Zap, zap, zap. Vi kan kun koncentrere os otte minutter ad gangen, så fremtidens undervisning skal minde lidt om en gamervideo
på YouTube … Eller skal den? Anders Kruse Ljungdalh har forsket i opmærksomhed og opmærksomhedsbegrebets historie.
Undersøgelsen bidrager med systematisk viden, der kan udgøre grundlaget for diskussioner af det aktuelle faglige niveau i dansk i gymnasiet. Herudover repræsenterer analyserne et relevant perspektiv på faglighed, som kan understøtte refleksioner af danskfaget og danskfaglighed i forbindelse med fx pædagogikum.
Denne rapport samler undersøgelsen af fagudviklingen på gymnasieskolen over de sidste 50 år. Produktet af arbejdet er både en analyse af udviklingen i fagligheden i Matematik A, Fysik A, Dansk A og Engelsk A i stx og en tværgående og fire fagspecifikke analysemodeller, der kan anvendes fremadrettet til at undersøge faglighedens fortsatte udvikling forståelse og beskrivelse af den faglige progression fra grundskolen til det videregående universitetsniveau på baggrund af et fælles sprog om elevens faglighed. En fælles tilgang hos grundskole, gymnasium og videregående uddannelse kan bidrage til forståelse for sammenhænge og transition.
Undersøgelsen bidrager med systematisk viden, der kan udgøre grundlaget for diskussioner af det aktuelle faglige niveau i gymnasiet. Herudover repræsenterer analyserne et relevant perspektiv på faglighed, som kan understøtte refleksioner over engelskfaget og engelskfaglighed i forbindelse med fx pædagogikum.
Undersøgelsen bidrager med en systematisk viden og et begrebsapparat, der kan udgøre grundlaget
for diskussioner af det aktuelle faglige niveau i gymnasiet. Herudover repræsenterer analyserne et
relevant perspektiv på faglighed, som kan understøtte refleksioner af matematikfaget og
faglighed i gymnasiet.
Det er svært at forestille sig en hverdag, der ikke indeholder tale og lytning. Mundtlighed er centralt i alle livets forhold. I artiklen præsenteres bogen ’Mundtlighed og fagdidaktik’, der sætter fokus på tale og lytning i en institutionel kontekst, herunder skolen, for at give et bud på den faglige mundtlighed.
Artiklen har fokus på de politiske og diskursive betingelser for at udøve skoleledelse og på paradokserne i arbejdet med at kvalificere og professionalisere denne i forskning i skoleledelse.
Undersøgelsen skulle gennemføres som en ekspertundersøgelse, hvor en leverandør skulle bistå fire af ministeriet nedsatte ekspertgrupper, en for hvert af de fire fag, i dataindsamlings-, analyse- og skriveopgaver.
Leverandøren skulle samtidig sikre, at undersøgelsen kom til at hvile på et tilfredsstillende empirisk og metodisk grundlag, at der var analytisk systematik og sammenlignelighed på tværs af de fire ekspertgruppers arbejde og i de afsluttende rapporter.