Gennem de seneste 20 år er politikernes vilje til at styre gymnasiet vokset støt. Og med det seneste skud på stammen, en ny fordelingsmodel for elever, rammes gymnasiet for første gang af krav om større social lighed. Tiden, hvor gymnasiet havde helle som borgerligt dannelsesprojekt, er forbi.
Det veltilrettelagte grundforløb indeholder både afklarende aktiviteter, der tager højde for elevernes forskellige behov, og giver alle elever en tryg start i gymnasiet. I dette hæfte kan gymnasier læse om resultaterne af følge-forskningsprogrammet til gymnasiereformen og se eksempler på, hvordan nogle gymnasier arbejder med grundforløbet.
Artiklen præsenterer analyser og resultater knyttet til en række overordnede fokuseringer. Artiklen undersøger, hvordan reformen opleves af ledere og lærere, hvordan arbejdet med den organiseres, hvad der er prioriteret, og hvilke praktiske ændringer, der allerede er på vej.
I dette særnummer af Gympæd 2.0 om gymnasiereformen 2017 beskrives Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet følgeforskningsprogram. I artiklen har Qvortrup, Zeuner og Raae trækker på erfaringer fra de sidste 10 års erfaringer og giver deres bud på hvordan den nye reform vil blive implementeret.
Forskerne Ellen Krogh, Torben Spanget Christensen og Ane Qvortrup fremlægger de områder, de vurderer, er relevante for fokusområdet: overgang i progression, som skal indgå i følgeforskningsprogrammet tilknytter gymnasiereformen 2017.
Hobel undersøger, hvordan elevernes innovative evner udvikles i forbindelse med rapport- og synopsisskrivning i Almen Studieforberedelse, og peger på evnen til at problemformulere som helt central for dette.
Vi ved for lidt om, hvad der i praksis foregår i fremmedsprogsun- dervisningen på de danske gymnasier. Fremmedsprogsdidaktikken er et underprioriteret område i Danmark, og der mangler empirisk forskning inden for feltet. Artiklen leverer bud på, hvordan eleverne kan motiveres for undervisning i fremmedsprog.
Hutters tager pulsen på de forandringer og udfordringer, sprogfag har gennemgået siden reformen i 2005. Erfa- ringerne peger på, at elever vælger færre fremmedsprog, end de gjorde før reformen. Nogle elever forklarer, at de er urolige for ikke at imødekomme optagelseskravet til de videregående uddannelser.
Denne artikel peger på, at den kritiske pædagogik, der bar de store gymnasieforsøg i 1980’erne med tværfaglighed, projektarbejde og anvendelsesorientering, var en væsentlig inspiration bag reformen i 2005. Den stiller spørgsmålet om hvilken rolle de pædagogiske intentioner om frigørelse og social forandring spiller i en gymnasieskole i dag, hvor frigørelse er blevet til fastholdelse, og hvor eleverne legalt sorteres socialt.
I rapporten fremlægges resultaterne af en evaluering af almen studieforberedelse (AT) som EVA har gennemført. AT blev indført som en del af gymnasiereformen i 2005 og står centralt i forhold til at indfri reformens intentioner om dels at styrke gymnasiernes studieforberedende funktion, dels
at opdatere deres almendannende funktion. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Thomas R. S. Albrechtsen undersøger hvilke opstartsvanskeligheder som ofte rammer teamsamarbejdet mellem lærere i gymnasiet.
Artiklen sætter lys på to aktuelle eksempler på strategier, som ledere i gymnasiet vil bruge for at skabe sig handlerum på de nye betingelser, gymnasie- hhv. selvejerreformen har opstillet, og på de diskurser, lederne trækker på for at skaffe disse strategier politisk legitimitet.
Med udgangspunkt i nyinstitutionel organisationsteori giver dette kapitel et bud på, hvordan man kan forstå de spændinger og paradokser i skolernes organisation, der synes forstærkede efter reformerne, og hvordan de forsøges håndteret af skolerne. Udviklingen peger i retning af en stadig større mangfoldighed i organiseringen af gymnasiet.
Artiklen sætter fokus på, hvordan der med gymnasiereformens tiltag i form af taxameterstyring, selveje og evaluering stilles krav om synliggørelse af såvel undervisningen som resultaterne. Hvilke konsekvenser får det for nutidens lærer?
Rapporten undersøger studenternes naturvidenskabelige kompetencer samt optaget på de naturvidenskabelige uddannelser efter reformen af de gymnasiale uddannelser i 2005. Undersøgelsen sætter således fokus på reformens intention om at styrke den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet.
På baggrund af en analyse af et møde mellem fire teamkoordinatorer i et handelsgymnasium stille artiklen spørgsmålet om, hvorvidt man kan lede uden at være leder, dvs. i hvor høj grad disse teamkoordinatorer faktisk kan siges at være i stand til at træffe beslutninger om og gennemføre noget essentielt sammen med deres studieretningsteam, eller om den reelle beslutningskompetence stadig ligger hos skoleledelsen og måske endda er blevet styrket gennem dannelsen af lærerteam.
Artiklen omhandler effekter af indførslen af de to begreber “innovation” og “fagligt samspil” i styredokumenter efter gymnasiereformen. Studiet har to niveauer. Dels undersøger jeg, hvordan lærerne under pres i den skoleinstitutionelle kontext begrunder og legitimerer fagene og deres indhold og arbejdsformer (det didaktiske hvorfor, hvad og hvordan – & hvem og hvor, vil det vise sig), og dels er det min hensigt gennem denne undersøgelse og gennem den afsluttende diskussion af de potentialer, jeg har set i casen, at bidrage til, hvordan den fagdidaktiske kommunikation om fag og fagligt samspil både kan kvalificeres og fortsætte.
Afhandlingen undersøger gennem kvalitative forskningsinterview matematiklæreres muligheder for at deltage i kollegialt samarbejde om undervisning i handelsgymnasiet efter gymnasiereformen.
Rapporten evaluerer gymnasiereformen fra 2005 efter 2. gennemløb og fokuserer i særlig grad på årgangenes studiekompetencer, dvs. studenternes forudsætninger for at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
De almene gymnasier er de seneste år blevet udsat for omfattende reformer. Og reformer stiller helt nye krav til skolerne, lærerne og ikke mindst ledelsen.