I artiklen forholder professor emeritus Jeppe Læssøe sig til de problemstillinger en gymnasielærer i praksis ville kunne møde i undervisning om bæredygtig dannelse og udvikling. Han peger på, at det er en følelsesmæssig udfordring for os, at vi selv er en del af problemet og derfor er det vigtigt, at pædagogik for bæredygtig omstilling kan arbejde med udfordringerne på forskellige måder.
I Projekt Grøn Generation skulle 2 koordinatorer fra hver af 10 kommuner udvikle en UBU-fremmestrategi over en periode på 3 år. Evalueringen havde fokus på kommunernes proces og på hvilke forandringer, der blev skabt i kommunerne gennem arbejdet med UBU-fremmestrategien.
Inspireret af UNESCO’s programerklæring om fremtidige uddannelser, tanker om sproglig diversitet i et økologisk perspektiv
samt vilkår for at sprog bør stå til rådighed for sprogbrugere, diskuterer forfatteren hvorfor det er relevant at tænke sprog og sprogkompetence i lyset af bæredygtighed, og hvad en bæredygtig sprogudvikling indebærer.
Det nye i bæredygtig udvikling er, at vi skal medtænke konsekvenserne af vores handlinger i en langt mere vidtrækkende forstand end tidligere. Fra det vanlige snævre perspektiv på ’hvad der er godt for mig, her og nu’ til også at foregribe og tage hensyn til ’hvad der er godt for den anden, et andet sted og ude i fremtiden’. Jeppe Læssøe skitserer de overordnede problemforhold ved arbejdet med bæredygtig udvikling.