Artiklen præsenterer forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed og analyserer en projektopgave i religion i 3.g, med særligt fokus på skriveidentitet og skriveidentifikationer
Artiklen undersøger elevers skriveridentitet i skolens skriftkultur. Den påpeger et uudnyttet dannelsespotentiale i danskfaglig skrivning, som skabes i forholdet mellem skoleskrivning og skriftlighed i ungdomskulturen.
Denne artikel omhandler et eksperiment i en 1. g.-klasse på et københavnsk gymnasium i 2006. For at aktivere vores kommunikative erfaringer i ungdoms- og voksen-uddannelsernes sprog- og tekstarbejde, har Tina Høegh afprøvet det pædagogiske potentiale, der ligger i klasseundervisning i mundtlig fremførelse af tekst.
Afhandlingen anlægger et analyserende perspektiv på genrebetegnelser i danskundervisningen og afdækker blandt andet, hvordan problemer med at bruge genrebetegnelser kommer til udtryk i læreplaner.
Idræt opleves som et pausefag blandt mange elever. Danmarks Evalueringsinstitut anbefaler derfor at man vægter elev-inddragelse, at der stilles højere krav til eleverne i idrætsundervisningen og at anvendelsesorienteret teori introduceres, for at højne både niveauet og motivationen blandt eleverne. I denne artikel fremlægges resultaterne af et forskningsprojekt med makker-feedback og elevinddragelse som omdrejningspunkt.
På stort set alle samfundsmæssige niveauer møder man i dag krav om at dokumentere og synliggøre, hvad der går for sig i ‘virkelighedens praksisser’. Målet er at kvalitetssikre disse praksisser. I indeværende artikel forholder vi os til disse krav og det intenderede mål ad en omvej.
Tesen i denne artikel er, at musik er en praksis, der umiddelbart former forholdet mellem selv og socialitet, og som sådan er en både kreativ og dannende praksis. Af denne tese følger, at svaret på spørgsmålet, om hvorfor musik er vigtigt, er, at musik praktiserer og spejler dannelsesprocesser. Det er således heller ikke tilfældigt, at vor tids musik er den rytmiske musik. Tværtimod er det tesen, rytmisk musik udtrykker og praktisere samtidens dannelsesformer, og at disse har karakter af selvdannelse.
I rapporten undersøger Dion Rüsselbæk Hansen hvordan personalet og ledelsen beskriver medarbejderindflydelse og kommunikation på Gefion Gymnasium. Den fokuserer på hvordan de forskellige aktører forholder sig til deres roller og diskuterer de mulige konsekvenser heraf.
Denne rapport spørger hvordan gymnasielederne kan argumentere og diskutere de daglige beslutninger i sammenhæng med strømninger i samfundet, så implementering af de politiske mål understøttes på det enkelte gymnasium.
Rapporten er en del af en omfattende evaluering af konkrete projekter på otte skoler for at udforske, hvad der forstås ved innovation i de gymnasiale uddannelser, samt hvorfor og hvordan man kan arbejde med innovation i praksis. Rapporten evaluerer elevernes læring, udvikling af arbejdsformer og vurderer nytænkning af skolens organisatoriske rammer.
I nærværende afhandling søger jeg at belyse, hvordan unge deltager gennem produktion og deling af indhold i et fysisk museumsrum. Jeg ønsker at bidrage med viden omkring skabelsesprocesser samt om måden hvorpå unge brugere forhandler mening om medier gennem anvendelsen af digitale produktionsopstillinger og gennem anvendelse af brugergenereret indhold fra disse.
Artiklen sætter lys på to aktuelle eksempler på strategier, som ledere i gymnasiet vil bruge for at skabe sig handlerum på de nye betingelser, gymnasie- hhv. selvejerreformen har opstillet, og på de diskurser, lederne trækker på for at skaffe disse strategier politisk legitimitet.
Med udgangspunkt i nyinstitutionel organisationsteori giver dette kapitel et bud på, hvordan man kan forstå de spændinger og paradokser i skolernes organisation, der synes forstærkede efter reformerne, og hvordan de forsøges håndteret af skolerne. Udviklingen peger i retning af en stadig større mangfoldighed i organiseringen af gymnasiet.
Artiklen sætter fokus på, hvordan der med gymnasiereformens tiltag i form af taxameterstyring, selveje og evaluering stilles krav om synliggørelse af såvel undervisningen som resultaterne. Hvilke konsekvenser får det for nutidens lærer?
Artiklen viser, at videndeling, som forudsætning for reformens krav om fagligt udspil, overvejende foregår som udveksling af viden om logistik og metodik, dvs. administrativ og koordineringsviden frem for viden om fag og didaktik.
Morten Rask Petersens ph.d.-afhandling beskæftiger sig med interesseudvikling gennem en faglig progression. Gennem dens tre dele, en teoretisk, en empirisk og en praktisk, udvikles den position at emnerne ikke skal være interessante for at eleverne skal lære noget, men derimod at de skal lære noget for at de kan opfatte emnerne som interessante.
I denne rapport undersøges det, hvordan ledelse og organisering tager nye former lokalt i gymnasiet og VUC efter reformen. Rapporten samler erfaringerne fra et forskningsprojekt, hvor forskergruppen desuden har stillet skarpt på begreber, det blev introduceret i reformen, som teamsamarbejde, fagligt samspil og progression.
Slutevaluering af forsøg med treårige gymnasieforløb for unge med Aspergers syndrom på Høje Taastrup og Paderup Gymnasium med fokus på blandt andet gennemførselsgrad, støtte, eksamensresultater og videregående uddannelse. Evalueringen er rekvireret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Rapporten undersøger studenternes naturvidenskabelige kompetencer samt optaget på de naturvidenskabelige uddannelser efter reformen af de gymnasiale uddannelser i 2005. Undersøgelsen sætter således fokus på reformens intention om at styrke den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet.
Undersøgelsen omfatter studenter fra de tre-årige gymnasiale uddannelser. Rapporten belyser sammenhængen mellem studenternes sociale baggrund og deres gymnasiekarakterer og ser på, hvor vidt studenternes sociale baggrund har fået større betydning for deres karakterer og uddannelsesvalg med reformens ikrafttrædelse i 2005.