Er det muligt at skriftlige udvekslinger over sociale medier kan gavne elevers læring i undervisningen? Ja, mener forskerteamet Paulsen og Tækker. De forholder sig til kritikken af sociale medier i undervisningen og peger blandt andet på, at opstiller man gode rammeforhold for sociale medier i undervisningen, så kan det ende gavne.
Stor undersøgelse af elevernes oplevelse af corona-undervisningen vidner om en imponerende hurtig omstilling fra gymnasielærernes
side. Professor Ane Qvortrup, der står bag undersøgelsen, peger dog også på, at en del gymnasieelever mangler feedback,
lærerhjælp, dialog med klassen og variation i undervisningen. Nogle elever risikerer at miste motivationen og troen på sig selv, advarer
hun.
Undersøgelsen bidrager med systematisk viden, der kan udgøre grundlaget for diskussioner af det aktuelle og historiske faglige niveau i Fysik A i gymnasiet. Herudover repræsenterer analyserne et relevant perspektiv på faglighed, som kan understøtte refleksioner af fysik-faget og fysikfaglighed i forbindelse med fx pædagogikum.
Kontroversielle emner og synspunkter kan være svære at håndtere i undervisningen. Men tør man give rum for de svære diskussioner, er de et godt udgangspunkt for læring og en mulighed for at danne eleverne og nuancere deres kontroversielle synspunkter. Der er dog ingen simple løsninger, som passer til alle emner og situationer.
Hvordan kan vi gøre magasinet Gymnasieforskning endnu bedre, hvad synes læserne om magasinet og hvordan bruger de Gymnasieforskning i deres arbejde? Det var nogle af de spørgsmål, vi med læserundersøgelsen ønskede at få svar på. Her er hovedlinjerne i, hvad vi fandt ud af.
Rapporten undersøger blandt andre gymnasieskolernes kantiner, hvor de ser på om skolerne overholder de kost- og ernærings råd der er udstukket fra Sundhedsstyrelsen. Deres undersøgelser viser blandt andet, at kun 14% af de deltagende institutioner lever op til udvalgte kriterier for sund og varm mad. Undersøgelsen ser også på madspild.
Inspirationsrapporten Sundere kantiner på gymnasier bygger på 14 gymnasiekantiners erfaringer fra deres deltagelse i forskningsprojektet en go’ Bgym’ (en god begyndelse på gymnasiet) i skoleåret 2016/2017, som har fremme af gymnasieelevers trivsel som det overordnede formål. Rapporten giver konkrete eksempler på, hvad kantinepersonalet har påpeget som både godt og udfordrende ved at arbejde med at […]
Rapporten undersøger, hvordan unge forholder sig til fremtidige uddannelsesvalg, giver indblik i praksiserfaringer med arbejdet omkring unge i udsathed, evaluerer på målsætningen om etableringen af fælles sprog og giver til slut – på baggrund af erfaringer fra projekt Ungeguide – perspektiver på, hvad der fremadrettet kan fokuseres på, i henhold til at skabe gode forudsætninger for uddannelse for og med de unge på Bornholm.
Gymnasiet hylder opfindsomme og kritisk tænkende elever, men til mundtlig eksamen spiller eleverne kortene sikkert og leder ofte efter ’rigtige’ svar. Selvstændigheden
kan få større plads, hvis lærerne holder bedre øje med elevernes sprækker af mod, siger ph.d.-studerende Julie Marie Isager, som har undersøgt 3.g’eres forberedelse til mundtligt forsvar af SRP-opgaven.
Jens Anker-Hansen & Maria Andrée’s analyse af, hvordan de studerende arbejder sammen om specifikke fagfællebedømte opgaver har vist, at det er vigtigt at forholde sig til, hvordan de studerende oplever formålet med opgaverne. Særligt vigtigt er det at give de studerende de fornødne værktøjer til at kunne arbejde sammen om peer feedback i grupper. Det har også potentialet til yderligere at udvikle elevens egen oplevelse af, hvor godt man egentligt har forstået en given opgave.
