Kan man lærer elever matematik ved, at engagere dem i aktiviteter som ligner forskningsaktiviteter? Det har man længe arbejdet med i matematisk didaktikforskning og i denne afhandling efterprøver Britta Jessen designværktøjer, som hun argumenterer for, understøtter elevers læring i matematik.
Afhandlingen arbejder med matematiks identitet som fag i den danske almene gymnasieskole. Afhandlingen tager sit afsæt i en formodning om, at netop forskellige forståelser af hvad fagets identitet er, er en væsentlig kilde til konflikter mellem fagets aktører og til friktion på feltet som helhed overfor forsøg på at gennemføre små og store forandringer i fagets indhold. En fagidentitet opfattes overordnet som udspændt af tre uafhængige dimensioner. En teori-dimension, en anvendelses-dimension og en meta-dimension. For hver dimension formuleres et sæt af tyngdepunkter.
Artiklen undersøger, hvordan elever skriver og bruger noter i fag, og hvordan denne noteskrivning både er en måde at lære noget bestemt fagligt, men også en måde for eleverne at identificere sig med et fag.
Læs fire artikler om skriftlighed fra magasinet Gymnasieforskning nummer 9.
Rapporten har fokus på, hvordan lærere opnår og anvender indsigt i den enkelte elevs forudsætninger for at kunne deltage optimalt i og få størst muligt fagligt udbytte af undervisningen i fagene dansk, engelsk og matematik?
I et interview til magasinet Gymnasieforskning i 2015, stilles der skarpt på den førende internationale forsker, Paul Cobbs udviklings- og forskningsprojekt om kompetenceudvikling af lærere og ledere.
I et debatindlæg fra politiken fremlægger lektorer Morten Ziethen og Michael Paulsen deres kritik af konkurrencelogikken og Ove Kaj Pedersens konkurrencestat.
Hvordan påvirker det, der sker i undervisningen, gymnasieelevers motivation? Dette casestudie, der er gennemført i to erhvervsgymnasiale 3.gklasser, undersøger betydningen af arbejdsformer, bevægelse og struktur i undervisningen.
Kronik, essay og litterær artikel. Anne Smedegaard undersøger i sin afhandling, hvordan uoverensstemmelser ved undervisningsministeriets genrebeskrivelser kan skabe problemer i klasseværelset. Hun lægger vægt på at elevernes anvendelse af selv- og læserfremhævelser næsten ikke tematiseres i feedbacken.
Her ser professor Uffe Thomas Jankvist, Morten Misfeldt og gymnasielærer Anders Marcussen på de didaktiske problemstillinger ved skiftet fra en lærer til en anden i matematikundervisningen. CAS, eller it-værktøjer i undervisningen, bliver anfægtet som en central årsag til problemstillingerne.
Med afsæt i forskning om evaluering diskuterer forskerne Jens Dolin og Jan Alexis Nielsen hvordan evaluering af læring kan ses i sammenhæng med en læringsmålsstyret undervisning i matematik og naturfagene.
Artiklen tager udgangspunkt i et lille udsnit af det empiriske materiale fra forskningsprojektet ‘Undervisningsorganisering, – former og – medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser 2010-2014’. På baggrund af de udvalgte empiriske data vil artiklen diskutere elever og læreres tilgange til undervisning, med fokus på undervisningsformer, it-brug, fagligt niveau og elevdeltagelse i undervisningsrelaterede aktiviteter.
I denne rapport præsenteres resultaterne af en række forsøg med karrierelæring i gymnasiet og helt overordnet peger undersøgelsen på, at unges uddannelsesvalg og forhold til uddannelse er spændt ud mellem uddannelse som nødvendighed og uddannelse som interesse.
Arbejdet med de forskellige fags særlige bidrag til et givent genstandsfelt og elevernes involvering i, hvordan man observerer, forstår og sammenfatter viden betyder, at metoder, der er eksplorative og eksperiment-orienterede, får en større plads i gymnasiets undervisning. Det interessante i den undervisningsudvikling er, at den åbner for, at kunst og kunstneriske processer får en ny rolle.
Forsker Rasmus Hjorth trækker på sine erfaringer som gymnasielærer i sin afhandling og stiller skarpt på at udvikle og udforske undervisning, der kan belyse mulighederne for at styrke kreative kompetencer hos eleverne uden at gå på kompromis med faglige mål og institionelle rammer. Han opstillede 30 lektioner som dannede det empirisk grundlag for at undersøge problemstillingen i praksis.
Analysen ser på hvilke ændringer og kommende udfordringer som gymnasiereformen giver, især med henblik på naturfagene og matematik. Nytænkning af prøve- og feedbackformer kan med fordel være et væsentlig didaktisk perspektiv og fundament heri.
Artiklen henvender sig lærere og ledere på de gymnasiale uddannelser.
Som underviser kan det være svært at afgøre, om man har tag i klassens faglighed, for den lærende og den lade kan med det blotte øje se ens ud. Nu kan et nyt didaktisk redskab gøre gymnasielærere klogere på deres egen praksis, mener lektor Ane Qvortrup, der er lektor på Syddansk Universitet.