
Afhandlingen undersøger danskfagets konstruktioner af subjektivitet og dannelse. Afhandlingens overordnede problemformulering lyder: Hvordan og med hvilke konsekvenser konstrueres subjektivitet på danskfagets curriculumniveau?
Artiklen opstiller en model for naturfagslærernes videngrundlag, baseret på litteratur om PCK (Pedagogical Content Knowledge). I artiklen arbejdes med idéen om at de fire vidensdomæner Almendidaktisk viden, Faglig viden, PCK og Kontekstviden spiller sammen i undervisningen. Den etablerede model vil kunne anvendes i forbindelse med design og analyse af læreruddannelser og til at følge hvorledes kravene til lærernes viden forskyder sig, fx i forbindelse med uddannelsesreformer
Artiklen understreger vigtigheden af at gymnasieelever får et indblik i hvordan forskere arbejder. Dette gøres oplagt ved at lade gymnasieklasser besøge forskningsinstitutioner. Veltilrettelagte besøg er således både en øjenåbner og et vigtigt fagligt supplement til skolens undervisning.
Denne artikel kaster et kritisk blik på det praktiske arbejde i skolens naturfag og på de ofte ekstraordinært store forventninger vi stiller til det. Idet forfatteren hævder at meget af det vi gør, er dårligt forstået, rodet og af ringe uddannelsesmæssig værdi, argumenteres der for en mere præcis,teoridrevet tilgang.
Hvad er formålet med eksperientelt arbejde i fysikundervisningen? Artiklen argumenterer for behovet for at lade eksperimentelt arbejde være et selvstændig mål for undervisningen i fysik, i stedet for blot et middel til at opnå kognitive, procedurale og affektive evner. Målet bør være elevernes tilegnelse af såkaldt “eksperimentel problemløsningskompetence”.
Denne artikel henvender sig især til matematiklærere som gerne vil forsøge sig med en alternativ tilgang til variabelsammenhænge i en sprogligt orienteret C-niveau-klasse, men artiklen vil også være af interesse for dig som generelt har interesse for funktionsbegrebet i undervisningen.
Rapporten tager udgangspunkt i temaerne tidsplanlægning; organiseringen af arbejdsprocesser i lærerteam; faglig planlægning og koordineringen mellem den enkelte lærer, team, administration og skolens ledelse; og brugen af hjælpeværktøjer – temaer, der dannede rammen for en konferencerrække i 2008.