Artiklen stiller spørgsmålet, hvorvidt man kan oversætte eller rekontekstualisere et fagdidaktisk koncept fra en fagdidaktik til en anden. Dette er en mulighed, men det betyder næppe, at det vil kunne lade sig gøre i alle tilfælde. Det må være en forudsætning for rekontekstualiseringen, at der kan etableres en tværdisciplinær distinktion, der muliggør den nødvendige rekonstruktion.
Morten Rask Petersens ph.d.-afhandling beskæftiger sig med interesseudvikling gennem en faglig progression. Gennem dens tre dele, en teoretisk, en empirisk og en praktisk, udvikles den position at emnerne ikke skal være interessante for at eleverne skal lære noget, men derimod at de skal lære noget for at de kan opfatte emnerne som interessante.
Artiklen er en respons til tre af artiklerne i CURSIV 2012 (9) skrevet af Frederik Pio, Nikolaj Elf og Frede V. Nielsen.
Artiklen er en respons på Frede V. Nielsens artikel Fagdidaktik som integrativt relationsfelt (CURSIV 2012, 9) og har særlig fokus på fagdidaktikkens autonomi og på fagdidaktikkens indholdsbestemmelse, som den diskuterer nærmere ud fra Wolfgang Klafkis begreb om kategorial dannelse
Artiklen skitserer tre diskurser eller tre måder at tale om fagdidaktik på: fagdidaktik som videnskab, fagdidaktik som politisk diskurs og fagdidaktik som praksisvejledning. De tre diskurser afspejler forskellige opgaver og funktioner som fagdidaktik kan kvalificere i forhold til den pædagogiske forskning og virksomhed. Fagdidaktik har ikke en entydig opgave og funktion. Dens opgaver afhænger af, hvem der formulerer en fagdidaktik, hvem der bruger en fagdidaktik og hvordan fagdidaktik bruges. De forskellige fagdidaktiske diskurser beskrives i det følgende ud fra følgende kriterier: formål, funktion og repræsentation.
Artiklen er en respons på Nikolaj Frydensbjerg Elfs: Giver det mening at forske i kulturfag? På vej mod et studie af skrivning i dansk og engelsk i gymnasiet. Gennem denne kritik søger Karen Borgnakke at vise hvordan fagdidaktiske forskningsprojekter i disse år vender sig mod hhv. de filosofiske, psykologiske og sociologiske positioner, samt påpege mangler og uklarheder i uklarhed i de grundlæggende begreber og de forskningsmæssige forankringer af ate-of–the-art didaktisk forskning.
Artiklen er en respons til Aase Ebbensgaards og Torben Spanget Christensens artikler i CURSIV 2012, 9 og undersøger udvekslingen mellem fagene samfundsfag og historie.
Artiklen er en kritisk diskussion af de antagelser om forskelle og ligheder mellem historiefagets didaktik og samfundsfagets didaktik, som bliver præsenteret af Aase H. Bitsch Ebbensgaard og Torben Spanget Christensen i dette nummer af Cursiv. Hovedsynspunktet er, at de forskelle, der identificeres, ikke kan opretholdes, og at der er langt mere belæg for at sige, at de didaktiske positioner i de to fag nærmer sig hinanden, når de to fag tendentielt begge sætter fokus på at forberede eleverne til deltagelse i samfundet, herunder i demokratiet og historiekulturen.
Artiklen beskriver den dynamik som kan i agttages i udviklingen af fag, med udgangspunkt i forholdet mellem samfundsfag og historie. Disse to fag deler stofområde i form af samfunds- og statsudviklingen nationalt og internationalt, og har derfor måttet udvikle sig parallelt efterhånden som dette stofområde har forandret sig.
Målet med nærværende artikel er at vise, hvordan undersøgelser af det videnskabsteoretiske grundlag for et fag, her faget historie i det danske gymnasium, (måske) kan få betydning for, at visse didaktiske problemstillinger kommer mere frem i opmærksomhedsfeltet både teoretisk og med blik for praksisfeltet.
I artiklen udfolder Ellen Krogh en diskussion af grundlag og teoribrug i sammenlignende fagdidaktik, med udgangspunkt i kommentarer til Frede V. Nielsen og Sigmund Ongstad.
Artiklen beskriver den fagdidaktiske udvikling i Norge, med særlig skelnen til Højskolen i Oslo og Akershus. Desuden diskuteres de metodologiske muligheder for overhovedet at udvikle en komparativ didaktik, samt semiotisk teoris potentiale i dette arbejde.
Fagdidaktikkens etablering og udvikling som akademisk studie- og forskningsområde i Danmark er kendetegnet ved en række forhold, som fletter sig ind i hinanden, men som på den anden side også kan anskues som særlige og til dels særskilte problemfelter. Dette belyses i artiklen, med særligt fokus på fag-pædagogik-relationen.
Med spejlmodellen som forslag til en generel model for sammenlignende didaktik gør Lena Lindenskov sig forsøgsvist til fortaler for sammenlignende fagdidaktik. Sammenlignende fagdidaktik bliver således til en hjælpedisciplin, der gennem en gradvis udvikling med små skridt bygger på ’små’ sammenligninger af to eller flere fag- eller fagområdedidaktikker.
Denne artikel er dels en respons til nogle af de emner og diskussioner, som tages op i dette nummer af Cursiv (Kaspersen, Krogh, Nielsen, Hetmar), dels en beskrivelse af, hvad jeg vil anbefale som et formål for sammenlignende fagdidaktik (SFD).
Artiklen er Mads Th. Haugsteds replik til Buhl, Jakobsen og Dolin (alle publicerede i CURSIV 2011, 7). Haugsted kritiserer de tre indlæg for at overse socialpsykologiske dimension og den sammenlignende fagdidaktiks placering i den uddannelsespolitiske debat
Artiklen er en Nikolaj Frydensbjerg Elfs kritiske kommentar til bidrag der er udgivet i Ellen Krogh, Frede V. Nielsen (red.) CURSIV 2011,7.
I sin artikel tager Torben Spanget Christensen begrundelserne for at arbejde med såkaldt sammmenlignende fagdidaktik (SFD) op til revision. Artiklen er en replik til Frede V. Nielsen og Ellen Kroghs artikler om SFD i CURSIV 2011, 7.
I artiklen tager Bjørn Friis Johannsen og Lærke Bang Jacobsen udgangspunkt i deres oplevelser fra vintermødet i Chicago for den amerikanske fysiklærerforening (AAPT). Artiklen indledes med beretninger fra en række workshops som Johannsen og Jacobsen deltog i og afsluttes med deres refleksioner over forskellene på amerikansk og dansk forskning i fysikdidaktik.
Artiklen foreslår en model for brugen af geografiske informationssystemer (GIS) i gymnasiefaget naturgeografi. Med udgangspunkt i de officielle bekendtgørelser for faget, tilpasses modellen så den kan bruges som ramme for anvendelsen af GIS i undervisningen.