I et forsøg på Stavanger Katedralskole har lærere og forskere samarbejdet om at fremme dialogen i undervisningen i fagene religion og etik og historie og filosofi. Det har blandt andet gjort undervisningen mere personlig for eleverne og betydet, at flere holdninger er kommet til udtryk, fortæller forskere og undervisere.
Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske tegn. Det simplere sprog har gjort det sværere for eleverne at klare opgaverne, viser forskningsprojekt, der er ledet af professor Candia Morgan fra University College London.
Skal man forholde sig til de kontroversielle emner, som fylder i den offentlige debat, i samfundsfagsundervisningen? Ja, siger den tyske professor Tilman Grammes og fremhæver tre overordnede principper, som skal hjælpe underviseren med at navigere i didaktiske problemstillinger.
Vær påpasselig med hvad du skænker din dyrebare opmærksomhed og personlige information næste gang du er på internettet – og det er vi stort set hele tiden. Det er anbefalingen fra Vincent Hendricks og Mads Vestergaard. De gør opmærksom på, at du betaler med dit indhold, når du benytter dig af ‘gratis’ platforme som facebook, google og gmail.
En tysklærer siger: “Jeg havde nogle elever i dag, som sad og lavede alt mulig andet eller var helt passive, mens vi skulle høre en tysk sang. Ergo blev alle bedt om at twitte alle de tyske ord, som de opsnappede. Det hjalp på aktivitetsniveauet”. Forskerteamet Paulsen og Tække peger på de positive muligheder sociale medier giver til elevers læring i undervisningen. De peger på et nyt niveau i undervisning, hvor det bliver muligt at inddrage en 3. part – nemlig forfattere, erhvervsfolk, politikere osv.
Denne gang har vi fokus på, hvordan man skaber de bedste rammer for de mange nye elever, der efter sommerferien starter på deres nye liv på en gymnasial uddannelse. Vi har samlet en række titler fra databasen, der inspirerer og giver gode råd til arbejdet med at skabe den gode start. Vi præsentere desuden nye titler i databasen.
Vi taler meget om individualiseringen af ungdomslivet, men hvad med un- ges fællesskaber? Skolen, fritidsklubben, sportsforeningen og andre velkendte samfundsinsti- tutioner ser stadig ud til at udgøre en ramme om væsentlige fællesskaber i ungdomslivet. Men samtidig fylder digitale, ungdomskulturelle og selvor- ganiserede fællesskaber mere og mere. Vi har imidlertid manglet en forskningsbaseret viden om, hvordan […]
I denne rapport præsenterer EVA resultaterne fra en undersøgelse af den faglige udvikling samt udviklingen med hensyn til sværhedsgrad i de faglige krav inden for fagene dansk, engelsk, matematik og fysik i det almene gymnasium i perioden 1967-2017
Steen Beck undersøger selvdannelse i ungdomskulturer med afsæt i den populære og aktuelle tv-serie Skam. I artiklen slår han ned på hvordan serien tematiserer forholdet mellem individ og gruppe i et dannelsesperspektiv.
De professionelle udviklingsprojekter KiU og QUEST analyseres i et tværgående perspektiv for karakteristiske oplevede udbytter, udfordringer og muligheder for professionel læring. Analyse viser at erfaringsudveksling med kolleger fremhæves på tværs af modeller. KiUlærere fremhæver desuden øget selvtillid i samspil med elever og kolleger, foranlediget af den formelle uddannelse i undervisningsfaget.
Hvordan forener man innovation og faglig fordybelse i gymnasiets biologiundervisning? Denne artikel omhandler et forskningsprojekt der havde til hensigt at undersøge dette spørgsmål nærmere. Med udgangspunkt i design‑based research blev et forløb om biomimicry afprøvet i tre gentagne, systematiske gennemløb. Resultaterne viser at det kan lade sig gøre at forene fagmål og innovation, men at balancen let forskydes.
Hvad er det, der gør forskellen, når det kommer til valget af og overgangen til videregående uddannelse?Ane Qvortrup argumenterer for, at karrierevalg må forstås som et valg med tre dimensioner – der ikke bare er tale om et valg af karriere, men også et valg ift. identitet og faglighed. Forberedelsen hertil skal forstås som en samtidig dialog mellem elevens ønske om identitet, fag og faglighed samt videreuddannelse og karriere.
Ditte Winther-Lindqvist har særligt fokus på lærerens rolle, når unge elever oplever at have alvorlig sygdom tæt inde på livet. De unge oplever at stå i et ulideligt dilemma mellem skole- og familieliv og det hjælper, konkluderer Ditte Winther-Lindqvist, at læreren er opmærksom på den unges hjemmesituation og spørger ind til eleven.
I temaet kan man blandt andet læse, at den digitale dannelse skal lægges ind i curriculum i gymnasiet. Det er nemlig den bedste vej til at rette op på internettets slagsider som fake news og digital mobning, mener filosofiprofessor Vincent F. Hendricks fra Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.
Kraftfulde regneprogrammer betyder, at eleverne i nogle tilfælde kan lave matematiske udregninger uden at forstå matematikken bag. Det giver didaktiske udfordringer for lærerne, vurderer Professor Morten Misfeldt.
Rapporten følger op på resultaterne af udviklingsprogrammet “Klasseledelse, læringsfællesskaber og faglige overgange” og præsenterer en række anbefalinger for det videre arbejde på skolerne. I forhold til klasseledelse anbefales det blandt andet at minimere de omfattende forstyrrelser fra elevernes computere og mobiler, og i forhold til overgange anbefales det blandt andet at understøtte og udvikle en større bevidsthed om formelle krav til skriftligt arbejde allerede hos eleverne i grundskolen.
En undersøgelse foretaget i forbindelse med ‘Åben og Rolig for unge’, et kursus for unge med stress, viser et hverdagsliv i gymnasiet med stort præstationspres og høj konkurrence. Denne rapport samler erfaringer og anbefalingerne fra forskningsprojektet.
En undersøgelse foretaget i forbindelse med ‘Åben og Rolig for unge’, et kursus for unge med stress, viser et hverdagsliv i gymnasiet med stort præstationspres og høj konkurrence. Ifølge eleverne er det, som blandt andet stresser i gymnasiet, konstante høje krav, hvor de skal præstere både i skriftlige afleveringer og ved at forberede sig til og deltage i undervisningen, så mange af dem ofte må tage natten til hjælp for at nå det hele.
Virker de mange tiltag til at motivere unge til at tage en ungdomsuddannelse efter hensigten? I forskningsrapporten samler forskergruppen trådene fra deres ‘udviklingseksperimentarium’, hvor man i fællesskab udviklede motivationsskabende tiltag, som blev efterprøvet på både gymnasieskoler og erhvervsskoler. Gruppen slår ned på to overordnede interessepunkter, kønsfordeling på ungdomsuddannelserne og elevernes motivation for at uddanne sig.
Artiklen fremlægger resultaterne af kvalitetsrapporten ‘På rette vej – resultater fra anden kortlægningsundersøgelse på fem erhvervsgymnasiale uddannelser i Region Nordjylland 2015’ og vurderer også succeskriterierne for undersøgelsen.