Eleverne rykker sig tydeligt, når lærer og elever i fællesskab udvikler mål og kriterier for, hvad en god tekst, et godt oplæg eller en god rapport er. Det viser et forsknings- og udviklingsprojekt, hvor forskere fra SDU har fulgt lærere og kursister på fire VUC’er.
I STEM-undervisning foregår læringen for de fleste elever optimalt ved at deltage i praksisser, der involverer anvendelse af fagligheden. Det er derfor helt centralt, at uddannelsen af STEM-lærere og deres fortsatte professionelle udvikling har fokus på at udvikle deres refleksive arbejde med fx undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning og understøttelsen af kommunikation og dialog i klasserummet.
Formativ evaluering og feedback er et kerneelement i lærernes pædagogiske arbejde i gymnasiet. Det er en nøgle til at styrke elevernes læring – og dermed øge deres faglige udbytte. En veludviklet feedbackpraksis handler ikke blot om at give feedback, men også om, hvilken form for feedback der gives, idet nogle former for feedback er mere virkningsfulde med hensyn til at understøtte elevernes læring end andre.
I dette særnummer af Gympæd 2.0 om gymnasiereformen 2017 beskrives Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet følgeforskningsprogram.
Erfaringsopsamlingsrapporten fremlægger kort resultaterne fra ”Relations- kompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK- projektet). Blandt andet erfares det, at projektet har skabt en ændring i lærernes tænkning. Lærerne oplever blandt andet, at forskere og kollegaer ser noget andet i undervisningssituationen end de selv gør og, at både udvekslingen og observationen er givende.
Artiklen stiller skarpt på, at hvis man som lærer er sig bevidst om de holdninger, man bringer med sig under forberedelsen og ind i klasserummet, så har man også et bedre afsæt for at korrigere sin undervisning. Og her spiller den pædagogiske ledelse en vigtig rolle. Artikel gør ledelsen opmærksom på at understøtte lærerne i denne bevidsthed.
I Projekt Grøn Generation skulle 2 koordinatorer fra hver af 10 kommuner udvikle en UBU-fremmestrategi over en periode på 3 år. Evalueringen havde fokus på kommunernes proces og på hvilke forandringer, der blev skabt i kommunerne gennem arbejdet med UBU-fremmestrategien.
Hvordan realiserer din skole bedst målene for jeres specifikke indsatsområder og udvikler undervisning af høj kvalitet – inden for rammerne af gymnasiereformen?
Hvordan organiserer I for eksempel bedst arbejdet med at udvikle brugen af formativ evaluering i undervisningen? Eller hvordan kan Jeres strategi for arbejdet med skriftlighed udvikles og forbedres? Og hvordan kan ledelse, team- og fagledere og teamsamarbejdet understøtte disse udviklinger og sikre den nødvendige pædagogiske kompetenceudvikling?
Gymnasieforskning inviterer til ’hands-on’-seminar med den verdenskendte amerikanske uddannelsesforsker Paul Cobb og hans to forskningskolleger Kara Jackson og Erin Henricks.
Slutrapporten udgør en del af “Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet), som validerer og afprøver spørgeskemaet QTI (questionnaire on teacher interaction) i en dansk sammenhæng. Spørgeskemaet er en kvantitativ måling af interpersonel adfærd.
Læringserfaringsbogen fra projektet “Relationskompetencer og klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet) indeholder to dele. I den første del præsenterer forskningsleder, Lea Lund, den teoretiske og metodiske ramme for projektet. I bogens anden del deler ROK-projektets lærere ud, af deres erfaringer fra projektet og giver gode råd til andre gymnasielærere.
Denne baggrundsrapport fremlægger de kvalitative data i “Relationskompetence og klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet) og er således yderst datatung. Nærværende rapport udgør baggrunden for erfaringsopsamlingsrapporten. Herved gives læseren et indgående blik i projektet i sin helhed både dybde og breddemæssigt. Man kan med fordel læse erfaringsopsamlingsrapporten, hvis man blot søger et kort overblik, og så evt. herefter dykke ned i denne dybdegående baggrundsrapport.
Artiklen stiller skarpt på, hvordan eleverne reflekterer over teoretiske koncepter i det praktiske arbejde. Christian Dalsgaard tager afsæt i ni produktionsorienterede forløb og afklarer blandt andet flere faser af elevaktivitet, som får indflydelse på elevers refleksion og læring.
practical work. To study students’ possible coupling of theory and practice, a total of
nine product-oriented courses in upper secondary education (in Denmark) were chosen
for empirical studies. All courses were product-oriented in the sense that the outcome
of student work was a concrete product
I dette særnummer af Gympæd 2.0 om gymnasiereformen 2017 beskrives Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet følgeforskningsprogram. I artiklen har Qvortrup, Zeuner og Raae trækker på erfaringer fra de sidste 10 års erfaringer og giver deres bud på hvordan den nye reform vil blive implementeret.
I et særnummer af Gympæd 2.0 om gymnasiereformen 2017 beskrives Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet følgeforskningsprogram. Under fokusområdet skole- og kompetenceudvikling vil Ane Qvortrup og Peter Henrik Raae undersøge, dels hvordan skolerne møder kravene til teamene om samspil og progression, dels hvordan de praktiserer kontrol- eller opfølgning og omgås den læring, denne kan kaste af sig.
I et særnummer af Gympæd 2.0 om gymnasiereformen 2017 beskrives Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet følgeforskningsprogram, som går i gang på 40 gymnasier. Lektor Ane Qvortrup leder programmet.
Forskerne Ellen Krogh, Torben Spanget Christensen og Ane Qvortrup fremlægger de områder, de vurderer, er relevante for fokusområdet: overgang i progression, som skal indgå i følgeforskningsprogrammet tilknytter gymnasiereformen 2017.
Hobel undersøger, hvordan elevernes innovative evner udvikles i forbindelse med rapport- og synopsisskrivning i Almen Studieforberedelse, og peger på evnen til at problemformulere som helt central for dette.
Når unge cirkulerer såkaldte ’nudes’ digitalt, markerer det en ny tendens i forhandlingen af, hvad køn skal betyde som socialt ordensskabende princip. Professor Dorte Marie Søndergaard fortæller om fænomenet og efterlyser en større forskningsmæssig indsats på feltet.
I et interview til magasinet Gymnasieforskning stiller forsker Christian Dalsgaard skarpt på en anden vinkel på elevers brug af sociale medier. Han fremhæver de positive muligheder i elevdrevne facebookgrupper til deling af studierelevant materiale.
Samfundsfag handler blandt andet om, hvad der står i pensum, men det er også et meningsfag, hvor faget og emnerne bliver skabt i et samspil mellem undervisere og elever og eleverne imellem. Men hvordan foregår det, og hvad betyder det for faget, når en stor del af eleverne i en klasse ikke er født i Sverige?