I hvilken grad skal undervisere i naturfag bruge tid og energi på at gøre elever bekendte med spørgsmål om værdier og etik? Hvordan adskiller man spørgsmål om værdier fra spørgsmål om metodevalg? I artiklen stilles der skarpt på hvordan vi kan hjælpe elever med at forholde sig til sociale og etiske problemer i moderne naturvidenskab.
Hvordan bør vi anskue problemer i naturfagsundervisningen? Artiklen argumenterer for et perspektiv der sammenkæder tre distinkte niveauer: Mikroniveau, dvs. i den enkelte time, meso-niveau, dvs. i en skole/organisationssammenhæng, og makroniveau – i et samfundsmæssigt perspektiv
På hvilke måder fordeler unges interesse i naturfag sig imellem køn og fag? Artiklen kortlægger disse forskelle og forsøger at omsætte denne viden til konkrete didaktiske forslag. Det centrale af disse er at undervisningen skal gøres relevant for eleverne, eksempelvis i form af en mere elevcentreret undervisningsform, en anerkendelse af elevernes medbestemmelse i udvælgelsen af indholdet samt en inddragelse af en bred, moderne forståelse af naturvidenskab som genstand for undervisningen.
I denne artikel belyse Karin Beyer, hvordan forskelle i fagopfattelse og pædagogikopfattelse prægede den fagdidaktiske debat og fysikundervisningens udvikling omkring 1900-tallets begyndelse og videre frem i tiden op til vor tid.
Evalueringen baserer sig på et betydeligt dokumentationsgrundlag. Herunder leverer de 15 uddvalgte skoler, som deltog, omfattende selvevalueringsrapporter i tre dele: En fra skolens fysiklærere, en fra skolens ledelse og en fra en udvalgt gruppe af elever i fysik.
Afhandlingen undersøger hvordan man gennem tilpasning af undervisningen kan øge elevernes forståelse og motivation i gymnasiets fysikfag.
“At lære fysik” er den afsluttende rapport for det projekt, mange kender under forkortelsen ALF. Rapporten indeholder en række studier af fysikundervisningen gennemført i to gymnasieklasser i perioden 1996-98. Kapitlerne spænder fra teoretiske overvejelser om undervisning i og læring af fysik til detaljerede case-studier og analyser af de holdninger, eleverne har til undervisning og til tilegnelse af fysikkens begreber og metoder.
“At lære fysik” er den afsluttende rapport for det projekt, mange kender under forkortelsen ALF. Rapporten indeholder en række studier af fysikundervisningen gennemført i to gymnasieklasser i perioden 1996-98. Kapitlerne spænder fra teoretiske overvejelser om undervisning i og læring af fysik til detaljerede case-studier og analyser af de holdninger, eleverne har til undervisning og til tilegnelse af fysikkens begreber og metoder.
Rapporten indeholder den første nationale evaluering af faget fysik i det almene gymnasium. Evalueringen fokuserer på undervisningens faglige indhold, tilrettelæggelse og undervisningsformer, skriftligt arbejde samt fysikfaget og skolen.
Målet med artiklen diskutere nogle af de mange forskellige mål der kan opstilles for laboratorieundervisning og se på hvordan mulighederne for at nå målene hænger sammen med den måde hvorpå elevernes arbejde tilrettelægges.
Formålet med dette afsnit er at indkredse hvilke krav, der stilles til eleverne i fysik. Hvad vil det sige at kunne fysik? Hvornår har man egentlig forstået fysikken? Jeg vil prøve at opstille et generelt begrebsapparat, som kan indfange fagets mange aspekter, således som de er udviklet i gymnasieskolen.
I artiklen undersøger Henrik Bang, hvilke dynamikker der gør sig gældende i fysikundervisningen, når eleverne arbejder i grupper uden lærerens tilstedeværelse.
Artiklen undersøger de særlige træk ved lærer-elevsamtaler i fysikundervisningen.
I kapitlet kortlægger Verner Schilling en fysikklasses opfattelse af faget og undervisningen. Teksten er en del af forskningsrapporten “At lære fysik – Et studium i gymnasieelevers læreprocesser i fysik”.
Teksten undersøger hvilket lærings- og fysiksyn læreren og eleverne i gymnasieklassen X har, og hvordan det har udviklet sig. Formålet er at vise, hvorledes undervisningen er bygget op som følge heraf, og hvilken påvirkning denne organisering har haft på elevers holdninger og udbytte.
Teksten er kapitel 2 af en rapport som beskriver gymnasieelevers læreprocesser i fysikfaget. I den gennemgår Jens Dolin de metodiske overvejelser som ligger bag rapportens undersøgelser.