Med spejlmodellen som forslag til en generel model for sammenlignende didaktik gør Lena Lindenskov sig forsøgsvist til fortaler for sammenlignende fagdidaktik. Sammenlignende fagdidaktik bliver således til en hjælpedisciplin, der gennem en gradvis udvikling med små skridt bygger på ’små’ sammenligninger af to eller flere fag- eller fagområdedidaktikker.
Denne artikel er dels en respons til nogle af de emner og diskussioner, som tages op i dette nummer af Cursiv (Kaspersen, Krogh, Nielsen, Hetmar), dels en beskrivelse af, hvad jeg vil anbefale som et formål for sammenlignende fagdidaktik (SFD).
Artiklen er Mads Th. Haugsteds replik til Buhl, Jakobsen og Dolin (alle publicerede i CURSIV 2011, 7). Haugsted kritiserer de tre indlæg for at overse socialpsykologiske dimension og den sammenlignende fagdidaktiks placering i den uddannelsespolitiske debat
Artiklen er en Nikolaj Frydensbjerg Elfs kritiske kommentar til bidrag der er udgivet i Ellen Krogh, Frede V. Nielsen (red.) CURSIV 2011,7.
I sin artikel tager Torben Spanget Christensen begrundelserne for at arbejde med såkaldt sammmenlignende fagdidaktik (SFD) op til revision. Artiklen er en replik til Frede V. Nielsen og Ellen Kroghs artikler om SFD i CURSIV 2011, 7.
I artiklen stiller Jens Dolin skarpt på de didaktiske udfordringer som findes i både internt i naturfagene, men også i forholdet til andre fag.
Rapporten udforsker hvorfor flere drenge end piger ikke søger videre uddannelse efter endt ungdomsuddannelse. Sigtet med undersøgelsen er således at afdække hvad de laver i stedet for, og hvilken betydning gymnasieretning, karaktergennemsnit, familiebaggrund, etnicitet og geografi har i den forbindelse.
Rapporten er en del af et større forskningsprojekt: Gymnasieskolen som innovativt sundhedslaboratorium – GISU. Resultaterne stammer fra en monitorering af elevernes idrætsdeltagelse i gymnasieskolen via et spørgeskema.
Jørn Madsens kommentar til Marianne F. Mortensens “Museumsmekanismer: optimering af forholdet mellem udstillingsdesign og -udbytte” som blev offentliggjort i MONA, 2010, 4.
Sonja M. Morks kommentar til Mette Beier Jensens artikel “Udfordringer og muligheder i netbaseret undervisning”, udgivet i MONA 2011, 1.
Jeppe Bundsgaards kommentar til artiklen “Udfordringer og muligheder i netbaseret undervisning” i MONA 2011 (1).
Denne forskningsrapport formidler følgeforskningen på udviklingsprojektet, ”Et rullende brobygnings- og vejledningstilbud”. Projektets hovedformål var at øge rekrutteringen til gymnasiet i et område, hvor ikke er så meget tradition for at søge gymnasiet og derigennem at søge videregående uddannelse.
Hvilke teoretiske overvejelser udspringer af designet af narrativt skolemateriale? I artiklen gennemgår Mai Murmann eventyret om “Kejseren der troede sine egne øjne” med henblik på at illustrere hvordan en fortælling kan bruges som narrativ teknik. Derudover gennemgås overvejelser om hvordan man integrerer eventyret med de læringsmæssige mål, hvilke narrative former fra litteratur og virtuelle miljøer der kan inspirere et design, og hvad elevernes handle‑ret betyder for designet af skolematerialet.
Hvordan benytter man bedst fortællinger til undervisning og formidling på museer? I denne artikel stiller Mette Boritz skarpt på de teknikker, der er blevet benyttet på Nationalmuseet og fremhæver fordele og ulemper ved disse.
Hvordan og hvor effektivt fungerer undersøgelsesbaseret undervisning? Denne artikel udforsker centrale begreber som ligger implicit i dette spørgsmål og tager fat i en række udfordringer, der kan opstå når elevernes udbytte af undersøgelsesbaseret undervisning skal evalueres.
Hvilke konsekvenser har den prioritering af statistiske og datatekniske krav fremfor faglige, som hersker både blandt beslutningstagere og i offentligheden? Artiklen fremhæver nogle af de metodiske begrænsninger som findes i PISAundersøgelserne, med udgangspunkt i undersøgelser af forskelle på drenge og pigers håndtering af forskellige opgavetyper.
I hvilken grad er anvendelse af matematik prioriteret i gymnasiets undervisning? Artiklen analyserer en række anvendte opgaver fra skriftlige opgavesæt brugt på A-niveau efter 2005 og konkluderer at anvendelseselementet kun i ringe grad får opmærksomhed som selvstændigt felt. Der diskuteres forskellige principielle og praktiske grunde til dette.
Hvordan kan eleverne bidrage til at udvikle klasseundervisning i de naturvidenskabelige fag? Artiklen beskriver et fremtidsseminar hvor 29 gymnasieelever udarbejder forslag til forbedringer af form og indhold i fagene matematik, it, naturvidenskab og teknologi. Artiklen anbefaler afslutningsvist en højere grad af elevinddragelse i udviklingen af undervisningen.
Kronikken argumenterer for, at et nyt fokus på klasseledelse og på positive relationer mellem lærer og elev kan styrke gymnasieelevernes motivation og koncentration.
Rapporten samler op på erfaringerne fra ni netværksprojekter, som alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.