I artiklen gennemgåes tre almindelige modeller til analyse af kultur i læremidler i sprogfagene, hhv. indholdsanalyse, interkulturel analyse og magtanalyse, med henblik på at opnå en forståelse af læremidlernes rolle i uddannelse og samfund.
Der er klare fordele når den traditionelle tavleundervisning erstattes til fordel for lange projekter, der løser virkelige problemer. Jan Alexis Nielsen fortæller i interviewet om de innovative kompetencer, eleverne udvikler i disse forløb.
Hvordan opfatter lærere og rektorer ledelsen af gymnasiet forskelligt? Christian Bøtcher har undersøgt betydningen af denne forskel for lærernes motivation.
Forskeren Torben Spanget Christensen har undersøgt, hvordan man bedst evaluerer lærernes indsats gennem den fagligt evaluerende lærer-elev-samtale.
I interviewet fortæller forskerne Tina Høegh og Marie Ryberg om den svære tværfaglighed, som efter 2005-reformens krav om øget fagligt samspil har været en stor udfordring for både lærere og elever.
Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet fremlægger i denne
midtvejsrapport resultaterne af evalueringen af de første 21 måneder af projektet
Gymnasiet tænkt forfra.
I teksten gengives hovedkonklusionerne fra projektet Gymnasiet tænkt forfra, som arbejder med elevernes motivation.
Bogen undersøger styring og ledelse sker på ungdomsuddannelserne og afdækker sammenhængen med ungdomsuddannelsernes resultater.
Afhandlingen undersøger hvordan elever lærer sig matematikfaglig skrivning gennem faget matematik i de gymnasiale uddannelser.
Rapporten beskriver den indsamlede viden om erfaringer, processer og resultater som de fjorten gymnasiers projekter med studieretningsprofilering viste i første fase for FAN-projektet (Formidling, Analyse og Netværksprojekt)
I rapporten kan man læse om de mængder af erfaringer, projektledere, skoleledere og følgeforskere har gjort i en projekt det handlede om at gøre studieretningers profiler tydeligere.
Dorte Ågård bygger sin afhandling op omkring den forskningsbaserede antagelse om, at relationen mellem lærer og elev har stor betydning for problemerne i undervisningen og spørgsmålet: hvilken betydning har relationen mellem lærer og elev for gymnasieelevers motivation i praktisk undervisning?
The aim of this article is to call for research that focuses specifically on how
teachers make use of various kinds of evidence or data in their teaching practice.
Although the authors identify with some of the critics of the evidence-based teaching
movement, they argue that, by acknowledging the unique character of the teaching
profession, the discourse on evidence can be fruitfully integrated within the daily
life of schools. In this article, they suggest two broad questions which can help
guide future research into teachers’ use of evidence and data in their professional
practice.
According to Gert Biesta, the main problem with the idea of turning education into an
evidence-based or evidence-informed profession is that it relies on a quasi-causal conception of education, one in which the acts of educators are seen as causes that in some way bring about or produce effects on the side of the students.
In this article, the authors point to the different notions evidence in the evidence-based education. They introduce the following tracks in the understanding of the notion of evidence: The experimental track, the critical track, and finally the pragmatic track.
Tænketanken DEA har bestilt en systematisk forskningskortlægning af den empirisk funderede viden fra den gymnasiale uddannelsesforskning. Formålet med kortlægningen har været, at kunne besvare et specifikt spørgsmål: Hvilke politisk håndterbare forhold kan via en målrettet indsats gøre en forskel i forhold til elevoptag, elevfrafald og elevudbytte på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelsen evaluerer gymnasiereformens intention om, at de naturvidenskabelige fag skal være med til at bære gymnasiets formål om at almendanne eleverne og besvarer følgende overordnede spørgsmål: Hvorledes har begreber om almendannelse i relation til de naturvidenskabelige fag sammenhæng med og hvorledes kan de genfindes i den naturfaglige undervisning og i elevers og kursisters udbytte af denne undervisning i det almene gymnasium og på hf, og hvilke barrierer for realisering af gymnasiereformens intentioner om fremme
af naturvidenskabelig dannelse kan identificeres?
Rapporten opsummerer resultaterne af projektet “Næsten lektiefri læringsrum”, som er udført i samarbejde mellem fem VUC’er og Region Midt.
Geovidenskab er et nyere fag i den danske gymnasieskole. Denne rapport søger at give indblik i de udfordringer og overvejelser som lærerne står med i undervisningen, de læringsmuligheder faget giver eleverne mulighed for, samt at give inspiration til de skoler som overvejer at udbyde geovidenskab på deres skole.
Kronikken undersøger kritisk, hvilken rolle litteraturhistorien kan spille i fremtidens faglige landskab.