Hvad er formålet med eksperientelt arbejde i fysikundervisningen? Artiklen argumenterer for behovet for at lade eksperimentelt arbejde være et selvstændig mål for undervisningen i fysik, i stedet for blot et middel til at opnå kognitive, procedurale og affektive evner. Målet bør være elevernes tilegnelse af såkaldt “eksperimentel problemløsningskompetence”.
Baseret på klasserumsobservationer og interviews beskriver artiklen de problemer som opstår når fire fag og fire forskellige lærere skal spille sammen. Blandt udfordringerne nævnes især lærernes mangel på tværfaglige kompetencer, som betød at sammenknytningen af fagenes i høj grad blev overladt til eleverne.
Hvordan stimulerer man pigers interesse i fysikfaget i slutningen af folkeskolen? Artiklen påpeger med udgangspunkt i et kvalitativt forskningsprojekt i 8.- og 9.-klasser, en ekskluderende kultur i fysiklokalet.
Jens Kristensens kommentar til artiklen “Udfordringer for det tværfaglige samspil i gymnasiet” i MONA, 2007, 1.
Kommentar til artiklen “Når kulturen ekskluderer – piger i fysikfaget” i MONA, 2007, 1.
Artiklen præsenterer resultaterne af en undersøgelse af forskellene på drenges og pigers motivation for at vælge htx. Undersøgelsen viser at drengenes valg af htx frem for alt er begrundet i en interesse for naturvidenskab, mens pigerne har flere begrundelser som vægter næsten lige meget. Samtidig viser undersøgelsen at hver 3. dreng og hver 5. pige enig i at “rigtige piger interesser sig ikke forteknik- og naturvidenskab”.
Bjarke Skipper Petersen & Jens Højgaard Jensens kommentar til artiklen “Naturvidenskab efter gymnasiereformen– intentioner og resultater” i MONA, 2007, 2
Claus Jessens kommentar til Jens Dolin artikel “Naturvidenskab efter gymnasiereformen– intentioner og resultater” i MONA, 2007(1).
Lars Kroghs kommentar til artiklen “Elevers interesse i naturfag– et didaktisk perspektiv” af Niels Bonderup Dohn
i MONA, 2007 (3).
Hvilke type opstillinger stimulerer bedst elevernes læring ved besøg på et teknik- og naturvidenskabscenter. Artiklen gennemgår en undersøgelse af en 1.g-klasses oplevelser under et besøg på Experimentarium. Der præsenteres resultater baseret på 75 elevers udpegning af tre favorit-opstillinger. Både piger og drenge udviser et stort engagement og berøres affektivt i interaktion med “jeg-orienterede” opstillinger der er let tilgængelige, åbne, bodyon og overraskende
Artikel giver på baggrund af et aktionsforskningsprojekt der fandt sted i fysik/kemi-undervisningen i en 7.-klasse og i biologiundervisningen i en 1. g-klasse, give en kort introduktion til nogle af de sproglige udfordringer som eleverne mødte i naturfagsundervisningen.
I hvilken grad skal undervisere i naturfag bruge tid og energi på at gøre elever bekendte med spørgsmål om værdier og etik? Hvordan adskiller man spørgsmål om værdier fra spørgsmål om metodevalg? I artiklen stilles der skarpt på hvordan vi kan hjælpe elever med at forholde sig til sociale og etiske problemer i moderne naturvidenskab.
Hvordan bør vi anskue problemer i naturfagsundervisningen? Artiklen argumenterer for et perspektiv der sammenkæder tre distinkte niveauer: Mikroniveau, dvs. i den enkelte time, meso-niveau, dvs. i en skole/organisationssammenhæng, og makroniveau – i et samfundsmæssigt perspektiv
Gert Hansens kommentar til Jens Højgaard Jensens artikel “Gymnasiereformen og Galileis 3 revolutioner” i MONA, 2005 (1).
Artiklen forsøger at forklare hvorfor argumenter for at naturvidenskaber en uundværlig del af humanistiske uddannelser, opstod i slutningen af 1950’erne. Derudover vil den vurdere hvorvidt de stod i modstrid til den udvikling som rent faktisk fandt sted – specielt i gymnasiets fysikundervisning.
Artiklen diskuterer de udfordringer, naturfagene har i ungdomsuddannelserne, i forhold til den kultur, børn og unge lever og vokser op i.
Jeg vil i denne artikel overveje, hvad forskellene mellem de “hårde” og de “bløde” dele af naturvidenskaberne bunder i, samt hvordan et øget samspil mellem såvel disse som mellem naturvidenskaberne og de andre fag kan fremme en positiv holdning til og forbedret læring af naturvidenskab.