In this dissertation it will be examined whether, and according to which aim, one may integrate media pedagogical mother tongue education or standard language education with H.C. Andersen fairytales.
Rapporten undersøger gymnasiernes strategi for lærernes efteruddannelse. Undersøgelsen er lavet for Undervisningsministeriet i samarbejde med Gymnasieskolernes Lærerforening, Rektorforeningen og Danske Erhvervsskoler.
I artiklen præsenterer Ellen Krogh forskningsprojektet “Faglighed og skriftlighed” og beretter om hvordan tre niendeklasser er blevet fulgt i overgangen fra grundskole til gymnasie.
Artiklen ser på mulighederne for at gøre karaktergivningen mere frugtbart for læringen, gennem en systematisk feedback.
Undersøgelser af gymnasielæreres syn på gymnasiereformen viser et billede af fem grupper af lærere, som har hver deres særegne syn på læring. Og på elevernes kunnen.
Afhandlingen undersøger brugen af matematikhistorie i matematikundervisningen. I første del udvikles et sæt teoretiske bud på fordelene ved at inddrage historie i undervisningen. Disse bud omsættes til praksis og testes i anden del.
The main aim of the symposium is to investigate, at both a theoretical and practical level, the quality and sustainability of a variety of models and key concepts of how communication and collaborative e-learning communities may be successfully developed, implemented and supported in higher education contexts.
Rapporten rummer også en diskussion af hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i at bruge web-opgaver i undervisningen. Fokus ligger på feedback, nye undervisningsmuligheder samt elevers og lærere tilgang til web-læringsplatformen.
Hvordan kan man benytte fysiske øvelser i fysikundervisningen på gymnasiet? I denne artikel giver Jesper Bruun sit bud på hvordan man kan hjælpe elever til læring ved at lade dem repræsentere og bearbejde viden på alternative måder gennem fysisk udfoldelse. Det argumenteres at denne udfoldelse kan hjælpe eleverne til intuitive forståelser af fysiske principper.
I denne artikel diskuterer Hanne Leth Andersen begrebet ‘sproghistorie’ og giver et overblik over de skiftende betydninger og indhold der har været knyttet hertil.
De to forfattere peger i deres artikel på muligheden for at slå bro mellem gymnasie- og universitetsundervisningen med henblik på at give de kommende fremmedsprogsstuderende et bedre grundlag for sprogstudiet og gymnasielærerne bedre muligheder for efteruddannelse.
Michael Herslund har fokus på sprogtypologien, men med fokus på de udfordringer som en oversætter får når han eller hun skal oversætte fra romanske sprog til dansk.
Karen Lund redegør i sin artikel for begreberne genetisk sprogslægtskab over for sprogtypologisk slægtskab. Med en lang række eksempler fra mange sprog påviser Karen Lund, hvorfor det er sværere at lære nogle sprog end andre, og hvorfor det er vigtigt også at inddrage det sprogtypologiske aspekt i undervisningen.
Mellem Bagenkop og Harboøre handler om unge fra udkantsområder i Danmark og deres forhold til uddannelse i almindelighed og de gymnasiale ungdomsuddannelser i særdeleshed.
Afhandlingen udforsker den organisatoriske forandring, der finder sted i samspillet mellem ledelse og fagprofessionelle medarbejdere i tre danske gymnasieskoler efter gymnasiereformen i 2005.
Ph.d.-afhandlingen undersøger, hvordan fysikfaget i gymnasiet bidrager til elevernes almendannelse. Forfatteren kommer også med et bud på, hvordan fysikfaget i fremtiden kan bidrage endnu bedre end i dag.
Rapporten omhandler udviklingen i motivation, læringsadfærd og læringsstrategier blandt eleverne samt undervisningsstrategier og tilgang til læring blandt lærerne i 54 klasser på 9 gymnasieskoler fordelt på hhx, htx og stx.
Fokus for kapitlet er en undersøgelse af progressionen i beskrivelserne af kompetencerne i læringsmålene for tysk og fransk på de forskellige niveauer samt af hvilket sprogsyn og læringssyn, der ligger bag beskrivelserne af mål, eksamensformer og anbefalede undervisningsformer.
Kapitlet vil undersøge, om der er progression i matematiske kompetencer, set fra systemets forventninger, ved overgangene mellem grundskolen og det almene gymnasium samt mellem det almene gymnasium og universitetet.
Hvordan adresserer universiteterne overgangsproblematikken, når de nye studerende skal igang med at læse? Artiklen undersøger sammenhængen mellem faglige og sociale elementer af indslusningen på en naturvidenskabelig uddannelse.