Artiklen stiller spørgsmålet, hvorvidt man kan oversætte eller rekontekstualisere et fagdidaktisk koncept fra en fagdidaktik til en anden. Dette er en mulighed, men det betyder næppe, at det vil kunne lade sig gøre i alle tilfælde. Det må være en forudsætning for rekontekstualiseringen, at der kan etableres en tværdisciplinær distinktion, der muliggør den nødvendige rekonstruktion.
Rapporten undersøger forskelle i drenges og pigers måde at tage en ungdomsuddannelse på. Den viser blandt andet at drenge har en mere afslappet og uovervejet indstilling, mens piger oftere reflekterer og bekymrer sig. Begge dele er problematiske og kræver en justering i undervisningen for at optimere elevernes udbytte og muligheder.
I artiklen undersøger Flemming B. Olsen argumenterne for og imod lektier. Han påpeger at forskningen viser at lektieintegreret undervisning har en positiv effekt på elevernes læringsudbytte og understreger, at lektieintegreret undervisning kræver en didaktisk udvikling, som skoleledelsen må skabe rum for.
Undersøgelsen giver et indblik i, hvad det er, der skaber forskelle i gymnasiet – og hvad der sker mellem eleverne både fagligt og socialt. Og tilsyneladende viser det sig, at jo mere man i gymnasiet holder fast i, at ’nu er det elevernes eget valg og eget ansvar’, jo mere bliver de grupperet efter, hvor de kommer fra, og hvad de har med sig.
The article presents a new and generic approach to Computing in Danish High Schools based on a conceptual framework derived from ideas related to computational thinking.
Bogen handler om, hvordan man kan skabe en god it-kultur i en gymnasieklasse. Baggrunden er et aktionsforskningsprojekt, der arbejder med, hvordan lærere kan påvirke elever til at bruge de sociale medier som fx Twitter og Facebook på måder der er fremmende for god undervisning, læring og fællesskab i en klasse.
Bogen analyserer elevers erfaringer med gymnasielivet med et særligt fokus på de ‘gymnasiefremmede’ elever, der har særlige vanskeligheder med gymnasiet. Bogen giver endvidere konkrete anbefalinger til, hvordan der skabes bedre muligheder for fagligt udbytte, især for de gymnasiefremmede elever.
Artiklen undersøger potentialet i danskfagets skriftlige eksamensgenrer i stx og hævder at genrebegrebet kan bruges konstruktivt inden for læsning og analyse.
Artiklen præciserer konceptet ‘designvidenskab’ inden for matematikkens didaktik, hvor det, der designes, er undervisningen. Der fokuseres desuden på, hvordan designvidenskab hænger sammen med almindelig undervisningspraksis.
The aim of this paper is to explain how the notion of “study and research course”, a recent construct in the anthropological theory of didactics, provides a general tool to model mathematical knowledge from a didactical perspective.
I artiklen beskrives det nye undervisningsrum, som opstår med udbredelsen af it, samt et projekt som forbereder gymnasielærerne på at inddrage it i undervisningen.
Artiklen undersøger læringspotentialet i de nye, sociale medier, som eleverne ofte bruger i klasseværelset, når de burde høre efter.
Powerpoint-præsentation af centrale temaer fra en empirisk undersøgelse af tendenser i it-anvendelsen på en række gymnasier fra hele landet.
Rapporten kigger nærmere på, hvordan de digitale medier, der anvendes i undervisningen, understøtter læring og samarbejdsevner. Projektet kan ses som et skridt videre i bestræbelsen på at udvikle de gymnasiale uddannelsers syn på undervisningsorganisering, undervisningsformer og brug af medier i bredeste forstand.
Afhandlingen sætter fokus på hvordan relationen mellem social baggrund og uddannelse viser sig som kulturelle praksisser i en konkret uddannelsessammenhæng.
Seks forskningscirkel-deltagere introducerer i dette inspirationshæfte deres “inkluderende undervisningsmetoder” – til gensidig inspiration.
This article explores the gap between university mathematics contents and methods and those of upper secondary school. It does so through studies of how students experience the beginnings of university mathematics programs.
Rapporten præsenterer en undersøgelse af de faktorer i undervisningen, som skaber interesse hos eleverne. Resultaterne er baseret interviews og observation af elever og lærere på tre skoler.
I dag får gymnasieelever karakterer efter mængden af viden, de har tilegnet sig, men et nyt redskab skal gøre det muligt at måle elevernes innovative kompetencer. Alle er dog ikke begejstrede for idéen.
Afhandlingen søger at begrebsliggøre de forandringer og dilemmaer, som er fulgt i kølvandet på Gymnasiereformen fra 2005 og Strukturreformen fra 2007.