Det veltilrettelagte grundforløb indeholder både afklarende aktiviteter, der tager højde for elevernes forskellige behov, og giver alle elever en tryg start i gymnasiet. I dette hæfte kan gymnasier læse om resultaterne af følge-forskningsprogrammet til gymnasiereformen og se eksempler på, hvordan nogle gymnasier arbejder med grundforløbet.
Hvilke forestillinger om gymnasielærerprofessionen findes hos gymnasieelever, hvad karakteriserer deres faglige interesser og overvejelser om valg af uddannelse? Det er et af arbejdsspørgsmålene i rapporten fra KU og resultaterne peger blandt andet på, at 11 % af gymnasieeleverne (8 elever) svarer ’ja’ til, at de kunne forestille sig at blive gymnasielærer på et tidspunkt. 66 % (48 elever) svarer ’nej’ på spørgsmålet, og 22 % (16 elever) svarer ’ved ikke’.
Professor Anne-Marie Mai introducerer læseren for den amerikanske litteraturforsker Rita Felski og forskellige måder at arbejde med litteratur på. Artiklen præsenterer læseren for nye tilgange og metoder til at udforske litteraturens sociale anvendelse på. Spørgsmål om, hvad litteraturen kan gøre, og hvorfor den betyder noget, er også vigtige for undervisningen på ungdomsuddannelserne.
Professor Nikolaj Elf diskuterer undervisningskvalitet i Kvalitet i undervisningen – hvad forstår vi egentlig ved det? Diskussionen om kvalitet i undervisningen har været på dagsordenen i den politiske debat, men hvad er god undervisning, og hvilke kriterier kan man stille for den gode undervisning? I artiklen søges spørgsmålene besvaret ved at præsentere undersøgelser og forskningen på området.
Ud i haven præsenterer havens forskellige dimensioner: Det fysiske som havens naturlige betingelser, det rumlige som en mental funktion og det historisk-kulturelle som en repræsentativ funktion. Dimensionerne beskrives, og der udpeges, i hvilke fag og hvilken undervisning haven kan indgå i.
Artiklen undersøger, hvilken indflydelse karrierelæring og vejledning har for de unge voksnes beslutningsgrundlag, når de vælger at enten at fortsætte eller afstå fra deres uddannelse.
I artiklen skriver Nikolaj Elf blandt andet om de problemer der kan opstå med den manglende fagdidaktiske forskning: ‘Når jeg underviser på Master i gymnasiepædagogik, og vi når til tredje modul, som handler om Fagdidaktik, almendidaktik og samspilsdidaktik, er der mange studerende der gerne vil undersøge en fagdidaktisk problemstilling. Det kan fx være om mediefaget, som den nuværende fagkonsulent ønskede, da hun var masterstuderende. Hun spurgte, hvad der allerede fandtes af forskning inden for gymnasiefaget – hun skulle jo lave et state of the art. Til det kunne jeg hurtigt svare: ’Ingen. Du er på jomfrueligt land’. Sådan er det med en lang række mellemstore eller mindre gymnasiefag på B- og C-niveau.’
The aim of this article is to analyze how oral proficiency is pursued within language education in Denmark from the point of view of its conceptualization in the official curricula for primary/lower secondary school and upper secondary school, respectively, and in the study programs for language studies at university. Our intention is to offer a thorough analysis of curricula and academic regulations in order to shed light on progression in the treatment of oral proficiency from primary school, throughout secondary school and up to university level (foreign language studies).
Hvad sker der med undervisningen, når Google, Microsoft eller Netflix rykker ind med deres produkter i klasseværelserne? De To eksperter, Bjarke Lindsø Andersen og Oliver Tafdrup fortæller, hvordan it-giganterne kan påvirke undervisningen, og hvordan skolerne i stigende grad forholder sig kritisk og konstruktivt til teknologien.
Elektronisk feedback giver både lærere og elever bedre overblik og styrker deres tro på effekten af feedback. Sådan lyder nogle af Hanne Wacher Kjærgaards pointer
på baggrund af hendes ph.d-afhandling om elektronisk feedback.