Henrik Kragh Sørensens kommentar til de to artikler af Uffe T. Jankvist “Den matematikhistoriske dimension i undervisning – generelt set” i MONA, 2007(3), og “Den matematikhistoriske dimension i undervisning – gymnasialt set” i MONA, 2008, 1.
Marianne Kesselhahns kommentar til artiklen “Den matematikhistoriske dimension i undervisning– gymnasialt set” i MONA, 2008(1).
Kommentar til artiklen “En lommeregnerstøttet tilgang til grænseværdier og uendelighed i gymnasiets matematikundervisning” i MONA, 2007(4), og kommentaren til denne i MONA, 2008, 1.
Denne artikel henvender sig især til matematiklærere som gerne vil forsøge sig med en alternativ tilgang til variabelsammenhænge i en sprogligt orienteret C-niveau-klasse, men artiklen vil også være af interesse for dig som generelt har interesse for funktionsbegrebet i undervisningen.
Artiklen beskæftiger sig med forståelsen af beviser i lærebøger og præsenterer et analyseværktøj der både kan bruges til at analysere en lærers gennemgang af et lærebogsbevis samt måden hvorpå studenterne selv konstruerer beviser.
Baseret på klasserumsobservationer og interviews beskriver artiklen de problemer som opstår når fire fag og fire forskellige lærere skal spille sammen. Blandt udfordringerne nævnes især lærernes mangel på tværfaglige kompetencer, som betød at sammenknytningen af fagenes i høj grad blev overladt til eleverne.
Bjarke Skipper Petersen & Jens Højgaard Jensens kommentar til artiklen “Naturvidenskab efter gymnasiereformen– intentioner og resultater” i MONA, 2007, 2
I artiklen diskuterer Uffe Thomas Jankvist hvilken rolle matematikkens historie skal have i undervisningen i gymnasiet. Til formålet opstiller han en adskillelse af såkaldte “i-matematiske”, de “om-matematiske” og “medmatematiske” aspekter af faget matematik.
Artiklen diskuterer det såkaldte SOS-projekt, hvor matematiklærere fra grundskolen, gymnasiet og læreruddannelsen har samarbejdet med matematikdidaktiske forskere om at undersøge og afhjælpe nogle af de udfordringer som danske elever møder i matematik ved overgangen fra grundskole til gymnasium.
Per Nygaard Thomsen & Mikael Skånstrøms kommentar til artiklen “SOS-projektet – didaktisk modellering af et sammenhængsproblem” i MONA, 2007 (3).
Jens Dolins kommentar til Bjarke Skipper Petersen og Jens Højgaard Jensens kommentar i MONA, 2007 (3).
Artiklen udpeger en række fordele ved brug af avancerede symbolske lommeregnere. Dette gøres med udgangspunkt i to undervisningssituationer omhandlende grænseværdier og uendelighedsbegrebet. Det konkluderes at især den sidste af disse to undervisningssituationer fremmer elevernes personliggørelse af den tilsigtede viden.
Denne afhandling er et af resultaterne af et kombineret forsknings- og udviklingsprojekt indenfor
matematikkens didaktik. Projektet har bestået i at gennemføre en systematisk undersøgelse
struktureret omkring spørgsmålet: Hvorfor er matematisk modellering ikke matematikundervisningens omdrejningspunkt?
Artiklen beskæftiger sig med begrebet om regnevanskeligheder. Det påpeges at der både er positive og negative sider i at have et bredt begreb.
Artiklen præsenterer nogle praksisorienterede hovedpunkter fra teorien om didaktiske situationer i matematik. Med afsæt i begreberne “didaktisk situation” og “didaktisk miljø” fremlægges en “klassisk” didaktisk situation, som kan genfindes i undervisning på grundskole-, gymnasie- og universitetsniveau.
Artiklen forsøger at forklare hvorfor argumenter for at naturvidenskaber en uundværlig del af humanistiske uddannelser, opstod i slutningen af 1950’erne. Derudover vil den vurdere hvorvidt de stod i modstrid til den udvikling som rent faktisk fandt sted – specielt i gymnasiets fysikundervisning.
Claus Michelsens kommentar til artiklen Kjeld Bagger Laursens “Fødekæder i læreruddannelse” i MONA, 2008(3).
Artiklen undersøger forskellige dimensioner i naturvidenskabelig undervisningspraksis. Dette gøres indledningsvist med udgangspunkt i lærerne (deres fagsyn, undervisningsideal og kompetencer) og derefter i eleverne (deres holdninger til fagene og deres færdigheder).
This reports a recently finished Ph.D. study (Dahl, 2002). It investigates how ten high school pupils (age 18-20) say they learn a mathematical concept that is new to them. There are four Danish pupils (gymnasium, A-niveau) and six English (A-level, AS Level Mathematics). The pupils have been taught mathematics at the highest level possible and are high-achieving. Various psychological learning theories are used to get a greater understanding of what the pupils say.
I afhandlingen undersøger Dinna Balling lærernes holdning anvendelsen af grafregneren, som i 1997 blev gjort til obligatorisk værktøj til den afsluttende skriftlige eksamen på både A- og B-niveau i det almene gymnasium og på Hf.