Der er behov for at udvikle gode teoretiske begreber om feedback. Det fastslår forsker Preben Olund Kirkegaard i artiklen. Han kommenterer yderligere, at ved at fremlægge 3 tilgange til feedback er bolden givet op til at forstår kompleksiteten ved feedback i praksis. Hvilken form for feedback der skal gives afhænger af elevernes udvikling, opgaverne og tidspunkter i forløbet.
Eleverne rykker sig tydeligt, når lærer og elever i fællesskab udvikler mål og kriterier for, hvad en god tekst, et godt oplæg eller en god rapport er. Det viser et forsknings- og udviklingsprojekt, hvor forskere fra SDU har fulgt lærere og kursister på fire VUC’er.
Formativ evaluering og feedback er et kerneelement i lærernes pædagogiske arbejde i gymnasiet. Det er en nøgle til at styrke elevernes læring – og dermed øge deres faglige udbytte. En veludviklet feedbackpraksis handler ikke blot om at give feedback, men også om, hvilken form for feedback der gives, idet nogle former for feedback er mere virkningsfulde med hensyn til at understøtte elevernes læring end andre.
Rapporten undersøger hvad der har betydning for, om feedback og evaluering styrker elevernes læring, og hvordan lærerne kan arbejde med feedback som en integreret del af undervisningen. Vidensopsamlingen er et handlingsanvisende og kondenseret oprids af hovedpointer fra forskningen suppleret med konkrete eksempler fra relevant udviklingsarbejde på området. Sigtet er, at opsamlingen på den måde kan udgøre et vidensgrundlag for lærernes arbejde med at integrere virkningsfuld feedback til eleverne i den daglige undervisning.
Som underviser kan det være svært at afgøre, om man har tag i klassens faglighed, for den lærende og den lade kan med det blotte øje se ens ud. Nu kan et nyt didaktisk redskab gøre gymnasielærere klogere på deres egen praksis, mener lektor Ane Qvortrup, der er lektor på Syddansk Universitet.
Hvordan oplever henholdsvis lærer og elev relevansen af feedback på skriftligt arbejde? I denne rapport påvises resultaterne af et længere projektforløb på Fredericia Gymnasium. Udgangspunktet for arbejdet har været feedback, med særligt fokus på den indflydelse faktorer som (mis)tillid og (a)symmetri kan have på feedback-relationerne.
I denne rapport præsenteres erfaringerne fra tre udvalgte skoleprojekter fra Undervisningsministeriets projekt, Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen. I rapporten undersøges de tre skoleprojekters erfaringer med fordelene og ulemperne ved forskellige måder at arbejde med formativ evaluering på.
ASSIST-ME (Assess Inquiry in Science, Technology and Mathematics Education) designer en række nye evalueringsmodeller med afsæt i både summativ og formativ evaluering. I denne rapport samles viden om digitale evalueringsmetoder.
ASSIST-ME (Assess Inquiry in Science, Technology and Mathematics Education) designer en række nye evalueringsmodeller med afsæt i både summativ og formativ evaluering. I denne rapport samles forskning, som vil danne grundlaget for projektet.
Randy Bennett tager pulsen de påståede postive virkninger af formativ evaluering. Han peger på, at formativ evaluering lider under, ikke at være specifikt anvendelig indenfor forskellige kontekster og foreslår at man i højere grad bruger tid på at gøre formativ evaluering praksisnær og anvendelig for lærerne.
Førende amerikanske forskere Randy E. Bennett og Drew Gitomer stiller skarpt på hvilke udfordringer den stigende brug af test i skolesystemet medfører. Desuden forholder de sig til om udvikling i forskningsområder som kognitionsteorier, psykometri og teknologi kan have en effekt på evalueringskulturen.
Teksten samler manuskripter fra to konferenceoplæg holdt for Undervisningsministeriet om formativ evaluering.