I artiklen analyseres elever og læreres opfattelse af fagligt samspil. Fokus er på at besvare spørgsmålene: Hvordan opfatter elever og lærere efter reform 2017 det faglige samspil? Hvordan tilskriver de det faglige samspil mening, og hvilken værdi tillægger de det? På baggrund af analyserne tilbydes der nye hypoteser til videre undersøgelse om fagligt samspil.
Hobel undersøger, hvordan elevernes innovative evner udvikles i forbindelse med rapport- og synopsisskrivning i Almen Studieforberedelse, og peger på evnen til at problemformulere som helt central for dette.
Er der en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sociale relationer, motivation og kognition?
På baggrund af erfaringer fra forskningsprojekt ‘forsøg med læring i bevægelse’, oplevede mange lærere, at elevers kognition forbedrede sig, som resultat af de opstillede forsøg på skolerne.
Denne evaluering afslutter anden og sidste fase i indsatsområdet for Klare studieretningsprofiler og fagligt samspil. Følgeforskningsenheden FAN (Formidling, Analyse og Netværkssamarbejde) sætter fokus på den videre udvikling af et fælles vidensgrundlag med blandt andet fire overordnede anbefalinger.
I interviewet fortæller forskerne Tina Høegh og Marie Ryberg om den svære tværfaglighed, som efter 2005-reformens krav om øget fagligt samspil har været en stor udfordring for både lærere og elever.
I rapporten kan man læse om de mængder af erfaringer, projektledere, skoleledere og følgeforskere har gjort i en projekt det handlede om at gøre studieretningers profiler tydeligere.
I denne rapport undersøges det, hvordan ledelse og organisering tager nye former lokalt i gymnasiet og VUC efter reformen. Rapporten samler erfaringerne fra et forskningsprojekt, hvor forskergruppen desuden har stillet skarpt på begreber, det blev introduceret i reformen, som teamsamarbejde, fagligt samspil og progression.
Artiklen omhandler effekter af indførslen af de to begreber “innovation” og “fagligt samspil” i styredokumenter efter gymnasiereformen. Studiet har to niveauer. Dels undersøger jeg, hvordan lærerne under pres i den skoleinstitutionelle kontext begrunder og legitimerer fagene og deres indhold og arbejdsformer (det didaktiske hvorfor, hvad og hvordan – & hvem og hvor, vil det vise sig), og dels er det min hensigt gennem denne undersøgelse og gennem den afsluttende diskussion af de potentialer, jeg har set i casen, at bidrage til, hvordan den fagdidaktiske kommunikation om fag og fagligt samspil både kan kvalificeres og fortsætte.
I artikel stiller Søren Harnow Klausen spørgsmålet om hvilke grunde der kan være til at prioritere fagligt samspil i gymnasieskolen.
Afhandlingens mål er at undersøge udviklingen af elevernes innovative evner i skrivning i fagligt samspil i gymnasiet. Afhandlingens mål er at etablere en forskningsmæssig diskurs, hvori man meningsfyldt kan tale deskriptivt om en ny type af elevtekster produceret i fagligt samspil.
Rapporten evaluerer gymnasiereformen efter det første gennemløb på de treårige gymnasieuddannelser med inddragelse af elev-, lærer- og lederperspektiver. Der fokuseres på de nyskabelser der blev indført da reformen trådte i kraft i 2005 med hensyn til struktur og overordnet fagligt og pædagogisk indhold. Samtidig belyser evalueringen reformen som et skoleudviklingsprojekt, og vurderer de udfordringer som implementeringsarbejdet på skolerne rummer.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for fagområdet fremmedsprog på hhx og stx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det kunstneriske fagområde på stx og toårigt hf og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Rapporten samler op på de første erfaringer med treårige forløb efter de første studenter efter reformen dimitterede i sommeren 2008. Treårige forløb omfatter engelsk A på
htx, hhx og stx samt engelsk B på stx der indtil 2008 skulle afsluttes efter tredje år. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det økonomiske fagområde på hhx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Danskfaget på de gymnasiale uddannelser blev ændret med reformen i 2005. Rapporten samler op på de første erfaringer med dansk på hhx, htx og stx efter det første hold af studenter dimitterede i sommeren 2008. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Rapporten samler op på de første erfaringer med matematik A på hhx, htx og stx efter de første studenter efter reformen dimitterede i sommeren 2008. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Evalueringen retter sig mod den samlede nytænkning af skriftlighed, den såkaldte ny skriftlighed i de fire gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen 2005. Fortolkningen og operationaliseringen af ‘ny skriftlighed’ er en vigtig del af evalueringsresultatet, ligesom resultatet peger på, at der officielt tydeliggøres et fælles fagligt ansvar for den skriftlige kompetenceudvikling.
Rapporten undersøger faget dansk på A-niveau på hf med udgangspunkt i bekendtgørelsen, læreplanen og vejledningen som er fulgt med gymnasiereformen i 2005. Denne fagevaluering er en af fire parallelle evalueringer der alle bl.a. tager udgangspunkt i fagenes læreplaner og især har fokus på læreres erfaringer med nyskabelser i planerne. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.