Hvad bringer eleverne med sig videre fra grundskolen til gymnasiet? Og hvordan udnytter man bedst dette i det videregående arbejde? Artiklen bidrager til viden om overgangsproblemer i faget engelsk. Forfatterne kalder på en bedre forventningsafstemning mellem lærer og elever og på fortsat at udvikle samarbejdet på tværs af skoleformer.
Enzymer er et centralt emne i biokemiundervisning. Det forudsætter og anvender grundlæggende viden inden for og kompetencer i kemi og matematik. Artiklen undersøger hvilke forståelsesvanskeligheder og udfordringer der er knyttet til dette område, såvel som virtuelle øvelsers potentiale i denne kontekst.
Geovidenskab A har i sommeren 2015 udklækket de første studenter. Faget har status af forsøgsfag, og derfor er det interessant løbende at undersøge, hvordan faget udvikler sig, hvordan lærerne griber undervisningen an og hvordan eleverne oplever faget.
Denne publikation udgør midtvejsrapporten for følgeforskningen til projektet ‘Fremtidens valg og vejledning’. Rapporten vil have fokus på problemstilling 2 for følgeforskningen: Unges uddannelsesvalg.
Gymnasiet tænkt forfra var et treårigt projekt, der involverede seks gymnasier. Projektets formål var at arbejde med organiseringen og implementeringen af undervisningen på en måde, der understøtter, at de deltagende elever udvikler nye innovationskompetencer, et højere fagligt niveau samt større motivation og lyst til at lære.
Artiklen slår ned på den voksende udbredelse af privat lektiehjælp blandt danske skole- og gymnasieelever. Fænomenet er frem for alt udbredt i Asien. Den private ‘skyggeundervisningen’ følger og tilpasser sig uddannelsessystemet og betragtes som problematisk.
Gymnasieskolerne herunder VUC’erne har i de senere år skulle forholde sig til en lang række kvalitetsreformer af forskellig karakter. Det skyldes, at der for indeværende hersker ikke-uenighed om, at kvaliteten i uddannelsessystemet skal forbedres. Spørgsmålet er så, hvad der skal forstås ved kvalitet? Hvem har definitionsretten herpå? Hvilken kvalitetsmæssig forbedring er der tale om?
Andelen af kvinder i ledelserne i de gymnasiale uddannelser er vokset betragteligt inden for de sidste ti år, og måske vi kan se frem til et ”ryk”, hvor en gruppe af yngre kvinder af sig selv sparker dørene op og sætter sig i direktørstolene? Men gør de det, og hvis de gør, gør kønnet så overhovedet en forskel i ledelse i dag?
Snapchat vokser i popularitet og er nu det andetstørste sociale medie blandt unge i DK. I denne artikel peger Jette Kofoed og Malene Charlotte Larsen på, hvad der gør Snapchat så interessant for danske unge, og hvilke billeder de deler med hinanden på den populære fototjeneste.
Er der en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sociale relationer, motivation og kognition?
På baggrund af erfaringer fra forskningsprojekt ‘forsøg med læring i bevægelse’, oplevede mange lærere, at elevers kognition forbedrede sig, som resultat af de opstillede forsøg på skolerne.
Bettina Buch undersøger i sin afhandling om der er en forbindelse mellem det øgede frafald på erhvervsuddannelserne og elevernes kendskab til de undervisning, tekster og literacyformer, der findes på EUD.
I artiklen peger forsker Lars Ulriksen og rektor Hanne Leth Andersen først og fremmest på diskussionen om adgangskrav til de gymnasiale og de videregående uddannelser og på hvilke konsekvenser indførelsen af karakterkrav kan få. Desuden sætter de diskussionen i forhold til mere generelle udviklingstræk i uddannelserne.
Denne rapport samler op på erfaringer fra syv udviklingsprojekter på de gymnasiale uddannelser. Udviklingsprojekterne har afprøvet, hvordan man kan arbejde med klasserumsledelse og elevinddragelse i en gymnasiekontekst. Alle projekter har fået forsøgs- og udviklingsmidler fra Undervisningsministeriet som led i et indsatsområde i den gymnasiale udviklingsplan under temaet Klasserumsledelse og elevinddragelse.
Denne rapport udspringer af det følgeforskningsprojekt, der har været tilknyttet ledelsesudviklingsforløbet. I rapporten peges der på, hvordan skolelederne på VUC og kursuslederne forholder sig til de krav og forventninger, der (særligt fra politisk hold) møder samtidens skoleledelse.
Dette arbejdspapir er drevet af en dobbelt ambition: For det første at bidrage til udviklingen af et vidensgrundlag for skoler og kommuner, som i disse år arbejder med at udvikle bud på en bæredygtig professionalisering af data- og analysebaserede
beslutningsprocesser. For det andet at understøtte UCC’s forskning i skoleledelse og organisatorisk læring og kapacitet.
I denne rapport præsenteres resultaterne af et større netværksbaseret samarbejde, ‘Udvikling
af efteruddannelseskurser i netværksbaseret skoleudvikling i ungdomsuddannelserne’, med afsæt i at igangsætte et kvalitetsarbejde, som retter sig imod den enkelte institutions evne til at skabe en synlig læringsprogression hos eleverne. På baggrund af samarbejdet, fremsætter Ane Qvortrup og Lars Qvortrup resultaterne som 14 anbefalinger til det videre arbejde med synlig læring.
Artiklen forklarer et tværfagligt undervisningsforløb i 2. g i fransk og samfundsfag om demokratibevægelser i Tunesien og Libanon. Forfatterne konkluderer at forløbet i høj grad har bidraget til at udvikle elevernes kulturelle selvrefleksion, først i en digital dialog, siden i et konkret møde med arabiske unge hvor eleverne har set sig selv med de andres øjne.
Vi taber en vigtig dannelsesmæssig dimension, hvis vi ikke tager udfordringen med fremmedsprogenes position i uddannelse op til genovervejning, mener Bodil Due. Hun kalder på et tværinstitutionelt samråd, hvor man diskuterer sprogfagenes didaktik med henblik på, at kunne uddanne elever som borgere, ikke kun i Danmark, men også i resten af verden.
Med udgangspunkt i en diskussion af kommunikativ sprogundervisning som social praksis giver artiklen eksempler på kritiske potentialer i eksisterende undervisning og viser hvordan undervisningen kan bidrage til at empower de sproglærende og give dem stemme.
I et interview til magasinet Gymnasieforskning i 2015 stilles der skarpt på den førende internationale forsker Theo Wubbels arbejde vedrørende klasseledelse og læreradfærd.