Bjarke Skipper Petersen & Jens Højgaard Jensens kommentar til artiklen “Naturvidenskab efter gymnasiereformen– intentioner og resultater” i MONA, 2007, 2
Formelfri fysikundervisning
Bjarke Skipper Petersen & Jens Højgaard JensenLæs mere →
Bjarke Skipper Petersen & Jens Højgaard Jensens kommentar til artiklen “Naturvidenskab efter gymnasiereformen– intentioner og resultater” i MONA, 2007, 2
Claus Jessens kommentar til Jens Dolin artikel “Naturvidenskab efter gymnasiereformen– intentioner og resultater” i MONA, 2007(1).
Med denne anden delrapport fra forskningsprojektet Nye lærerroller efter 2005-reformen sættes der fokus på de aktiviteter, der foregår i de gymnasiale uddannelser som konsekvens af reformen.
Rapporten evaluerer matematik C i hhx og stx, som efter gymnasiereformen er blevet obligatoriskfor alle elever i stx og hhx, uanset deres studieretningsvalg.
Denne artikel sætter fokus på begrebet evaluering, som det optræder i reformens styringsdokumenter, og stiller spørgsmålet om, hvilken form for viden, de nye evalueringsprocedurer skaber, hvilke magtrelationer, de repræsenterer, og hvilke muligheder for gymnasielærernes professionalisering, de rummer.
Artiklen undersøger gymnasiereformen fra 2005 gennem en analyse af forestillinger om læring og demokrati i de centrale politiske udspil og lovtekster.
Denne evaluering er foretaget inden for de første seks måneder af ‘den ny hf’. Den betegner derved et øjebliksbillede af en implementeringsproces.
Rapporten udspringer af et pilotprojekt, der undersøger problemerne med at leve op til kravet om progression i samspil mellem fag, som det formuleres i 2005-gymnasiereformen.
Rapporten er en del af et større forskningsprojekt, der stiller spørgsmålet: Hvordan kan vi spore konsekvenserne af 2005-reformen på gymnasierne? I rapporten besvares dette spørgsmål med fokus på lærernes positioner.
Hvis man skal finde en løsning på et problem, er det som regel en god idé at vide, hvori problemet består. I forskningsprojektet »Gymnasiereform 2005« har vi bl.a. beskæftiget os med, hvordan forskellige definitioner af »gymnasiets problem« har konkurreret i perioden omkring reformens tilblivelse.
På baggrund af det udviklingspres, bl.a. gymnasiereformen skaber, spørger rapporten til, hvorledes gymnasielæreres og -lederes praksisforståelse forandres i skoleudviklingsprojekter, hvor skolernes organisationsstrukturer ændres i retning af mere udbredt lærersamarbejde om undervisningen.
Rapporten evaluerer integrationen af it i undervisningen på de fire gymnasiale uddannelser og afdækker hvordan integrationen af it indgår i den pædagogiske praksis samt hvordan den påvirker arbejdet med at give eleverne faglige og studiemæssige kompetencer.
Artiklen stiller spørgsmålstegn ved om gymnasiereformen kan sikre en hensigtsmæssig introduktion til både naturvidenskabelige metoder og forskningens nye resultater.
Gert Hansens kommentar til Jens Højgaard Jensens artikel “Gymnasiereformen og Galileis 3 revolutioner” i MONA, 2005 (1).
Svarene på disse spørgsmål gives der et bud på i denne artikel. I artiklens første del inddrages et elevperspektiv på projektarbejdet og på reformens intentioner om herigennem at gøre eleverne til mere professionelle studerende. I artiklens anden del præsenteres et lærerperspektiv på reformens krav om en ny lærerrolle. I artiklens tredje og sidste del samles de to perspektiver og der gives et bud på, hvad de tilsammen har at sige til reformens videre skæbne.
Rapporten er resultatet af en empirisk undersøgelse af fremtidige ledelsesmæssige kompetencer i det udviklingspres, Gymnasiereform 2005 og den generelle modernisering af den offentlige sektor skaber. Dette pres skaber store og ændrede krav til skoleledelsernes kvalifikationer og kompetencer.
Rapporten belyser lederrolle og ledelsesbegrebet på de gymnasiale uddannelser i forhold til såvel pædagogisk udvikling som de krav der følger af gymnasiereformen i 2005. Undersøgelsen fokuserer på ledelsen i det almene gymnasium, men med et tværgående perspektiv således at ledelsesmæssige erfaringer fra det erhvervsgymnasiale område også inddrages.
Rapporten bygger på et videnscenterprojekt om løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Der fokuseres på de treårige gymnasiale uddannelser (hhx, htx og stx).
Gymnasiereformen stiller nye krav til gymnasielærerne, men også nye krav til de universiteter, der skal uddanne fremtidens gymnasielærere. Almen studieforberedelse er nok det mest nybrydende og perspektivrige element i reformen, og dette element stiller særlige krav om, at universiteterne styrker og koordinerer den undervisning i videnskabsteori, der allerede i princippet er gjort obligatorisk på alle fagstudier.
Artiklens forfatter beskriver i denne artikel, hvilke organisatoriske ændringer som er nødvendige for at realisere gymnasiereformens intentioner. Der skal etableres en ny balance mellem en stærk fagprofessionalisme og en ny skoleprofessionalisme, hvor helhedssynet præger både skolens læreplaner og undervisningen i fagene.