Elever fra gymnasiefremmede hjem mangler ofte det sproglige grundlag for at forstå fagsproget i gymnasiet, og typisk oplever de, at det gymnasiale fagsprog ikke kan bruges udenfor skolens mure. Gymnasielærere kan ikke tage for givet, at eleverne behersker gymnasiets sprog på forhånd, siger Susanne Murning, der blandt andet forsker i gymnasiefremmedes muligheder i uddannelsessystemet.
Rapporten afslutter projektet “Gymnasiefremmede elever”, som er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier. Rapporten undersøger, hvordan lærerens udvælgelse af indhold, valg af arbejdsformer og begrundelse af undervisningen påvirker elevernes motivation.
Undersøgelsen giver et indblik i, hvad det er, der skaber forskelle i gymnasiet – og hvad der sker mellem eleverne både fagligt og socialt. Og tilsyneladende viser det sig, at jo mere man i gymnasiet holder fast i, at ’nu er det elevernes eget valg og eget ansvar’, jo mere bliver de grupperet efter, hvor de kommer fra, og hvad de har med sig.
Bogen analyserer elevers erfaringer med gymnasielivet med et særligt fokus på de ‘gymnasiefremmede’ elever, der har særlige vanskeligheder med gymnasiet. Bogen giver endvidere konkrete anbefalinger til, hvordan der skabes bedre muligheder for fagligt udbytte, især for de gymnasiefremmede elever.
Rapporten samler op på erfaringerne fra 2. runde af i netværks- og analyseprojekter fra perioden 2011-2012. Alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Denne forskningsrapport formidler følgeforskningen på udviklingsprojektet, ”Et rullende brobygnings- og vejledningstilbud”. Projektets hovedformål var at øge rekrutteringen til gymnasiet i et område, hvor ikke er så meget tradition for at søge gymnasiet og derigennem at søge videregående uddannelse.
Rapporten samler op på erfaringerne fra ni netværksprojekter, som alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Rapporten formulerer en række anbefalinger som ville kunne medvirke til at give gymnasiefremmede elever bedre muligheder for at gennemføre en gymnasial uddannelse og med større udbytte.
Hvilke vanskeligheder har gymnasiefremmede unge i gymnasiet, og hvordan kan man hjælpe dem til bedre at klare udfordringerne? Artiklen bygger på et oplæg på Undervisningsministerens Sorø-møde i 2010.
Rapporten opsummerer 28 fagrapporter, som er lavet i forbindelse med projektet “Gymnasiefremmede Elever”. Projektet er samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Teksten er kapitel 7 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet samles der op på hovedtrækkene i bogens analyse og peges kort på nogle af de handlemuligheder, der findes for de aktører, som har magt og indflydelse til at gøre noget: Lærerne,
skolens ledelse og politikere og embedsmænd.
Teksten er kapitel 6 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet flyttes opmærksomheden til elevernes hjemme- og fritidsliv, herunder ikke mindst elevernes forvaltning af skolens kolonisering af livet uden for skoletiden i form af lektier og de prioriteringer, det er nødvendigt for eleverne at foretage.
Teksten er kapitel 5 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet sættes fokus på elevernes oplevelser af lærerne og af hinanden som gymnasieelever. I kapitel 5 flyttes blikket til elevernes oplevelser af sociale relationer i klassen og på skolen, og hvilken betydning disse relationer har for elevernes oplevelser af at gå i gymnasiet.
Teksten er kapitel 4 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet sættes fokus på elevernes oplevelser af lærerne og af hinanden som gymnasieelever.
Teksten er kapitel 3 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. Kapitlet analyserer elevernes oplevelser af selve undervisningen, deres oplevelser af forskellige undervisningsformer og deltagelse (eller ikke-deltagelse) i undervisningen.
Teksten er indledningen til bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem.
Artiklen diskuterer resultater fra et forskningsprojekt om gymnasiefremmede med særligt henblik på vanskelighederne med at forstå det sprog som bruges i gymnasiet. Gymnasiefremmedes vanskeligheder har på mange måder paralleller til de problemer, elever med et andet modersmål end dansk møder i skolen.
Et kort resumé af resultater og anbefalinger fra et forskningsprojekt om gymnasiefremmede elever i gymnasiet.
I dette arbejdspapir vil vi fokusere på de unge mellem 17 og 25 år, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse og se på deres sociale baggrund samt deres uddannelses- og erhvervsmæssige erfaringer, forventninger, ønsker og drømme.