Afhandlingen undersøger danskfagets konstruktioner af subjektivitet og dannelse. Afhandlingens overordnede problemformulering lyder: Hvordan og med hvilke konsekvenser konstrueres subjektivitet på danskfagets curriculumniveau?
Undersøgelse af læringsforståelser i en multikulturel gymnasieklasse. Artiklen fremfører det gavnlige i at danskundervisningen tager udgangspunkt i elevernes selvskrevne fortællinger, med henblik på at udvikle elevernes forståelse af gymnasiets dannelsesfundering og krav om selvstændig læringstilgang.
Formålet med denne afhandling er at belyse hvad der foregår i dansktimerne i det almene gymnasium og hf når lærer og elever sammen fortolker skønlitterære tekster. I kraft af sin udbredelse og hyppighed har denne aktivitet fået noget næsten naturligt og uomgængeligt over sig. Alle ved hvad der er tale om – analyse og fortolkning […]
Rapporten belyser skriftlighed i det almene gymnasium med fokus på sammenhænge og progression i og mellem fagene dansk, samfundsfag og biologi samt på lærernes kompetencer og udvalgte praksisformer og procedurer for arbejdet med skriftlighed.
Kortlægningen skaber overblik over danskundervisningen i det danske uddannelsessystem. Del C beskæftiger sig med danskfaget i ungdomsuddannelserne, herunder det almene gymnasium, hf, hh og htx.
Hermed fremlægges undersøgelsen af studenternes stavefejl ved skriftlig eksamen i dansk maj 1998. Der er tale om en identisk gentagelse af undersøgelsen af stavefejl ved studentereksamen 1990 (Stavefejl, Tema 34, Undervisningsministeriet 1992). Med 1998-undersøgelsen i hånden kan man altså danne sig et aktuelt billede af stavefejlene og deres typer og mønstre.
Rapporten fremlægger resultaterne af en forsøgsordning som foregik i 5 gymnasieklasser i 3 år. Målet var at udvikle elevernes skriftlige færdigheder gennem procesorienteret skriveundervisning i danskfaget.