Rapporten afslutter projektet “Gymnasiefremmede elever”, som er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier. Rapporten undersøger, hvordan lærerens udvælgelse af indhold, valg af arbejdsformer og begrundelse af undervisningen påvirker elevernes motivation.
Rapporten samler op på erfaringerne fra 3. & 4. runde af i netværks- og analyseprojekter fra perioden 2013-2014. Alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Rapporten analyserer styringsdimensionen de tre seneste gymnasiereformer – indholdsreform 2005, selvejereformen 2007 og nu overenskomsten 2013 – med henblik på at diskutere de muligheder og udfordringer, skolernes ledelser aktuelt står overfor.
Forskningsrapporten tager afsæt i otte skoleprojekter, alle afviklet i perioden 2013-2014. I rapporten diskuteres skoleprojekterne ud fra overordnede temaer: innovationskompetencer og kommunikation i undervisningsorganisering og undervisningsformer, med fokus på lærer- og elevroller.
Rapporten kigger nærmere på, hvordan de digitale medier, der anvendes i undervisningen, understøtter læring og samarbejdsevner. Projektet kan ses som et skridt videre i bestræbelsen på at udvikle de gymnasiale uddannelsers syn på undervisningsorganisering, undervisningsformer og brug af medier i bredeste forstand.
Artiklen beskriver, analyserer og diskuterer, hvordan brug af tasks i begynderundervisning i kinesisk kan afhjælpe problemer med studerendes manglende motivation og involvering, fordi tasks sætter de studerende i centrum af læreprocessen og motiverer dem til at involvere sig og deltage aktivt i undervisningen på måder, som sprogtilegnelsesforskere anser for vigtige for sprogtilegnelsen.
Er det nødvendigt at mestre systemet for at kunne tale sproget? Er det mest hensigtsmæssigt at lære et sprog af gangen? Artiklen afvikler syv sejlivede myter om begyndersprog.
Artiklen peger på uudnyttede kultur- og dannelsespotentialer i fremmedsprogsundervisningen.
I denne artikel, peger forfatteren på en diskrepans mellem opgaveformuleringer og elevernes læring. Artiklen foreslår at løsningen kan findes i et fokus øget på stilladsering i elevopgaver.
Denne artikel peger på, at den kritiske pædagogik, der bar de store gymnasieforsøg i 1980’erne med tværfaglighed, projektarbejde og anvendelsesorientering, var en væsentlig inspiration bag reformen i 2005. Den stiller spørgsmålet om hvilken rolle de pædagogiske intentioner om frigørelse og social forandring spiller i en gymnasieskole i dag, hvor frigørelse er blevet til fastholdelse, og hvor eleverne legalt sorteres socialt.
Artiklen tager udgangspunkt i en sammenligning af skrivekulturerne i dansk på folkeskole- og på gymnasieniveau, og udspringer af et større forskningsprojekt Faglighed og skriftlighed. En række elevers skriverbaner er studeret fra 9. klasse til 3.g, gennem forskellige fag.
Resultaterne har skabt ny viden om, hvordan elever lærer sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag, og hvordan de udvikler deres skrivekompetencer i løbet af deres uddannelsesforløb.
I denne rapport præsenteres erfaringerne fra tre udvalgte skoleprojekter fra Undervisningsministeriets projekt, Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen. I rapporten undersøges de tre skoleprojekters erfaringer med fordelene og ulemperne ved forskellige måder at arbejde med formativ evaluering på.
På baggrund af en analyse og vurdering af didaktiske udfordringerne, der opstår for AT-faget, har rapportens forfattere udviklet en videnskabelig basismodel, som kan danne ramme for elevernes AT-projekter. Formålet med den videnskabelige basismodel er at konkretisere den videnskabelige metode for eleverne.
Det har vist sig at være svært, at få fagdidatikken solidt intergreret i teopæd-opgaverne. Og det er vigtigt, fordi kandidaterne i teopæd-opgaven også skal tale om fag fra en fagdidaktisk vinkel. Hobel tager fat på den fagdidaktiske udfordring.
Denne rapport præsenterer erfaringer og resultater fra forsknings-og udviklingsprojekter gennemført for Undervisningsministeriet fra sommeren 2013 til efteråret 2014.
Projektets formål er at opbygge et vidensgrundlag om elevernes faglige og studiemæssige kompetencer, når de begynder i gymnasiet. Desuden har et mål for projektet været, at styrke lærersamarbejde i de to uddannelsestrin.
I rapporten fremlægges resultaterne af en evaluering af almen studieforberedelse (AT) som EVA har gennemført. AT blev indført som en del af gymnasiereformen i 2005 og står centralt i forhold til at indfri reformens intentioner om dels at styrke gymnasiernes studieforberedende funktion, dels
at opdatere deres almendannende funktion. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
12 udviklingsprojekter har sat fokus på at afprøve initiativer og tiltag, der kan styrke klasserumskultur og fraværsbekæmpelse.
Erfaringerne fra 12 udviklingsprojekter peger på en række tværgående pointer og fokusområder, som er centrale for arbejdet med at skabe og styrke klasserumskulturer, der kan inkludere og engagere alle elever.
Der er mange forskellige typer af kursister på hf og VUC, og det er langtfra dem alle, der lever op til idealet om en hf-elev. Det kan man enten slå dem i hovedet med eller man kan indrette undervisningen og hf efter det. Lektor Steen Beck taler for det sidste og tager hul på dramaet om,
hvor langt man kan og skal gå kursister og elever i møde i fremtidens hf.
De skriver og skriver, og alligevel ser gymnasieelever ofte først meningen med skolernes udbredte skriftlighed kort før studentereksamen. Lav en overordnet plan for skrivearbejdet og skær ned på antallet af afleveringer, så der er tid til at lære af skriveprocessen, lyder rådet fra skriveforsker Ellen Krogh.
Brainstorm, energizer, ice breaker. I innovationens navn fokuserer mange gymnasier på nye måder at løse opgaver på. Men nytænkning er afhængig af relevant faglig viden, så fokusér mere på ’hvad’ end ’hvordan’, lyder det fra innovationsforsker Peter Hobel.