Afhandlingen undersøger hvilke former for organisering og skoletænkning nystartede gymnasieelever mødes af, samt hvordan elevernes adfærd påvirkes af disse praksisser.
Teksten er en projektbeskrivelse af forskningsprojektet “Klasserumsledelse og elevinddragelse”, indledt af Center for Ungdomsforskning ved AAU i 2013.
Rapporten præsenterer resultaterne af en undersøgelse af sammenhængen mellem forberedelsestid og betydningen af social baggrund ved mundtlige prøver i de gymnasiale uddannelser. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Projektet “Strategisk Udvikling i Gymnasiale netværk” skal give viden om, hvordan man kan udvikle læreres og lederes kompetencer, så visioner og mål om pædagogisk-didaktisk udvikling bliver til opgaver, og så opgaver kan konkretiseres i projekter, der kan implementeres.
Hvilken rolle spiller lektier i virkeligheden? Kapitlet undersøger diskrepansen mellem ideale forestillinger om lektiers gavnlige betydning og den realitet, der eksisterer på mange skoler, nemlig at en del elever enten ikke laver lektier eller forholder sig meget selektivt til disse.
Omsorgsmålingen stiller skarpt på børn og unge, der har oplevet dødsfald i deres nærmeste familie, har oplevet alvorlig sygdom i deres nærmeste familie, selv er eller har været alvorligt syge. I Omsorgsmålingen anvendes begrebet sorg i den bredeste
forstand. Sorg dækker følelser, et barn eller en ung kan have efter at have mistet eller oplevet alvorlig sygdom i den nærmeste familie eller efter egen alvorlige sygdom.
Artiklen handler om hvad historiedidaktik er. Harry Haue betoner faget som en mulighed for at eleverne kan øve sig i at formulere eksistentielle spørgsmål til mødet med fortidens spor og udnytte svarene i deres hverdags- og samfundsliv.
Rapporten undersøger hvordan en række skoler reagerer på implementeringen af en ny “postbureaukratisk” form for styring, som kendetegner gymnasieskolen idag.
Matematik er et fag som dele vandene hos eleverne fordi det knytter an til deres identitet og selvbillede. Ph.d.- studerende Steffen Møllegaard Iversen forsøger at give svar på hvordan skrivning kan udvikles i matematik i gymnasiet og udfordre identiteten både i selve faget og hos eleven.
Pædagogik alene kan ikke løse alle problemer i undervisningen. Social baggrund og motivation er blandt de forhold, som også spiller ind i forhold til at finde løsninger. Men hvordan? Artiklen giver et bud på, hvordan et samspil mellem push- og pull-faktorer kan styrke elevernes beredskab til at overvinde vanskeligheder undervejs.
De nordiske lande betragtes normalt som verdens mest succesfulde nationer,når det kommer til ligestilling. Men der er stadigvæk store uligheder på et område som skolernes ledelse, hvor der eksisterer en ubalance til mændenes fordel. Hvordan kan vi forklare det? Vores undersøgelse afslører bl.a. markante forskelle inden for de to køns strategier for karriereudvikling.