Mødet med eleverne begynder allerede, inden du træder indi klasselokalet. Alligevel overvejer de færreste, hvordan de iscenesætter deres fag, sig selv og forholdet til eleverne gennem beskeder i Lectio. De tidligere kolleger Kristine Lund Andersen og Stinna Straagaard fra Midtfyns Gymnasium har i deres masterspeciale opdaget nye muligheder for at arbejde mere bevidst og didaktisk med at formulere lektieanvisninger.
Rapporten opsummerer resultaterne af projektet “Næsten lektiefri læringsrum”, som er udført i samarbejde mellem fem VUC’er og Region Midt.
I artiklen undersøger Flemming B. Olsen argumenterne for og imod lektier. Han påpeger at forskningen viser at lektieintegreret undervisning har en positiv effekt på elevernes læringsudbytte og understreger, at lektieintegreret undervisning kræver en didaktisk udvikling, som skoleledelsen må skabe rum for.
Hvilken rolle spiller lektier i virkeligheden? Kapitlet undersøger diskrepansen mellem ideale forestillinger om lektiers gavnlige betydning og den realitet, der eksisterer på mange skoler, nemlig at en del elever enten ikke laver lektier eller forholder sig meget selektivt til disse.
I artiklen argumenterer Flemming B. Olsen for at den traditionelle lektielæsning bør gentænkes, så den svarer til nutidens didaktiske tanker om undervisning i gymnasiet.
Lektier er gammeldags. Hvis eleverne skal se en mening i at lave lektier i dag og ikke vælge det fra, skal lektierne i højere grad understøtte den moderne og varierede undervisning som foregår i kompetencegymnasiet. Lektiearbejdet bør tages op til fornyet overvejelse og reformeres.
Rapporten er en empirisk undersøgelse af de ‘mundtlige lektiers’ effekt, funktion og betydning for udvikling af studiekompetence i det almene gymnasium. Hovedproblemstillingen lyder: Hvordan arbejder gymnasieelever med de mundtlige lektier?