Artiklen diskuterer resultater fra et forskningsprojekt om gymnasiefremmede med særligt henblik på vanskelighederne med at forstå det sprog som bruges i gymnasiet. Gymnasiefremmedes vanskeligheder har på mange måder paralleller til de problemer, elever med et andet modersmål end dansk møder i skolen.
På baggrund af et forskningsprojekt om htx-uddannelsen, behandler denne bogs analyser bl.a. elevernes interesse for teknik og naturvidenskab, betydningen af køn, de forskellige undervisningsformer og elevernes begrundelser for at vælge htx.
Refleksion over nyere poststrukturalistisk litteraturteoris manglende gennemslag i den til stadighed hermeneutisk prægede litteraturpædagogiske praksis i gymnasium og grundskole. Artiklen diskuterer hvordan litteraturarbejdet i skolen kan lade sig påvirke af avantgardekunstens mærkværdiggørelsesgreb og herved fastholde tekstens fascinationskraft og dannelsespotentiale.
Redegør for hvorledes danskundervisningens litteraturlæsning i grundskole og gymnasiet ofte har været forankret i restaurative tilgange med vægt på dannelse og kulturhistorie. Diskuterer hvordan litteraturlæsningen kan lade sig anfægte af senmoderne forståelsesformer og forøge opmærksomhed på børn og unges læsemåder.
Undersøgelse af læringsforståelser i en multikulturel gymnasieklasse. Artiklen fremfører det gavnlige i at danskundervisningen tager udgangspunkt i elevernes selvskrevne fortællinger, med henblik på at udvikle elevernes forståelse af gymnasiets dannelsesfundering og krav om selvstændig læringstilgang.
Med udgangspunkt i undersøgelser af chat og netbaseret narrativitet som redskaber i grundskolens danskundervisning, argumenteres der for, at visse former for IT-baseret materiale muliggør en objektivering af det subjektive, med potentiale for udvikling af den i danskundervisning ofte oversete mundtlige kommunikative kompetence.
This article explores the implementation of the “gymnasiereform” by focusing on how it is interpreted locally and put into practice by the headmasters of two different schools.
Artiklen gennemgår de særlige forhold der knytter sig til at lære kinesisk for en europæer. Det drejer sig i
første omgang om hvordan de kinesiske skrifttegn bygges op, og dernæst om ordklasser, ordstilling og ordbogsbrug.
Artiklen diskuterer retorikkens etosdyder som orienteringsinstanser i forbindelse med bedømmelse af gymnasiestiles dannelsesniveau. Tesen er, at moderne elevers dannelsesprojekter indebærer, at originalitet bliver en dyd i tilgift til de klassiske aristoteliske dyder (viden, moralsk habilitet og sansen for det passende).
This paper, first, explains theoretically how selection on unobserved variables leads to waning coefficients and, second, illustrates empirically how selection leads to biased estimates of the effect of family background on educational transitions.
Skoleelever er en vigtig del af museers målgruppe, men der er en kløft mellem skolelærere, som har behov for et dokumenterbart læringsudbytte for deres elever, og museer for hvem den frie opdagelse og udforskning er kerneværdier. Kan opgaveark bygge bro over denne kløft?
Denne afhandling bygger på en empirisk funderet historie om, hvordan gymnasielever fra forskellige
klassetrin har modtaget Videnskabsteaterforestillingen Den Magiske Kugle og er blevet sat i en tilstand af interesse, så opmærksomheden blev skærpet og de narrative erkendelsesmekanismer blev igangsat.