Mangfoldighed og fællesskab tager udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af livet på Randers HF & VUC. Undersøgelsen blev fortaget i foråret 2010.
I artiklen argumenterer Flemming B. Olsen for at den traditionelle lektielæsning bør gentænkes, så den svarer til nutidens didaktiske tanker om undervisning i gymnasiet.
Artiklen beskriver forskningsprojektet “Faglighed og skriftlighed”. Projektet forbinder et fagdidaktisk og et sociokulturelt perspektiv på skriftlighed i de gymnasiale uddannelser.
Afhandlingen spørger hvordan tidens moderniserings- og individualiseringsdiskurser former lærergerningen i gymnasiet. Et socialanalytisk perspektiv vælges i undersøgelsen af hvordan forskellige pædagogikumaktører italesætter gymnasielærergerningen.
Afhandlingen undersøger gennem kvalitative forskningsinterview matematiklæreres muligheder for at deltage i kollegialt samarbejde om undervisning i handelsgymnasiet efter gymnasiereformen.
Randy Bennett tager pulsen de påståede postive virkninger af formativ evaluering. Han peger på, at formativ evaluering lider under, ikke at være specifikt anvendelig indenfor forskellige kontekster og foreslår at man i højere grad bruger tid på at gøre formativ evaluering praksisnær og anvendelig for lærerne.
Der er gennemført kvalitative undersøgelser på otte gymnasier. Undersøgelsen kan tjene til inspiration og debat på alle gymnasier om, hvordan man sikrer et godt arbejds- og undervisningsmiljø, som kan fremme gode resultater målt på elevkarakterer og elevfastholdelse.
Rapporten udspringer af anden runde af en evaluering af udviklingsprojekt på 8 gymnasieskoler. Den giver svar på hvad der forstås ved innovation, hvorfor og hvordan man kan arbejde med innovation i praksis og undersøger de faglige netværks betydning i udvikling af fag og nye arbejdsformer.
The dissertation uses interviews and observation to investigate students use of scientific knowledge in arguments concerning issues outside of the scientific area. It takes a pragmatic theoretical approach to explaining how science content occasionally played an informative role in attempts to establish the factual background of parts of the deliberations.
I afhandlingen undersøges gymnasieelevers interessefor de naturvidenskabelige fag, og hvorledes brugen af rollespil i den naturvidenskabelige undervisning i gymnasieskolen kan udvikle denne interesse.
Rapporten evaluerer gymnasiereformen fra 2005 efter 2. gennemløb og fokuserer i særlig grad på årgangenes studiekompetencer, dvs. studenternes forudsætninger for at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Rapporten er en delevaluering af en forsøgsordning på Aalborg Katedralskole hvor der blev oprettet en 2-årig hf-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF). I denne rapport fremlægges resultaterne af delevalueringen som fokuserer på det første studieår 2010/2011. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Artiklen giver et bud på, hvad fremmedsprogsfærdigheders samfundsmæssige funktion er i dag, og hvad skolens opgave er som formidler af sprogfærdigheder. Dernæst undersøges, hvordan færdighederne opfattes og begrundes i læreplaner, hvilket sammenholdes med elevers ønsker til og opfattelser af sprogtilegnelse. Spørgsmålene om grammatikkens rolle for sprogtilegnelsen hhv. betydningen af den subjektive drivkraft diskuteres. Endelig identificeres problemstillinger af tværgående interesse i en sammenlignende fagdidaktik.
Artiklen søger at indkredse, hvad der er specifikt ved færdigheder i musisk-æstetiske fag, samtidig med at de kan anskues i et sammenlignende fagdidaktisk perspektiv. Et gennemgående syn i denne artikel er, at færdigheder må forstås ud fra, hvordan de er forankret i levet liv, herunder deres kropslige forankring.
Artiklen er et bidrag til en didaktisk diskussion af billeder og visualiseringer. Formålet er at identificere forandringstendenser i et uddannelsesfag, der imødekommer aktuelle behov for underviserkompetencer inden for alle fagområder og professioner. I forlængelse heraf drøftes kultur-, teknologi- og faglighedsperspektivet med henblik på at bidrage til en billeders og visualiseringers uddannelsesdidaktik, og der foreslås afkodning og betydningsdannelse som to tværgående fagkompetencer.
Artiklen fokuserer på grundlaget, hvorpå fagdidaktikker kan sammenlignes. Der konstrueres en deskriptiv model, der kan fungere som et redskab til at forstå de mekanismer, der udfolder sig i klasserum. Modellen udspringer af forskning inden for litteraturdidaktik, men ud fra antagelsen om, at modellen har en bredere relevans, inddrager artiklen eksempler fra både litteratur- og naturfagsundervisning.
Artiklen forsøger at besvare to spørgsmål: (1) Kan man identificere et behov for en sammenlignende fagdidaktik, og i bekræftende fald: hvilket behov? (2) Kan man identificere hvad SFD er for et fænomen? Det kan gøres ved at afprøve den hypotese at det er et fag under etablering. Hypotesen genererer tre underspørgsmål: (i) Hvad vil det sige at SFD er et fag? (ii) Hvilke metoder og hvilken empiri skal SFD betjene sig af? (iii) Hvilke teorier kan SFD støtte sig på?
I artiklen præsenteres en analysemodel, der bygger på teoriudvikling om fagdidaktik som en reflekterende videnskabelig praksis, og artiklen når således først frem til modellen som et resultat af denne teoriudvikling. Modellen etablerer analysebegreber og analysemetoder, og den konstruerer samtidig selve genstanden for undersøgelsen, undervisningsfaget, som en fagdidaktisk konstruktion. Modellen beskrives i artiklen i en eksemplificerende fremstilling hvor analysen af det gymnasiale danskfag indgår som illustrerende case.
I artiklen forstås begrebet ‘sammenlignende fagdidaktik’ i et forskningsperspektiv som en bestræbelse på at undersøge og forstå ligheder og forskelle mellem fag i et didaktisk perspektiv og på betingelse af givne forhold og dimensioner. Der er således potentielt tale om en kompleks og flerdimensionel struktur med komparativt sigte. Det er denne potentielle struktur, der søges belyst i artiklen.
I Læringssamarbejde udfoldes en etnodidaktisk analyse af fænomenet Cooperative Learning (CL) og andre former for læringssamarbejde. I bogens første del analyserer vi CL i et teoretisk perspektiv. I anden del undersøger vi, hvordan man kan bruge og udvikle CL i praksis. Baggrunden herfor er et større aktionsforskningsprojekt på Randers HF & VUC.